- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portvin - Portør - Porzana - Porøsitet - Posa, Oskar - Posada - Posada Herrera, José de - Posadas - Posadowsky-Wehner, Arthur Adolph - Posament - Poscheconie - Poschiavo, Val di - poscimur - Pose, Wilhelm - Posefolder - Poseideon - Poseidippos - Poseidon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egnen V. f. den lille Flod Corgo. Fremstillingen
af P. sker paa den Maade, at Druerne knuses
i Stenbeholdere, hvor de henstaar 1—3 Dage til
Gæring, hvorefter Mosten trækkes fra, og man
tilsætter derpaa Alkohol, enten for helt at
standse Gæringen ell. kun for at indskrænke
den, alt efter som man vil fremstille en mere
sød ell. en mere tør Vin. Den fremstilles baade
Død og hvid. Den betydelige Tilsætning af
Alkohol nødvendiggør en lang Lagring, for at den
fine Buket skal komme frem, idet den unge Vin
sædvanlig har en tydelig Spritsmag.
Produktionen anslaas til gennemsnitlig 285000 hl
aarlig, og Udførslen sker navnlig over Oporto til
England og Skandinavien. Lgn. Vine, der ogsaa
sælges som P., er Consumo og Maduro.
K. M.

Portør (fr.), Drager, Bærer; lavere
Funktionær i Jernbaneadministrationen (P.,
Overportør).

Porzana, se Sumphøns.

Porøsitet (lat.). Alle Legemer er mere ell.
mindre »porøse«; naar man nemlig gaar ud fra,
at de bestaar af overordentlig smaa Dele,
Molekyler, da maa der mellem disse findes
Mellemrum, som er mange Gange større end
Molekylerne, om de end selv er saa smaa, at vi
ikke kan sanse deres Lidenhed. Disse
Mellemrum kaldes Porer. Adskillige porøse Legemer
kan i Porerne optage Vædsker og Luftarter,
samt have Evnen til at affarve farvede
Opløsninger. Se Platinsvamp, Kul.
(O. C.). R. K.

Posa [po.za], Oskar, tysk Komponist, f.
16. Jan. 1873 i Wien, har i de senere Aar vundet
Navn som Sangkomponist (»Lieder« med
Klaver ell. Orkester); i øvrigt har han skrevet
nogen Kammer- og Klavermusik; lever i Wien.
W. B.

Posada [på’saða] (sp.), Gæstgivergaard af
ringere Art i en By; de egl. Hoteller kaldes nu om
Stunder Fondas, medens Landkroerne, hvor
man ofte kun kan faa Forplejning, ikke Logi,
hedder Ventas.
E. G.

Posada Herrera [på’saða-ær’ræra], José
de
, sp. Statsmand (1815—85), var siden 1853
Medlem af Deputeretkamret, 1858—63 og paa
ny 1865—66 Indenrigsminister under O’Donnell.
Han tog virksom Del i Dannelsen af den
liberale Union og i Kampen mod Narvaez’
Reaktion. Ogsaa efter 1875 indtog han en
Mellemstilling mellem det konservative og det liberale
Parti, var 1881 Formand for Kamret og 1882
for Statsraadet, samt blev Oktbr 1883
Førsteminister, dog kun i 3 Maaneder.
E. E.

Posadas [på’saðas], se Misiones.

Posadowsky-Wehner [posa’då^uski-’ve.nər],
Arthur Adolph, Grev, preuss. Minister, f.
1845, blev 1867 Dr. jur., og 1873 Landraad for
en Kreds i Posen; var 1882—85 Medlem af
Underhuset. 1885 fik kan Ledelsen af
Provinsforvaltningen i Posen, siden 1889 med Titlen
»Landeshauptmann«, Aug. 1893 blev han
Statssekretær for det tyske Riges Skatkammer og
endelig Juni 1897 for Rigets indre Anliggender,
samt Rigskanslerens Afløser. Han tog vigtig Del
i Forhandlingerne om Arbejderforsikring og
ligeledes om Toldtariffen 1902 og vandt 1905
Kejserens Paaskønnelse for Afslutningen af de
ny Handelspagter, men maatte Juni 1907 afgaa
efter en politisk Strid med Rigskansleren, Fyrst
Bülow. Han optoges dog s. A. i det preuss.
Herrehus indtil 1918 og indvalgtes 1912 i den
tyske Rigsdag, hvor han ligeledes sad indtil
1918, n. A. var han Medlem af den ny,
grundlovgivende Nationalforsamling i Tyskland.
E. E.

Posament, se Possementarbejde.

Poscheconie [pa∫æ’kånjjæ], By i det
storrussiske Guv. Jaroslav, ligger 105 km N. f.
Jaroslav og har Garverier samt nogen Handel.
4500 Indb.
N. H. J.

Poschiavo [på’skiavo], Val di, tysk
Puschlav, Alpedal i Schweiz, Kanton Graubünden,
strækker sig fra Bernina-Passet i sydsydøstlig
Retning og gennemstrømmes af Floden
Poschiavino, der udspringer paa Bernina-Passets
Højde (2330 m) og danner den 1,6 km2 store
og 88 m dybe Lago di P. (962 m o. H.),
hvorpaa den efter et Løb paa 32 km udmunder i
Adda. Paa begge Sider omgivet af de høje
sydrhætiske Alper forener P. Højalpernes
Storslaaethed i Bjergmasser og Gletschere med ital.
Yppighed i Planteverdenen. Beboerne, der
bestaar af Italienere, driver Kvægavl paa de
alpine Græsgange samtidig med, at de i de lavere
Egne dyrker Tobak og Vin. Dalen udgør to
Sogne, Brusio og P., der har Navn efter
Landsbyen P., som ligger 1014 m o. H., 72 km SSØ.
f. Chur, og er et besøgt Sommeropholdssted med
c. 3700 Indb.
(H. P. S.). O. K.

poscimur (lat.), »man stiller Krav til mig«,
Citat efter Horats (Oder, I, 32, 1).
H. H. R.

Pose [’po.zə], Wilhelm, tysk Maler
(1812—78), Elev af Düsseldorf-Akad., fra 1842 knyttet
til Frankfurt a. M., var i sin Kunst
Düsseldorfer. Under Paavirkning fra Lessing, ogsaa
fra Schirmer, har han i sin Landskabskunst
(Mosel- og Rhin-Egne, østerr. Alper, Italien)
stræbt mod det storstilede og stemningsdystre
i Opfattelsen. Kendte Værker: »Bjergsø«;
(Berlins Nationalgal.), »Burg Elts« (Städel’ske Mus.
i Frankfurt). »Teateret i Taormina« (Prags
Rudolfinum) etc. Han raderede ogsaa.
A. Hk.

Posefolder, se Strubehoved.

Poseideon [-’sæ^i-] var i Oldtidens Athen
Navnet paa Aarets 6. Maaned, svarende til
December—Januar.
H. H. R.

Poseidippos [-sæ^i-] fra Kassandreia i
Makedonien, gr. Komediedigter, tilhørte den
saakaldte yngre attiske Komedie. Han levede i
Beg. af 3. Aarh. f. Kr. og fik en hel Del Komedier
opførte i Athen. Hans Stykker er alle tabte;
man kender Titlerne paa 17 af dem. De rom.
Komediedigtere har vistnok til Dels benyttet
Værker af ham. Enkelte Fragmenter findes I
Meineke’s og Kock’s Fragmentsamlinger.
H. H. R.

Poseidon [-sæ^i-, gr. -’do’n], Herren over
Havet og hvad dertil hører, som Zeus er
Himmelens Behersker og den tredje Broder, Hades,
Herre i Underverdenen. Tilsammen hersker de
over hele Tilværelsen. Kronos er deres Fader,
Moderen Rheia. P.’s Hustru er Amfitrite, hans
Søn Triton og hans Datter Benthesikyme. Han
er den af de gr. Guder, hvis Karakter i klassisk
Tid mest har formet sig efter hans Element.
Han har sin Bolig i Havet; det er et herligt
Palads, »af straalende Guld«. Hen over Havet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free