Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedpartier, Regeneradorerne (de
Konservative) og Progressisterne (de
Liberale) med nogenlunde regelmæssige
Mellemrum afløste hinanden i Regeringen. 1904—06
dannede saaledes Regeneradoren
Hintze-Ribeiro og Progressisten Luciano de
Castro skiftevis Ministerium, men 1906 blev
Rotationssystemet brudt, idet Kongen gjorde
Føreren for »den liberale Koncentrations«
Dissidentparti, João Franco til
Konsejlspræsident. Heftige Kammerdebatter fandt Sted i
den flg. Tid, navnlig ang. de fra Statens Side
ydede Forskud til det kgl. Hus. Oppositionen
mod Franco blev saa stærk, at denne, der kun
havde en Minoritet at støtte sig til, i Maj 1907
opløste Kamret uden at fastsætte nogen Tid for
Nyvalgene og indførte et fuldstændigt Diktatur.
Franco arbejdede energisk paa den offentlige
Udrensning. Politiske Sinecureposter
afskaffedes, og der udstedtes Dekreter om
Lønningsforbedringer for Officerer og Embedsmænd.
Lissabons Byforvaltning blev opløst og erstattet
af en kgl. Kommission, og Decbr 1907 udstedtes
et Dekret, der skulde fuldende
Centralisationsværket; herefter skulde de forsk. selvstyrende
Raad rundt om i Landet erstattes med
Forvaltningskommissioner. Imidlertid satte de
skuffede Politikere af alle Lejre, Progressister,
Regeneradorer og Republikanere den voldsomste
Agitation i Gang mod Diktatoren, hvad der
førte til haarde repressive Forholdsregler og
Skærpelse af Censuren. Diktatoren, der hele
Tiden havde haft en trofast Støtte i Kongen,
gik ind paa at fastsætte Nyvalg til 5. Apr. 1908.
Under det stigende Røre ophævedes den
parlamentariske Immunitet ved et Dekret af 1.
Febr 1908. Samme Dag blev Kong Carlos og
Kronprinsen, da Kongefamilien kørte igennem
Lissabon’s Gader, myrdede med Karabinskud
af nogle Sammensvorne. Kongeparrets anden
Søn, den 17-aarige Prins Manoel, der ved
samme Lejlighed blev let saaret, besteg Tronen.
Franco demissionerede 3. Febr og flygtede i en
oprevet Sindstilstand ud af Landet. Af de to
Hovedpartier dannedes et
Koncentrationskabinet under Ferreira do Amaral’s Ledelse,
og Franco’s Tvangsbestemmelser ophævedes.
Kammervalgene, der fandt Sted i April, gav de
forenede Regeringspartier Majoritet. Alligevel
stod Regeringen svagt og afløstes i Decbr af et
nyt Koncentrationskabinet under Campos
Henriques. Dette sad kun i 5 Maaneder,
efterfulgtes saa af Ministeriet Wenceslao
de Lima, der i Decbr 1909 gik af som Følge
af en Konflikt mellem Justitsministeren og
Biskoppen af Beja. Et progressistisk Kabinet
Beirao dannedes Decbr 1909, men faldt nogle
Maaneder efter paa en Bankskandale og
afløstes af et Regenerador-Ministerium
Teixeira de Souza, der kom i Konflikt med de
Klerikale, medens Republikanerne gik stærkt
frem ved Valgene Sommeren 1910. I Oktbr
gennemførte Republikanerne en omhyggelig
planlagt Revolution. Kong Manoel flygtede paa
Kongeyachten til Gibraltar og derfra til
England, medens Republikken proklameredes i
Lissabon og snart efter ogsaa i de øvrige Dele
af Landet. En provisorisk Regering dannedes
under Ledelse af Universitetsprofessoren
Theophile Braga. Det republikanske Partis to
første Mænd, Bernardino Machado og
Afonso Costa, indtraadte i Regeringen,
benh. som Udenrigs- og Justitsminister. Den ny
Regering begyndte sin Virksomhed med — i
Henhold til gamle, men i Praksis ignorerede
Bestemmelser — at drive Jesuitterne og de
øvrige gejstlige Kongregationer ud af Landet,
hvad der fremkaldte en Konflikt med
Pavestolen. En grundlovgivende Forsamling traadte
sammen 1911 og vedtog en Lov, hvorved Huset
Braganza for bestandig forvistes fra Landet.
Forfatningen vedtoges 18. Aug. 5 Dage senere
valgtes Arriaga til Republikkens Præsident.
Det ny Kabinet dannedes af João Chagas
og afløstes Novbr af et Koncentrationskabinet
under Vasconcellos. Flere royalistiske
Rejsninger blev undertrykte. Kirkelige og
partipolitiske Vanskeligheder undergravede
Vasconcellos’ Stilling, og Juni 1912 dannede Duarte
Leite et Ministerium, der repræsenterede de
forsk. republikanske Grupper, men tiltagende
Splittelse mellem disse Grupper førte, efter at
Faren for en royalistisk Kontrarevolution var
besværget, til Kabinettets Demission Jan. 1913.
Afonso Costa dannede et demokratisk
Ministerium. Et Kupforsøg, der blev organiseret
af nogle Radikale i April, blev slaaet ned, men
ny, ret planløst iværksatte Uroligheder fandt
Sted i Juni og Juli; de blev hurtigt undertrykte,
ligesom et monarkistisk Kupforsøg i Oktbr.
Strejker kom til, og en Strid mellem de to
Kamre gjorde Stillingen helt uholdbar for
Costa, der Febr 1914 afløstes af Bernardino
Machado, hvem Partistridighederne efter 5
Maaneders Forløb tvang til at demissionere. Da
Præsidenten atter henvendte sig til ham,
dannede han et Ministerium af Mænd uden for
Partierne. Valgkampagnen blev afbrudt ved
Verdenskrigen. P. maatte berede sig paa at
afstaa tyske Angreb paa Angola. Valgene
suspenderedes, de afgaaede Kamre genindkaldtes og
gav Regeringen ekstraordinær Myndighed. Snart
rejste Partipolitikken dog atter Hovedet,
Machado gik af, og der dannedes Decbr et
Ministerium Coutinho, der var stærkt
afhængigt af Afonso Costa’s demokratiske Parti. Det
fik straks et Mistillidsvotum i Senatet, og under
stigende Spænding gik det af Jan. 1915. Et
Kabinet af konservative Republikanere under
General Pimento de Castro udsatte til Juni
de Valg, der havde været fastsat til Marts.
Demokraterne opfordrede til at nægte Regeringen
Lydighed. En Revolution i Maj styrtede
Regeringen og bragte João Chagãs i Spidsen for
en ny Regering. Han blev nmiddelbart efter
saaret ved et Attentat, men kom sig snart.
Præsident Arriaga traadte tilbage, og Theophile
Braga blev i Maj valgt til Republikkens
Præsident for de faa Maaneder, der var tilbage af
Præsidentskabsperioden. Valgene i Juni gav
Demokraterne stort Flertal og José de Castro
dannede Ministerium. 1. Aug. blev B.
Machado valgt til Præsident. I Novbr overtog Af.
Costa, der imidlertid var restitueret efter en
Sygdom, selv Ledelsen af det demokratiske
Ministerium. Aaret 1916 bragte P. ind i Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
