Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Primrose-league - Primsignatur - Primsigning - Primskud - Primstav - Primtal - Primula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koncerter, Baller o. l. Aftenunderholdninger.
Opr. var Markien af Salisbury P.’s Stormester;
senere har Lord Curzon haft denne Stilling. —
Primrose er det eng. Navn for Primula, Jarl
Beaconsfield’s Yndlingsblomst.
E. E.
Primsignatur (eng.: signature page, fr.:
première feuille) eller Arktitler kaldes i
Bogtrykfaget det Tal, der som Vejledning for
Bogbinderne anbringes nederst paa hvert Arks
første Side.
E. S-r.
Primsigning er den gamle nordiske
Betegnelse for første Mærkelse (prima signatio)
med Korsets Tegn, egl. blot en Indledning til
Daaben, knyttet til Forsagelsen ell. til
Eksorcismen, hvorfor den ogsaa ned gennem Tiderne
var et folkeligt Navn for denne kirkelige Akt.
I Missionstiden fik denne Skik mere selvstændig
Bet., idet den kunde være vidt adskilt fra
Daaben og ofte slet ikke efterfulgtes af den.
Da Ansgar kom til Norden, fandt han baade i
Danmark og Sverige Mennesker, der havde
ladet sig »primsigne« under Samkvem med
Kristne, særlig i Dorstad; andre fulgte nu deres
Eksempel, paavirkede af hans Forkyndelse. Af
»Ansgar’s Levned« fremgaar det, at de dermed
blev Katekumener og fik Lov til at overvære
Gudstjenesten. P. maa da have staaet i
Forbindelse med Afsværgen af de gamle Guder (en
saadan Formel er bevaret fra den frankiske
Mission bl. Sachserne). Af samme Kilde ved vi,
at mange levede videre som primsignede og
først paa Dødslejet lod sig døbe for at være
sikre paa Saligheden. Nogle Nordboere
underkastede sig blot P. for bedre at kunne færdes
i kristne Omgivelser og opnaa
Handelsforbindelser. Endog polit. Hensyn kunde være
afgørende: den hedenske Kong Erik Sejrsæl skal have
ladet sig primsigne i Danmark, da han havde
bemægtiget sig Landet. Overhovedet staar
Skikkens Selvstændighed i Forbindelse med, at
Sindene var delt mellem Kristendom og
Hedendom.
H. O.
Primskud (bot.) kaldes en Blomsterplantes
første, ved Spiringen af Kimknoppen udviklede
Skud.
A. M.
Primstav, en Stav med indskaarne Mærker
for Aarets Tidsinddeling, altsaa egl. en i Træ
indskaaren Kalender (oldn. rim), hvorfor
Rimstav, der forekommer i norske Dialekter,
maaske er Ordets opr. Form. Efter en anden
Forklaring har den sit Navn efter
Nymaanedsbogstaverne (Characteres primarum lunarum).
P. har sin Sommerside og sin Vinterside. Den
har langt ud i 19. Aarh. været Almuens
Almanak og findes hyppig paa Tobaksdaaser,
Linealer, Papirknive o. l. Brugsgenstande af
norsk og sv. Tilvirkning. P.’s Kalender er den
julianske Kalender, se S. Bugge og H.
Geelmuyden, »Worm’s norske Runekalender i
Norges Indskrifter med de ældre Runer«, II,
478. Se nærmere Brate i »Innbjudning till
Högre Allmänna Läroverket å Södermalm 1908«,
S. 13; Visted, »Vor gamle Bondekultur«, 2.
Udg. 1923; R. Keyser, »Efterladte Skrifter«,
I, 562—68.
Abs. T.
Primtal kaldes et Tal, som kun er deleligt
med 1 og sig selv; de laveste P. er 2, 3, 5, 7,
11, 13, 19 o. s. v. Rækken af P. strækker sig
i det uendelige. At afgøre, om et Tal er et P.,
falder nær sammen med at søge det opløst i
Primfaktorer; Talteorien giver forsk. Metoder
til Lettelse heraf. Spørgsmaalet om P.’s
Fordeling i Talrækken har beskæftiget
Talteoretikerne meget. Allerede Eratosthenes bestemte
P. i den laveste Del af Talrækken ved af denne
efterhaanden at fjerne de lige Tal fra 4 og
opefter, alle Multipla af 3 fra 6 og opefter
o. s. v.; hans Metode kaldes cribrum
Eratosthenis, »Eratosthenes’ Si«, idet Ikke-P. ligesom
bortsis. Gauss, Legendre og især Riemann har
opstillet tilnærmede Udtryk for Antallet af P.
mindre end et vist Tal med tilhørende
Fejlgrænser, og disse Udtryks Værdier er blevne
sammenlignede med Resultaterne af
Optællingerne af P. ved Hjælp af Faktortavlerne (se
Primfaktorer). Af nordiske Matematikere,
der har beskæftiget sig med Spørgsmaalet, maa
nævnes J. P. Gram (Danske Vid. Selsk., 1884).
Chr. C.
Primula L. (Kodriver, norsk Aurikel),
fleraarige Urter med lodret Rodstok,
rosetstillede Blade, der er hele ell. takkede i Randen,
sjældnere lappede, og som ofte er beklædte
med Kirtelhaar. De anselige Blomster sidder
hyppigt paa et bladløst Skaft i Skærm; deres
Kronblade danner forneden et langt Rør, med
hvilket Støvtraadene er smeltet sammen, og
Kraven er flad ell. tragtformet. Blomsterne er
udpræget heterostyle (se Bestøvning, Fig.
1). Kapselen aabner sig med 5 Tænder. 146
Arter, de fleste i Bjergegne; meget faa Arter i
Amerika. Adskillige dyrkes som Prydplanter.
Flg. 3 Arter, indtil 25 ell. 30 cm høje, har som
Regel gul Krone; de blomstrer i April—Maj.
Blomsterne af P. veris (L.) Huds.
(Hulkravet K., norsk Marie Nøglebaand) har
et klokkeformet Bæger, og Kronernes Krave er
hul og udstyret med 5 orangegule Pletter i
det indsnørede Svælg. Den vokser paa Bakker,
Enge og ved Skovkanter og er alm. i Danmark
og Norge (undtagen det vestlige). P. elatior
(L.) (Fladkravet K., Hill.) adskiller sig fra
foregaaende ved en større og ikke hulkravet
Krone uden orange Pletter. Den er tillige
mindre alm., holder sig til muldet Skovbund, ikke
i Norge. Hos P. vulgaris Huds.
(Storblomstret K., norsk Kosymre) udgaar
Blomsterne som Regel enkeltvis fra Rodstokken og
har store bleggule Kroner med flad Krave og
mørkere Svælg; Bægeret er uldhaaret. Den
findes hist og her i Danmark, almindeligere i
Jylland, i Skove og Krat, samt i det vestlige
Norge. Alle 3 Arter danner indbyrdes
Bastarder, der dog ikke er meget hyppige i vild
Tilstand (et kendt Findested er Møens Klint);
Arterne, saavel som deres Bastarder dyrkes i
Haver som Prydplanter i talrige Former med
forskelligt farvede Kroner, endog kornblaa (hos
de to sidstnævnte Arter), og med fyldte
Blomster. P. farinosa L. (Melet K.) er indtil 25
cm høj; Bladene er paa Undersiden melede,
og det lange Skaft bærer lilla ell. røde
Blomster. Den vokser i Moser paa Bornholm og i
Midtsjælland, ej i Norge. Nær beslægtet med
den er P. scotica Hook., der ligeledes har
melede Blade, P. stricta Hornem. og P. sibirica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
