Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 441 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal - Portugal (Alm. Beskrivelse)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Portugal, Republik i det sydvestlige Europa,
begrænses mod V. og S. af det Atlantiske
Ocean, mod Ø. og N. af Spanien. Arealet er
88740 km² med (1920) 5621997 Indb. ell. 63 paa
1 km²; men til Republikken P. (se Kortet under
Spanien) henregner Portugiserne tillige de
afrikanske Øgrupper Azorerne og
Madeira, hvorved det samlede Areal bliver 91948 km²
med 6032991 Indb. ell. 66 pr km². Den gamle
Inddeling i 6 Landskaber er administrativt nu
uden Bet., da de hver er delte i fl. Distrikter,
der nævnes i nedenstaaende Tabel.

P. paa Fastlandet har i Hovedsagen Form
som et Parallelogram, hvis største Længde er
558 km, og hvis største Bredde er 220 km. Af
Landets hele Omkreds paa 2060 km falder 860
km paa Kystlinien. Landgrænsen dannes kun
paa kortere Strækninger af Flodløb ell.
Bjergdrag, da den næsten alle Vegne gaar vinkelret
paa disses Retning, men for øvrigt staar P.
kun i ringe Berøring med sin østlige Nabostat,
dels p. Gr. a. vanskelige Terrainforhold og dels
p. Gr. a. Flodernes Usejlbarhed under deres
Gennembrud Øst fra. I Modsætning til Spanien
er P. afgjort at karakterisere som et oceanisk
Land, hvis Forbindelsesveje peger mod Vest.

Oversigt over Indholdet.

	Side
Alm. Beskrivelse	441
Hær og Flaade	445
Sprog	446
Litteratur	447
Historie	451

Alm. Beskrivelse.

P.’s Terrain dannes for største Delen af
lave Bjergsystemer, der er vestlige Udløbere
fra det Iberiske Plateau, men som dog
sjældent træder helt ud til Havet; og danner
Forbjerge, hvorfor man alle Vegne træffer en lav
Kystslette. Bjergene falder naturlig i 3
Grupper. Den nordlige, der dannes af Udløbere fra
de galiciske Bjerge, strækker sig indtil Douro
og er højest mod N., hvor den i Serra Laromco
naar 1580 m. I de lavere Dele af Entre Douro
e Minho træffes ældre palæozoiske Dannelser.
men hele Traz os Montes har et Underlag af
Granit, hvilken Dannelse fra Galicien strækker
sig S. paa til Nordsiden af Serra da Estrella i
Beira. Den mellemste Gruppe ligger mellem
Douro og Tejo og er en Fortsættelse af de
kastilianske Skillebjerge. Hovedkæden er
Serra da Estrella (Kulminationspunkt Malhão 1991
m), der gaar fra NØ. til SV. og orografisk
danner Skellet mellem Nord- og Syd-P.
Fraregnet den granitiske Nordside bestaar Serra
da Estrella, der danner Vandskellet mellem
Tejo og Kystfloden Mondego, af kambriske
Lerskifre, og mod SV. fortsættes den gennem det
lave Serra da Cintra til den Pyrenæiske Halvøs
Vestspids Cabo da Roca (9° 30′ v. L. Grw.).
Disse sidste Bjergdrag bestaar dels af
mesozoiske Lag, dels af ældre og yngre Eruptiver,
der navnlig er talrige i Egnen om Lissabon.
Den sydlige Bjerggruppe i P. indtager Landet
S. f. Tejo og falder i mange spredte Strøg, af
hvilke det vigtigste er Serra de Monchique i
Algarve. Alemtejo er P.’s magreste og mest
ensformige Egn, der sædvanlig ligger under
500 m. og kun i Nærheden af den sp. Grænse
stiger til 1000 m. Den større østlige Del af
Landskabet bestaar af arkæiske Dannelser, men
mod V. samt i Estremadura optræder udstrakte
tertiære Lag. S. paa stiger Alemtejo jævnt i
Serra de Monchique, hvis Kulminationspunkt
er 903 m. Disse Bjerge er en Fortsættelse af
Sierra Morena (s. d.), men har et ganske
anderledes afvekslende og frugtbart Præg.
Fremherskende er mesozoiske og palæozoiske
Dannelser, hvilke sidste, ogsaa optager de sydlige
Dele af Alemtejo og Estremadura. Medens de
temmelig lave, sletteformede Egne mellem
Algarve og Serra da Estrella endnu har en
ufrugtbar Hedekarakter, der minder stærkt om
den sp. Højslette, træffer man derimod i
Kystegsene virkeligt Lavland af nyere Oprindelse.
Fra Minho til Forbjerget Garvoeiro er Kysten
lav og bræmmet af Klitter med Skove af
Naaletræer, bag hvilke man ofte træffer Strandsøer

Landskab	Distrikt	Areal i km2	Indb. 1900	Indb. pr. km2	Areal i km2	Indb. 1920	Indb. pr. km2
Minho	Vianna do Castello	2243	214599	95	2221	226046	102
	Braga	2738	356819	130	2693	376141	140
	Porto	2292	601688	262	2312	702166	304
Traz os Montes	Braganza	6669	185586	28	6510	170302	26
	Villa Real	4447	243584	55	»	»	»
Beira	Aveiro	2909	302181	104	2758	344158	125
	Vizeu	4973	402799	81	»	»	»
	Coimbra	3883	333505	86	3907	353121	90
	Guarda	5557	263292	47	5482	256243	47
	Castello Branco	6621	216629	32	6688	239167	36
Estremadura	Leiria	3478	240167	69	3412	279124	82
	Santarem	6862	283676	41	6619	332012	50
	Lissabon	7042	708750	101	7911	933568	118
Alemtejo	Portalegre	6431	124697	19	6231	147398	24
	Evora	7088	127232	18	7400	153239	21
	Beja	10871	161602	15	10255	200615	20
Algarve	Faro	4850	254851	52	5019	268294	53
Fastlandet		88954	5021657	56	88740	5621997	63
Azorerne	Angra	728	73593	101	2393	232012	97
	Horta	786	55456	71
	Ponta Delgada	874	127566	146
Madeira	Funchal	815	150528	185	815	179002	220
Republikken P.		92157	5428800	59	91948	6032991	66

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>