Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Presseforseelser og -forbrydelser - Pressefrihed - Pressegær - Presselove - Pressensé, Edmont Marcellin Déhault de - Pressepap - Presserevision - Pressesvamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærefornærmelser, Strfl.’s § 216). Endelig
foreligger heller ikke P. i Tilfælde, hvor Straf vel
er knyttet til visse offentlige Meddelelser ell.
Udtalelser som saadanne (f. Eks. Fornærmelse
mod fremmede Regenter, Krænkelse af
Privatlivets Fred), men hvor en strafbar
Offentliggørelse dog lige saa vel kan ske f. Eks. gennem
Tale som gennem Skrift. P. i egl. Forstand
omhandles derimod i Strfl.’s § 184 om Straf af
Fængsel ell. Bøde for den, som offentliggør et
utugtigt Skrift, saavel som for den, der sælger,
uddeler ell. paa anden Maade udbreder utugtige
Billeder. P. i snævrere Forstand er desuden
Overtrædelse af de særlige for selve Pressen
givne Lovforskrifter, saaledes de i L. 3. Jan.
1851 om Pressens Brug givne Bestemmelser om
Bogtrykkeres Pligt til at anføre deres Navn og
Trykkestedet paa ethvert fra et Bogtrykkeri
udleveret Skrift (Bøder fra 20—1000 Kr), sammes
Pligt til inden en Time fra Udleveringens
Begyndelse paa Politikammeret at afgive et
Eksemplar af ethvert Skrift, der ikke er over
6 Ark; endvidere Overtrædelse af den Pligt,
der paahviler Udgiverne af periodiske Skr, til
at optage Meddelelse fra enhver, der i Skriftet
mener sig personlig angrebet, om Sagsanlæg i
den Anledning saavel som om Sagens Udfald
ell. om, at Berigtigelse forefindes i et andet
Skrift. Endelig foreligger P., naar
Avertissementer indrykkes i Aviser eller andre Skr af
lovforbudt Indhold, f. Eks. om Kollekter, Arkana,
Bandager, Lotteri, Præmieobligationer o. l. —
I nøje Forbindelse med Bestemmelserne om
P. staar endelig den særlige Ansvarsregel, der
i L. 3. Jan. 1851 er hjemlet, naar det drejer
sig om at gøre Ansvar gældende mod nogen for
Indholdet af et her i Riget offentliggjort trykt
Skrift. Den alm. strafferetlige Regel, at alle,
som medvirker ved en Forbrydelses Udførelse,
er ansvarlige (som Gerningsmænd ell.
meddelagtige) for den paagældende Forbrydelse, er
her i Pressefrihedens Interesse fraveget til
Fordel for det Princip, at kun en enkelt vil være
at drage til Ansvar, i hvilken Henseende Loven
har opstillet en Rækkefølge for dem, mod hvem
det han gøres gældende (alternativt
Ansvar i Modsætning til det ellers overalt
hjemlede kumulative Ansvar). Ansvaret
paahviler i første Rk. Forfatteren, men dog kun,
hvis han har navngivet sig paa Skriftet og
derhos enten, da Skriftet udkom, havde fast Bopæl
her i Landet, ell. ved Sagens Anlæg er inden
for Statens Omraade. Har ingen saadan Forf.
nævnt sig, paahviler Ansvaret under samme
Vilkaar Udgiveren (Redaktøren) og dernæst
Forlæggeren ell. Kommissionshandleren.
Mangler nogen af de fastsatte Betingelser for, at en
af de nævnte Personer kan drages til Ansvar,
paahviler dette — ubetinget — Bogtrykkeren.
Enhver inden for de Ansvarliges Kreds er
pligtig til at meddele de Oplysninger, som maatte
være fornødne for at godtgøre, at Ansvaret
paahviler en af de Foregaaende; dog skal
Opfordring til at afgive saadan Meddelelse være
stillet til den Paagældende inden 3 Maaneder efter,
at Bekendtgørelse om Skriftets Udgivelse første
Gang har været indrykket i et offentligt Blad.
I modsat Fald bortfalder Ansvaret for ham.
— Hensigten med de nævnte Bestemmelser er
dels at sikre anonyme Forfattere mod
Efterforskningsskridt fra Statsmagtens Side, dels at
gøre Ansvaret mellem de Medvirkende til
Genstand for en Slags Aftale, idet enhver inden for
deres Kreds kan undgaa al Risiko ved at gøre
sin Medvirken afhængig af, at en af hans
»Formænd« navngiver sig og i øvrigt opfylder de
legale Betingelser for Ansvarlighed. Da det
imidlertid her kan komme til at dreje sig om
Paadragelse af de alleralvorligste Strafonder,
og da det strafbare Indhold efter
Omstændighederne kan være saaledes skjult i Teksten, at
det ikke uden ganske særlige Forudsætninger
kan opdages (i fremmede Sprog, i et Akrostikon
o. l.), kan den i Loven bestemte
Ansvarsfordeling let komme til at virke meget stødende og
ramme helt uskyldige ell. meget lidt skyldige
uforholdsmæssig haardt.
A. Gl.
Pressefrihed. Iflg. Grundloven 5. Juni 1849
§ 91 og Grundloven af 5. Juni 1915 § 84 er
enhver berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine
Tanker, dog under Ansvar for Domstolene.
Censur o. a. forebyggende Forholdsregler kan ingen
Sinde paa ny indføres. Se i øvrigt
Trykkefrihed.
A. Gl.
Pressegær, d. s. s. Presgær (se Brød,
S. 170).
Presselove, se Presseforseelser.
Pressensé [præsã’se], Edmont Marcellin
Déhault de, fr. protestantisk Teolog, f. i
Paris 7. Jan. 1824, d. smst. 8. Apr. 1891.
1842—45 studerede han i Lausanne under Alex.
Vinet, 1846—47 i Halle og Berlin under
Tholuck og Neander, og disse Mænd blev
bestemmende for hans Aandsretning. Som teol. Forf.
havde han altid de praktiske Formaal i Sigte,
hans Udgangspunkt var det personlige; som
Politiker var han Republikaner, og han
kæmpede for Kirkens Adskillelse fra Staten. 1847
blev han Præst i den protestantiske Frikirke
ved Kapellet Taitbout i Paris, hans store Ry
som Prædikant beroede paa hans rige
personlige og formelle Evner. 1871—75 var han
Seine-Departementets Repræsentant i
Deputeretkammeret, 1883 valgtes han til Senator paa Livstid.
1854 oprettede P. Tidsskriftet Revue chrétienne.
Hans vigtigste litterære Værk er Histoire des
trois premiers siècles de l’église chrétienne
(I—IV, 1858—77). Hans Hustru, Elise
Françoise Louise de P., f. de
Piessis-Gouret, har skrevet Bøger for Ungdommen
og udgav 1869 en Digtsamling, Poésies (4. Opl.
1875).
L. M.
Pressepap, Pressespaan, kaldes en
Slags fast Glanspap, der i Bogbinderiet,
Tøjfabrikationen m. m. benyttes til at lægge
mellem de Genstande, der skal presses.
K. M.
Presserevision (eng.: press-proof, fr.:
dernière épreuve) kaldes i Bogtrykfaget det
sidste Eftersyn af Satsen inden Rentrykningen. P.
foretages saa godt som altid i Trykkeriet og
omfatter saavel kritisk Gennemgang af den
sidste Forfatterkorrektur som typografisk-tekniske
Mangler og deres Afhjælpning.
E. S-r.
Pressesvamp er et lille kegleformet Legeme,
dannet af alm. Svamp, i hvis Masker er optaget
et vandsugende Stof (Gummi, Lim), hvorefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
