Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Proitos - Projekt - Projektil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Land, medens et lgn. Stykke blev givet til Bias,
Melampus’ Broder. Ifinoë var i Mellemtiden død
i Sikyon, de to andre blev nu gifte med
Brødrene. P.’s Søn var Megapentes, der af Perseus
fik Herredømme over Argos, mod at afstaa
Tiryns. Til Kong P. kom Bellero fontes som
Flygtning fra Korinth, Anteia fattede Kærlighed til
ham, og da han ikke besvarede hendes
Følelser, søgte hun at volde hans Død (se
Bellerofontes).
H. A. K.
Projekt [pro’sjækt] (lat.), Udkast, Plan.
Projektere, udkaste en Plan, planlægge.
Projektmager, Person, ider stadig har
store (gerne uudførlige ell. risikable) Planer
oppe.
Projektil [prosjæk’ti’l] (fr.) kaldes et
Legeme, der udslynges af en Maskine, et
Skydevaaben ell. med Haanden i den Hensigt at
ramme og ødelægge Objekter, der befinder sig i
større ell. mindre Afstand fra P.’s
Udgangspunkt. I Tiden før Krudtets Opfindelse
anvendtes som P. til det svære Skyts svære
Pile, store Sten, store Metalstykker, Sten- og
Bronzekugler, der udslyngedes af Maskiner, de
saakaldte Billister og Katapulter. Efter Krudtets
og Ildvaabnenes Opfindelse anvendtes i Beg.
hovedsagelig Stenkugler, men man anvendte
dog allerede tidlig ogsaa Smedejerns-, Bronze-
og Blykugler, Sække fyldte med Sten,
Brandprojektiler o. l. Først henimod 1500 blev det
alm. at anvende Støbejern, og
Støbejernskuglerne fortrængte nu hurtig Stenkuglerne.
Overgangen fra Stenkuglerne til Støbejernskuglerne
var et betydeligt Fremskridt, idet man derved
opnaaede en større Tværsnitsbelastning — P.’s
Vægt divideret med dets Tværsnitsareal —
hvormed fulgte større Evne til at overvinde
Luftmodstanden og derved større Skudvidde og
Anslagskraft. I 16. Aarh. fremkom Granaten,
den hule med Sprængladning fyldte
Rundkugle (Fig. 1) og Granatkardæsken, den
hule, med mindre P. og en lille Sprængladning
fyldte Rundkugle.
Henimod Midten af 19. Aarh. forlod man
Kugleformen for P. og indførte cylindro-ogivale
P., der dannedes af en lang cylindrisk Bagpart
og en ægdannet Spids, der sluttede sig til
Cylindren. Ved at give P. denne Form opnaaede
man, at det kunde faa større Vægt i Forhold
til sit Tværsnit, saa at Tværsnitsbelastningen
blev større end ved Kuglen. For at imidlertid
et P. af denne Form stadig kan beholde
Spidsen fremad under sin Bane i Luften, er det
nødvendigt, at der bibringes det en
Omdrejning om dets Længdeakse; dette opnaaede man
ved at forsyne Vaabnet med Riffelgange og
tvinge P. til at følge disse under sin Bevægelse
gennem Løbet. Anvendte man Forladekanoner,
forsynedes P. paa sin cylindriske Bagpart med
fl. Rækker Knaster, der passede i Riffelgangene
(Fig. 2); naar man ladede Kanonen, maatte man
altsaa sætte P. ind, saa at Knasterne kom ind
i Riffelgangene, og P. blev saaledes tvunget til
under sin Bevægelse gennem Løbet at følge
Riffelgangene og dreje sig om sin Længdeakse.
Anvendte man Bagladekanoner, omgav man
P.’s cylindriske Bagpart med en Kappe af et
blødere Materiale, der havde en Diameter, som
laa mellem Løbets Diameter, regnet over de
mellem Riffelgangene liggende, saakaldte
Felter, og Løbets Diameter, regnet over Bunden
af Riffelgangene. Ved P.’s Bevægelse gennem
Løbet maatte altsaa Felterne skære sig ind i
det bløde Kappemateriale, og det Materiale, der
herved blev fortrængt, trængtes ned i
Riffelgangene og udfyldte disse, saa at P. blev nødt
til at følge dem og derved dreje sig om sin
Længdeakse. Det næste Skridt var, at man i
St f. at omgive P.’s Bagpart med en blød
Kappe forsynede det med 2 (ell. 2 Par)
Føringsbælter af Kobber, af hvilke det ene var
anbragt fortil, det andet bagtil paa den
cylindriske Bagpart. Ved alle nyere P. er det
forreste Føringsbælte imidlertid erstattet af et
Centrerbælte, der fremkommer ved, at
Projektildiameteren det paagældende Sted er
forøget saa meget, at der mellem Centrerbæltet
og Kanonens Felter kun findes et meget lille
Spillerum (Brøkdele af en mm). Centrerbæltet
har kun den Opgave at centrere P. i Løbet,
medens det bageste Bælte, Føringsbæltet, hvis
Diameter er noget større end Diameteren over
Felterne, og i hvilket disse derfor skærer sig
ind, medfører P.’s omdrejende Bevægelse.
Efter den indre Anordning deles P. til svært
Skyts i Fuld-P., der er massive, og
Spræng-P., der indeholder et Hulrum, i hvilket der er
anbragt en Sprængladning, ved hvis
Sprængning P. deler sig 5 fl. stykker enten i selve
Maalet ell. i større ell. mindre Afstand fra
dette. Endelig findes der en 3. Projektilform,
Kardæsken, der allerede adskilles i
Skytsets Løb eller i hvert Fald umiddelbart efter
at have forladt dette.
Fuld-P., der var af Støbejern, og som i
tidligere Tider benyttedes til Skydning mod meget
modstandsdygtige Maal, fortrinsvis Panser og
Beton, er nu erstattede af den sprængladte
Pansergranat (Fig. 3), der er af Staal, og
hvis Forpart og Vægge er gjort saa kraftige,
at P., naar det samtidig fortil forsynes med
en Hætte af blødt Staal, er i Stand til at
gennemtrænge en tyk Panserplade uden at gaa i
Stykker. Forudsat at det panserbrydende P.’s
Styrke og Haardhed er tilstrækkelig stor, beror
dettes panserbrydende Evne paa
Anslagskraften. Hvor tykt et Panser et P. derefter
kan gennembryde, beror paa Panservæggens
Materiale og Sammenbygning. Til Bestemmelse
af P.’s panserbrydende Evne og af forsk.
Pansermaterialers Modstandsevne er der i Tidens
Løb udført en stor Mængde Forsøgsskydninger, og
paa Grundlag af de opnaaede Forsøgsresultater
har man opstillet almengyldige Udtryk for den
Pladetykkelse, der kan gennembrydes. Den
bedste Bestemmelse har man opnaaet for
Smedejernspanserets Vedk., dels fordi dette er det
mest ensartede Materiale, der giver de mest
regelmæssige Forsøgsresultater, dels fordi der
er anstillet flest Forsøg med dette mindre
kostbare Materiale. Man kan ved rent teoretiske
Betragtninger opstille Formler for den
panserbrydende Evne, men de fleste af de mange
Panserbrydningsformler, der findes, er dog
dannede ad empirisk Vej. De almindeligste
Gennembrydningsformler er følgende, der alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
