- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
486

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potidaia - Potifar - Potio - Potiorek, Oskar - potior tempore, potior jure - Potjechin, Aleksej Antipovitsch - Potkæs - Potocka, Anna - Potocki - Potocki, Wacław

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Held en Belejring af Perserne. Stridigheder
med Athen, til hvis Forbund P. var kommet
til at høre, gav Anledning til den peloponnesiske
Krig, idet P. fik Hjælp hos Korinth. 429
erobrede Athenerne Byen og fordrev Indbyggerne,
i hvis Sted der kom atheniske Klerucher. Filip
II af Makedonien erobrede 356 P. og ødelagde
Byen; dens Landomraade blev skænket til
Olynthos. Den blev senere genopbygget af
Kassandros og fik Navnet Kassandreia. Paa
Folkevandringens Tid blev den ødelagt af
Hunnerne.
H. H. R.

Potifar, Kommandant for Faraos Livvagt, i
hvis Hus Josef var Slave, og som lod ham
fængsle paa sin Hustrus Anklage. Navnet
betyder; »den, som Re har skænket«.
J. P.

Potio (lat.), Drik, forældet Betegnelse i
Medicinen, i Reglen nu erstattet med Mixtura.

Potiorek [påti’åræk], Oskar, østerr.-ung.
General, f. 1853, gjorde næsten udelukkende
Tjeneste i Generalstaben, blev som
Feldzeugmeister 1911 Arméinspektør og Guvernør i
Bosnien og Herzegovina, og var som saadan
officielt ansvarlig for Begivenhederne i Sarajevo
28. Juni 1914. Vinteren 1914 førte P.
Østerrigerne under den mislykkede Indrykning i
Serbien, hvorefter han trak sig tilbage, som det hed
sig, p. Gr. a. Sygdom.
E. C.

potior tempore, potior jure (lat.), »den,
der kommer først, har størst Ret«.

Potjechin [pa’tjekin], Aleksej
Antipovitsch
, russ. dram. Forf. (1829—1908),
begyndte som Medarbejder i Tidsskrifter uden
Hensyn til deres Farve og skrev senere
Romaner, især fra Provinslivet; bl. disse er hans
bedste Arbejde »Bědnye dvorjane« (»Fattige
Adelsfolk«). Fra 1854 udsendte P. en Række
Dramaer, af hvilke flere mødte alvorlige
Hindringer fra Censuren og først sent ell. aldrig
naaede frem til Opførelse. De behandlede
samtidige sociale Forhold, saaledes: »Mišura«
(»Flitterguld«), »Otrězannyj lomot« (»Et afskaaret
Stykke«), »Vakantnoe město« (En Vakance«),
»V mutnoj vodě« (»I mudret Vand«). Desuden
har P. i sine Fortællinger fra Folkelivet vist
sit Kendskab til russ. Bønders Sæder og Skikke.
Hans samlede Værker udkom 1874 i 6 Bd.
(A. M. B.). H. C-e.

Potkæs, der tillaves af reven Ost, Fløde,
Kognak og nogle faa Krydderier, anvendes til
at smøre paa Brød. Navnet P. kommer
rimeligvis af det eng. potted cheese.
R. H.

Potocka [på’tåtska], Anna, polsk Grevinde
(1776—1867), Søsterdatter af Marskal
Poniatowski, gift med Grev Alex. Potocki, har skrevet
interessante Memoirer, særlig vedrørende
Napoleon’s Forhold til Polakkerne. De blev
udgivne 1897 af Casimir Stryienski, der ogsaa har
udgivet hendes Samling Breve Voyage d’Italie
(1899).

Potocki [på’tåtski], gammel polsk adelig,
senere grevelig Slægt: dens Navn hidledes fra
Stamgodset Potok i Nærheden af Krakov. Det
ældste kendte Medlem af Familien var i 13.
Aarhundrede Kastelan i Sandomir; fra 16. og
17. Aarhundrede omtales en Række fremragende
Krigere inden for Slægten. Blandt dens
Medlemmer skal nævnes:

Józef P. (1675—1751), Kastelan af Krakov
og Storhetman, nærmede sig den sv. Konge
Karl XII under hans Krig mod Polen, hyldede
Stanislaw Leszczynski, som denne havde gjort
til Konge, og førte under August II en
Fribytterkrig mod de sachsiske og russ. Tropper;
han anerkendte senere Aug. III, men stod i
stadig Opposition til dennes Politik, bl. a.
agiterede han ivrigt, om end uden Resultat, for
polsk Deltagelse først i den tyrk., senere i den
sv. Krig mod Rusland, i Slutn. af 1730’erne og
Beg. af 1740’erne.

Ignacy P. (1751—1809) var i Polens sidste
Aar en begejstret Tilhænger af Reformideerne
og tog levende Del i den »store« Rigsdag
1788—92, hvor han var en af de ledende Kræfter
ved Gennemførelsen af Konstitutionen af 1791,
om end han som Aristokrat stod i et vist
Modsætningsforhold til Konstitutionens egentlige
Skaber, Demokraten Kollataj; efter
Targowicakonføderationen emigrerede han til Udlandet,
men vendte tilbage under Rejsningen 1794 og
blev den da dannede Regerings
Udenrigsminister; han faldt senere i russ. Fangenskab, blev
ført til Schlüsselburg, men frigaves af Kejser
Paul 1796. Han levede siden paa sine Godser
i Galizien; tilhørende de polske Patrioter, der
satte deres Haab til Napoleon, begav han sig
1809 til denne i Wien for at fremføre den
galiziske Befolknings Ønsker for ham, men
døde under denne Ekspedition.

Stanislaw Kostka P., den foreg.’s
Broder (1752—1821), deltog i det polske
Reformarbejde paa Rigsdagen 1788—92 og begav sig
efter Targowicakonføderationen til Østerrig; han
blev 1807 Storfyrstendømmet Warszawas
Undervisningsdirektør og udnævntes 1815 af
Alexander I til Kongeriget Polens Kirke- og
Undervisningsminister, men afskedigedes som
politisk mistænkt fra denne Post 1820. Varmt
videnskabeligt og kunstnerisk interesseret,
forfattede han fl. Arbejder i Æstetik.

Stanisław Szczesny (1752—1805),
Fætter ttil de to foreg., var i Modsætning til
dem en af de ivrigste Modstandere af
Konstitutionen 1791 og var efter dens Vedtagelse
en af dem, der dannede Konføderationen i
Targowica (se Polen, »Historie«). Selv blev
han Konføderationsrigsdagens Marskalk. Ved
den polske Rejsning 1794 flygtede P. og blev
dømt til Døden; efter Opstandens
Undertrykkelse kom han tilbage, udnævntes til russisk
General, men trak sig snart tilbage til sit Gods
i Ukraine, Zofijowka, hvor han levede med sin
Gemalinde, Datter af en gr. Skomager i
Konstantinopel, omgivet af eventyrlig Luksus.

Jan P. (1761—1815) deltog i den 4-aarige
Rigsdags Arbejder, gjorde senere Tjeneste i det
russ. Indenrigsministerium og foretog udstrakte
arkæologiske og etnografiske Forskningsrejser,
dels til forsk. slaviske Lande, dels til Orienten,
bl. a. til Kina. Han udgav 24 store Arbejder i
slavisk og orientalsk Etnografi og Arkæologi,
hvilke Arbejder imidlertid kun tryktes for hans
Venner i yderst smaa Oplag og derfor nu er
bibliografiske Sjældenheder.
A. K.

Potocki [på’tåtski], Wacław, polsk Forf.,
f. 1624 (1625), d. 1696, deltog i sin Ungdom i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free