Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 584 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Profil (i Arkitektur og Kunsthaandværk) - Profil (Omridsform) - Profil (geol.) - Profiljern - Profiltraad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tvesidede Pærestav. Karakteristisk er ogsaa den
vandrette, gotiske Vandnæseprofil, afpasset for
et regnfuldt, nordisk Klima. De ny
Arkitekturprofiler overførte Gotikken ogsaa til
Kunsthaandværket.

Renaissancen vendte tilbage til de klassisk
antikke P.-Former, som senere har spillet den
største Rolle og den Dag i Dag er bestemmende
for den gængse Profilering.
C. A. J.

Profil, Omridsformen af et Ansigt, set fra
Siden.

Profil (geol.), se Lejringsforhold.

Profiljern kalder man valsede Stænger af
en mindre enkel Tværsnitsform end
Stangjernet. De fleste af disse Profiler er valgte
saaledes, at Jernene nemt kan nittes sammen med
andre og tillige er i Besiddelse af stor Modstand
mod Bøjning. De fremstilles i Reglen af blødt
Konverterstaal, men, naar der stilles særlige
Fordringer til Materialet, ogsaa af Martinstaal.
I Tyskland, hvorfra Danmark tager omtr. hele
sit Forbrug, har Valseværkerne opstillet en
Række Normalprofiler for hver enkelt
Tværsnitsform, og disse Normalprofiler er afbildede i
»Deutsches Normalprofilbuch für Walzeisen«,
hvor ogsaa deres Tværsnitsareal, Vægt pr
løbende m, Modstandsmoment, Inertimoment m.
m. er regnet ud. Man finder i denne Bog alle
de Størrelser, man har Brug for ved
Dimensionering, og ved Bestillingen behøver man
som Regel blot at opgive Profilets Nummer,
der udtrykker Tværsnittets Hoveddimension i
cm. De første I-Bjælker blev fremstillet 1849
af Zorez og Chibon i Frankrig. Den tyske
Normalprofilbog udkom første Gang 1881. I
England har The British Standard
Committee opstillet Normalprofiler, men
de er ikke trængt saa stærkt igennem som i
Tyskland.

De tyske Normalprofiler er vist i
hosstaaende Figurer; hvert enkelt kan som Regel faas i
talrige Størrelser og Tykkelser og indtil 12 m
lange ell. endnu længere. Benævnelserne er:
Fig. 1 ligefliget Vinkeljern, Fig. 2—3 uligefliget
do., Fig. 4 bredfliget T-Jern, Fig. 5 smalfliget
do., Fig. 6—7 Belægningsjern (s. d.) ell.
Zorez-Jern, Fig. 8 Z-Jern (til Tagaase), Fig. 9 U-Jern,
Fig. 10 I-Jern ell. dobbelt T-Jern (se
Jernbjælker), Fig. 11 Kvadrantjern (4
sammennittes til en Søjle; Sekstant og Oktantjern
bruges lidet), Fig. 12 Vulstjern (med Vulst i St f.
Flange, bruges i Skibsbygningen, da de giver
bedre Plads i Lasten), Fig. 13 Haandlistejern
(til Rækværker), Fig. 14 Sprossejern (til
Vinduer), Fig. 15 Spunsjern (der ved Nedramning
som vist danner en tæt Spunsvæg). Paa fl. af
Figurerne er Fladernes Hældning angivet i %;
den maa helst være lille, hvis P. skal samles
med Nagler.
E. Su.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.

Fig. 6.

Fig. 7.

Fig. 8.

Fig. 9.

Fig. 10.

Fig. 11.

Fig. 12.

Fig. 13.

Fig. 14.

Fig. 15.

Profiltraad, Facontraad, Dessintraad kaldes
Traad, hvis Tværsnit ikke er cirkulært, men
f. Eks. halvrundt (bruges til Splitter), ovalt,
ottetalsformet, kvadratisk (bruges til Traadsøm
ell. Traadstifter og kaldes derfor ogsaa
Sømjern), rektangulært, 3-, 6- og 8-kantet,
stjerneformet (bruges til Staaldrev i Ure). Ogsaa til
Fremstilling af Paraplystel og Briller bruges P.
E. Su.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>