Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan - Pontoppidan, Clara - Pontoppidan, Erik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kontreadmiral Christian Frederik P.
(1739—1816) og til Direktør for den kgl. grønlandske
Handel, Raadmand i Kbhvn, Etatsraad Carl
P. (1748—1822), der med Iver tog sig af Byens
Kommunal- og Fattigvæsen, og som udgav en
Række nationaløkonomiske Skrifter.
2) dansk Slægt, som føres tilbage til Hans
Mikkelsen, der 1594 blev Sognepræst for
Longelse og Fuglsbølle Menigheder paa
Langeland. Han ægtede Præstedatteren Pernille
Hansdatter, en Broderdatter af den ældre Slægt P.’s
Stammoder, Anna Lauridsdatter. En Søn af
dette Ægteskab var Sognepræst til Sønder
Broby Dines Hansen (1633—1709), hvis
Sønner antog Navnet P. Her skal nævnes Sønnen,
Sognepræst til Torkildstrup og Lillebrænde
Børge P. (1683—1758), der blev Fader til
Sognepræst til Lundum og Hansted Dines P.
(1733—91), til Stiftsprovst i Aalborg Johan
Ludvig Christian P. (1735—99), der i en
Aarrække havde været Prof. ved Sorø Akademi,
først i Historie og Veltalenhed, senere i Teologi,
og endelig til Lærer i Tegnekunst ved det kgl.
Landkadetkorps Christian Jochum P.
(1739—1807), der vandt et Navn som talentfuld
og omhyggelig Korttegner, hvis Arbejder hører
til de bedste fra den Tid. De to ældste af disse
Brødre har efterladt en talrig Slægt. Præsten i
Lundum var Fader til Sognepræst til Damsholte
Børge P. (1776—1854), hvis Søn, Sognepræst
ved Trinitatis Kirke i Fredericia, senere ved
Skt Mortens Kirke i Randers Dines P.
(1814—79), som Skibspræst paa »Bellona« 1840—41
havde gjort et Togt neden om Kap Horn. Han
udgav enkelte Prædikener og Smaaskrifter, bl.
a. »Vejledning til Bedømmelse af Opvækkelsen i
vore Dage« (1853) og skildres som en streng og
alvorlig Mand, men hjertensgod som faa. Bl.
hans Børn skal nævnes Lægen Erik Jansen
P. (s. d.), Præsten Morten Oxenbøl P. (s.
d.), Lægen Knud Børge P. (s. d.) og
Forfatteren Henrik P. (s. d.). Den ovenn.
Stiftsprovst J. L. C. P. blev Fader til Sognepræst til
Rær, Hansted og Vigsø Børge P. (1768—1817),
hvis Søn var Købmanden Henrik P. (s. d.),
og til Sognepræst til Ørting og Falling Jens
Kraft P. (1773—1828), hvis Sønnesøn er Oberst,
Kammerherre Jens Kraft Peter Ludvig
P. (f. 1841).
P. B. G.
Pontoppidan, Clara, f. Rasmussen,
dansk Skuespillerinde, f. 23. Apr 1883 i Kbhvn.
P. gennemgik som Barn Balletskolen paa det
kgl. Teater, hvor hun 1900 optraadte første Gang
(i Skuespillet) som en Alf i »En
Skærsommernatsdrøm«, men skønt hun flere Gange vakte
Opmærksomhed og gjorde Lykke som Vita
Binder i »Hjælpen« (Maj 1904), opnaaede hun ikke
Ansættelse. Fra 1905 tilhørte P. — der først var
gift med Skuespiller Carlo Wieth, senere med
Lægen P. V. P. — de kbhvn’ske Privatscener,
særlig Dagmarteatret, hvorved hun atter fra
1923 er ansat. I sin første Periode blev hun
hemmet af nogen ydre Lighed med Anna
Larssen, hvis sødmefyldte Charme P. ikke ejede, og
det var da navnlig som Karakterskuespillerinde,
at P. vandt Anseelse som en energisk
Kunstnerinde, hvis komplicerede Talent støttes af Villie,
Forstand og en udviklet Teknik. Sit folkelige
Gennembrud fik P. paa Alexandrateatret
(1914—17) som Helene i »Eventyret«, men der kan
ikke være Tvivl om, at hun har ydet sin mest
værdifulde Kunst i saadanne særprægede og
forskelligartede Skikkelser som Krøblingen Marie i
»Niels Nielsen«, Drengen i »Skyldig eller
Uskyldig«, den lille Pige i »Vaarbrud« og
Glædespigen i »Anatol«. Naar P. har forsøgt sig i den
klassiske Monumentalskildring, f. Eks. som
Gretchen i »Faust«, har Udfaldet ikke været nær
saa vellykket, som naar hun skal fremstille en
fortrykt Skikkelse fra Proletariatet ell. finde
Udtryk for et moderne, raffineret Sjæleliv
(Norma i »Vi Mordere«). Fra 1925 tilhører hun
atter det kgl. Teater.
R. N.
Pontoppidan, Erik, dansk Biskop og
Prokansler, f. 24. Aug. 1698 i Aarhus, d. 20. Decbr
1764 i Kbhvn. Efter en temmelig uregelmæssig
Skolegang blev P. Student fra Fredericia 1716
og studerede
Teologi. 1718
tog han
Embedseksamen og
blev nu stærkt
paavirket af
Pietismen. En
Udenlandsrejse
1720 førte ham
til Holland og
til England.
1723 begyndte
han sin
præstelige
Virksomhed paa Als,
først i
Nordborg, derefter
som Sognepræst
i Hagenbjerg
ved Nordborg.
Hans pietistiske Sympatier voldte ham her
store Vanskeligheder og foranledigede et Par
teologiske Skrifter fra hans Haand. Allerede da
begyndte han sine store topografiske og hist.
Samlinger, som særlig skulde gøre hans Navn
berømt, og udgav et Par mindre Skr. 1735—47
opholdt han sig i Kbhvn som Hofpræst, 1738
blev han tillige ekstraordinær Professor og 1740
Medlem af Missionskollegiet. Efter Indførelsen
1736 af Konfirmationen blev det overdraget ham
at udarbejde en ny Katekismusforklaring, og
denne P.’s »Forklaring« udkom under Titlen
»Sandhed til Gudfrygtighed«, 1737. Den blev
straks beordret indført i Danmark og Norge,
men da den var udpræget pietistisk, bekæmpede
Ortodoksismens Mænd den ivrigt. Almuen greb
den imidlertid, og skønt den baade var lang og
paa Steder vanskelig at fatte, vandt den sig
trofaste Venner i Slægt efter Slægt, og
endnu holder de stærke Jyder fast ved P.’s
»Forklaring«. Ligeledes overdrog man P. at
udgive en ny Salmebog (1740). Fremdeles
fortsatte han, ved flittig Benyttelse af
Biblioteker og Arkiver, sine Samlinger, udgav
1739—41 sine Marmora Danica og,
fremfor alt, sine Annales ecclesiæ Danicæ I—III
(1741—47), et Værk af stor Bet. for dansk
Kirkehistorie, og, foruden adskillig andet:
»Menoza, en asiatisk Prins, som drog Verden rundt
 |
| E. Pontoppidan. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
