Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poupart'ske Baand - Poupietter - Pouqueville, François Charles Hugues Laurent - Pourbus, Frans den Ældre - pour comptant - Pour le mérite - pourparler - Pourpoint - pour prendre congé - Pouso Alegre - pousse-café - poussere - Poussin, Nicolas og Gaspard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poupart’ske Baand [pu’pa.rskə-], se Lyske.
Poupietter [pupi’ætər] (fr.) er tynde Skiver
Kød, belagte med Fars og derefter
sammenrullede og dampede.
R. H.
Pouqueville [pu’kvil], François
Charles Hugues Laurent, fr. Lærd
(1770—1838), studerede Medicin, sendtes 1798 med den
fr. videnskabelige Ekspedition, som ledsagede
Napoleon til Ægypten, og skrev her om den
orientalske Pest. Paa Hjemrejsen fangedes han
af Sørøvere, der solgte ham som Slave. P.
kom til Navarino, der dengang med det øvrige
Grækenland hørte til Tyrkiet, vakte her
Opmærksomhed ved sine med. Kundskaber, fik
1801 sin Frihed, berejste ved den fr. Regerings
Hjælp de gr. Provinser, blev 1805 fr.
Generalkonsul i Janina og 1812—17 i Patras. Af P.,
der 1827 blev Medlem af Instituttet, haves bl. a.
Voyage en Morée (3 Bd, 1805); Voyage dans la
Grèce (5 Bd, 1820—22; ny Udg., 6 Bd,
1826—27); Hist. de la régénération de la Grèce (4 Bd,
1824) m. m.
V. S.
Pourbus [’på^urbøs], Frans den Ældre,
flamsk Maler, f. i Brügge 1545, d. 1581 i
Antwerpen, hvor han 1569 blev optaget i Gildet.
P., Elev af Faderen, Historie- og Portrætmaleren
Pieter P. (1510—84), hvem man har tilskrevet
et Mandsportræt i Kunstmus. i Kbhvn, og Fr.
Floris, malede religiøse Billeder, Dyrbilleder
og Portrætter; af de førstnævnte fremhæves
hans Hovedværk: Triptykon i et Gravkapel i
St-Bavo-Kirken i Gent, Hovedbilledet
fremstillende Kristus mellem de Skriftkloge, og Fløjene
Omskærelsen og Kristi Daab, endvidere nævnes
Matthæus inspireret af Englen (Mus. i Bryssel,
1573). Betydeligst er P. som Portrætmaler, hans
kraftige og gedigne, men i Farven ofte noget
haarde Portrætter hører til de betydeligste i
hans Tid. Prøver paa hans Portrætkunst findes
i Dresden, Berlin, Wien, Braunschweig
(»Manden med Glasset«), Antwerpen, Bryssel og
Petrograd. Gennemgaaende finere og elegantere,
men ogsaa ofte ret tomme, virker de
Portrætter, der er malede af P.’s Søn, Frans P. den
Yngre, der, f. i Antwerpen 1569 (1570), d. i
Paris 1622, 1591 indskrevet som Mester i
Antwerpens Malergilde, 1600—09 var Hofmaler hos
Hertugen af Mantua og fra 1610 nedsatte sig i
Paris (havde været der tidligere), hvor han
blev Maria af Medici’s Hofmaler. Af P.’s
Portrætter fremhæves Billederne i Louvre (Maria
af Medici, Henrik IV og Willem du Vair), i
München, Wien, Petrograd og Uffizi, Firenze,
Amsterdams Rijksmus.; i Sthlm’s Nationalmus.
Portræt af Kejserinde Anna, Mandsportræt i
Kria Mus.; som hans mest fremragende
Portrætter berømmes Billederne af Hertuginde
Dorothea de Croy og hendes to Børn
(Valenciennes). I Malerisamlingen i Kbhvn er
Portrættet af en yngre Mand i sort Dragt (Nr.
270) henført til P. (?). P.’s hist. og religiøse
Billeder (bl. a. i Louvre) er af ringere Bet.
(Litt.: Kervyn de Volkaersbekes,
Les P. [Gent 1870]).
(A. R.). A. Hk.
pour comptant [pur-kå’tã] (fr.), mod
kontant Betaling.
Pour le mérite [pur-lö-me’rit] (fr.), »for
fortjenstfuld Handling«, Navn paa en preuss. Orden.
pourparler [purpa’le] (fr.). Samtale,
Forhandling, Underhandling.
Pourpoint [dansk purpo’æŋ, fr. -’pwæ] er
et fr. Ord, sammensat af pour og poindre, at
stikke i Bet. af at sammenføje to Stykker
Tøj ell. Skind med et mellemliggende Lag af
Værk, Klude, opplukket Lærred, Uld e. l. med
Sting i Mønster ell. prikkede Linier, altsaa som
en tynd Madras. P. kom i udstrakt Anvendelse
i 13. Aarh.’s Hærklæder og anvendtes til
Dækning baade af Overkrop og Ben sammen med
Ring- og Skæl- ell. Pladebrynjen, da disse vel
skærmede mod Hug, men ikke saa godt mod
Stik og Slag. Overkroppens P. kaldes i
»Kongespejlet« for Panser og naaede til midt paa
Laaret. Over dette og Brynjen bares ifølge
samme Kilde (efter 1200) endnu et Panser, en
P. ɔ: en ærmeløs, efter 1250 kortærmet Kjortel,
som naaede til Knæet ell. derunder, stukket
paa samme Maade, og det er denne ydre P.,
der, prydet med Bærerens Emblem ell. adelige
Vaaben, er blevet kendt som (de første)
Korsfareres Vaabendragt. P. som Hærklæder uden
Brynje bares til Søs og til Lands af Fodfolket,
der iført dem maa have set ud som
plastronnerede Fægtere, og de var saa ubekvemme, at
en Soldat, som faldt, næppe kunde rejse sig
selv. Sammenstillingen af det vatterede Panser
og partiel Bedækning med Plade har holdt sig
i Sproget som »Panser og Plade«.
P. i civil Dragt bares under det ydre
Overstykke og var, hvis den havde Ærmer, hvad vi
nu vilde kalde en Trøje, hvis den manglede
dem, en Brystdug (den nuv. Vest), og i
15. Aarh. viste kun Almuesmænd sig klædte i
den alene. Men fra 1440 blev den til et elegant
Klædningsstykke, kort, men med vide Ærmer
af forsk. Former og til at snøre ell. knappe
for, bag ell. i Siderne. Til den korte P.
hægtedes Hoserne ell. bandtes til den med
aiguillettes (dansk Folkevises Snørebaand forsynede
med Vipper). I Tidernes Løb vedblev P. at
være en Trøje (se Dragt, Fig. 31, 33, 38),
mistede i 17. Aarh.’s Midte sit Navn og kom
til at hedde juste-au-corps (s. d. og Dragt,
Fig. 44).
(Bernh. O.). Elna M.
pour prendre congé [pur-’prãdrö-kå’зe],
se congé.
Pouso Alegre [’pozu-a’lægrö], By i det
sydøstlige Brasilien, Staten Minas Geraês, ligger
ved Rio Mandu, er en anselig By med 9000
Indb. og Midtpunktet for Handelen med Tobak,
Kvæg og Korn for de sydlige Egne af Staten.
pousse-café [’pus-ka’fe] (fr.), Likør eller
Kognak til Kaffen.
poussere [pu’se’rə] (fr.), drive fremad.
Pousserstok, Modelerstok.
Poussin [pu’sæ], 1) Nicolas, fr. Maler,
f. 1594 i Villiers ved Les Andelys (Normandiet),
d. i Rom 1665. P. var Elev af Q. Varin,
1618—23 i Paris af Elle og G. Lallemand. Af
afgørende Bet. blev hans Rejse til Italien. 1624 fulgte
han efter sin Ven, Digteren Marini (hvis
»Adonis« han havde illustreret), og paa
dennes Foranledning, til Rom. Her studerede han
Antikkerne, Rafael og Omegnens Natur, og han
sluttede sig nøje til det Parti, der holdt paa
Domenichino fremfor Rivalen G. Reni. I øvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
