- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
571

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Privilegium - Privilegium fori - Privy Council - Prizrendi - Prizzi - pro - pro aris et focis - pro arrha - probabel - Probabilisme - Probabilitetsberegning - probat - Probation - Probatorium - probatum est - Probenreuter - Proberglas - Probering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i denne Henseende var de saakaldte
Immunitetsprivilegier, der tildeltes Kirken og de
adelige Godsejere og sikrede dem en mere eller
mindre udstrakt Skattefrihed for deres Godser
og Jurisdiktion over disses Beboere (se
Immunitet), men ogsaa den Særstilling, som
indtoges af Købstæderne og Borgerstanden,
beroede fra først af paa Privilegier, i
Reglen P. for de enkelte Byer. Mange af de fra
Middelalderen stammende P. bevarede trods
Absolutismens udjævnende Tendens deres
Gyldighed langt ned i Tiden, og ganske bortset
herfra havde P. i 16., 17. og 18. og tildels ind
i 19. Aarh. i de fleste Lande stor Bet. for
Ordningen af Erhvervslivet, idet mange
Virksomheder var monopoliserede for enkelte
privilegerede Personer og ell. dog kun kunde udøves
i H. t. særlige Bevillinger. Naturretsskolen, der
arbejdede for Gennemførelsen af Retsenhed og
Borgernes Lighed for Loven (se Naturret),
var imidlertid hele dette Privilegiesystem
fjendtlig sindet, og under dens Indflydelse
udviklede den retsvidenskabelige Teori navnlig i
Tyskland efterhaanden en Rk. Regler om
Gyldigheden og Fortolkningen af P., der alle
tenderede i Retning af en Indskrænkning af deres
Omraade, f. Eks. Regler om deres Bortfald ved
Misbrug ell. Ikke-Brug og om, at de altid
skulde fortolkes strengt ell. endog
indskrænkende. I 19. Aarh. har den politiske Udvikling
dernæst ført med sig, at Flertallet af de fra
ældre Tid stammende P. er forsvundne, og P.
spiller derfor i Nutiden en langt mindre Rolle
end tidligere. Som Regel vil de i Nutiden kun
kunne gives ved Lov ell. med Hjemmel i en
saadan, men som Følge af den den danske
Konge efter Grundloven tilkommende
Myndighed til at meddele saadanne Bevillinger og
Undtagelser fra Lovene, som i H. t. de før 5.
Juni 1849 gældende Regler er i Brug (se
Bevilling), vil P. her i Landet dog til en vis
Grad af Kongen kunne meddeles uden særlig
Lovhjemmel. Iflg. dansk Retsopfattelse har af
Kongen meddelte P., der hjemler vedvarende
ell. tidsbegrænset Udøvelse af Særrettigheder,
fra gl Tid været ansete som alene gældende
for hans Regeringstid, saa at en Fornyelse ved
Tronskifte var nødvendig. Saadan Fornyelse
blev dog allerede tidligt nærmest en Formsag,
og ved de to seneste Tronskifter har den kun
fundet Sted paa den Maade, at en kgl.
Resolution m. H. t. alle P. under eet har bestemt, at
de ved dens Afgivelse vilde være at anse som
fornyede og stadfæstede.
P. J. J.

I Norge maa iflg. Grl.’s § 23 »ingen
personlige ell. blandede arvelige Forrettigheder
tilstaas nogen for Eftertiden«. I § 101 hedder det,
at »ny og bestandige Indskrænkninger i
Næringsfriheden bør ikke tilstedes nogen for
Fremtiden«.
K. Ø.

Privilegium fori, egl. Privilegium m. H. t.
Værneting, ɔ: m. H. t. den Domstol, ved
hvilken den privilegerede Person i givet Fald skal
sagsøges. P. f. har særlig været brugt om den
den katolske Gejstlighed i H. t. kanonisk Ret
tilkommende Forret kun at kunne sagsøges ved
Kirkens egne Domstole, en Forret, der i
Middelalderen (og i de katolske Lande endnu
senere) i det hele ogsaa var anerkendt ved de
nationale Lovgivninger.
P. J. J.

Privy Council [’privi-’ka^unsi£], se
England, »Statsforfatning«, S. 227.

Prizrendi, se Prisrend.

Prizzi [’prit.si], By paa Sicilien, Prov.
Palermo, ligger 1000 m o. H. i en Egn, hvor der
dyrkes Vin og Oliven. (1911) 10225 Indb. P. er
grundlagt af Normannerne.
C. A.

pro (lat.), for, i Stedet for, i Forhold til, til
Gengæld for, til Forsvar for.

pro aris et focis (lat.), »for Altrene og
Arnestederne«, »til Forsvar for de helligste og
dyrebareste Goder«.
H. H. R.

pro arrha [-’ara] (arra) (lat.), »som
Udbetaling«, »Haandpenge« (ved Afslutning af en
Handel).
H. H. R.

probabel (nylat.), sandsynlig, trolig; værdig
til Bifald. Probabilitet, Sandsynlighed.

Probabilisme (lat.), en inden for
Jesuiterordenen opkommen, etisk set meget betænkelig
Betragtning, nemlig den, at man kan indrette
sin Handlemaade efter saadanne »probable«,
ɔ: sandsynlige Meninger, som, selv om de ikke
falder sammen med ens egen Erkendelse ell.
Samvittighed, dog kan støttes med nogle ansete
Teologers, ell. blot een anset Teologs Autoritet.
(J. P. B.). A. Th. J.

Probabilitetsberegning, d. s. s.
Sandsynlighedsberegning.

probat (nylat.), prøvet, forsøgt, god, forsvarlig.

Probation (nylat.), Bevis, Bevisførelse.

Probatorium (nylat.), Prøve, Prøveskrift;
Duelighedsbevis.

probatum est (lat.), det er bevist.

Probenreuter [’pro’bənråj’tər] (egl.
Probenreiter, rejsende Handelsbetjent), Spottenavn for
(tyske) Handelsrejsende.

Proberglas, se Reagensglas.

Probering, Undersøgelse af de værdifulde
Bestanddele af en Genstand, navnlig Sølv- og
Guldholdigheden af et Metal. P. foretages, naar
den skal have lovlig Betydning, af en Guardein.
Sølvets foreløbige P. foregaar ved at stryge
Genstanden mod Proberstenen (den
lydiske Sten), en sort finkornet Kiselskifer, og
sammenligne Strøget med Probernaale
af kendt Lødighed (Gehalt). En nøjagtigere P.
af Sølv sker ved Afdrivning (s. d.); endelig
anvendes ogsaa til P. af Sølv en
Titreranalyse, hvor Sølvet fældes af en Opløsning
som Klorsølv ved Tilsætning af
Kogsaltopløsning af kendt Styrkegrad. Ved P. af Guld paa
Proberstenen behandles Strøget med
Salpetersyre, som opløser de andre Metaller. Ved
Guldets P. ved Afdrivning legeres først med Sølv
i c. 3 Gange Guldets Vægt; efter Afdrivningen
opløses Sølvet, saa at Guldet alene bliver
tilbage. P. benævnes ogsaa »en Undersøgelse af
Malmes Metalindhold ved simplere
Fremgangsmaader end den fuldstændige kemiske Analyse;
der er hertil udviklet en stor Mængde Metoder,
der ofte nærmer sig mere end de sædvanlige
analytiske til de i Metallurgien anvendte
Arbejdsmetoder, hvorfor de mere end disse vil
egne sig til at bedømme, hvor stor en Mængde
af Malmens Metalindhold der i Praksis vil
kunne udvindes; Malmhandelen foregaar derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free