Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poljakov, Ivan Semenovitsch - Poljessje - Polk, James Knox - Polka - Polkapapir - Polko, Elise - Polkæde - Polla - Pollajuolo, Antonio del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poljakov [’påljakåf], Ivan
Semenovitsch, russ. Rejsende, f. 1846 i Staniza Novo
Zuruchaitu i Tranisbaikalien i Sibirien, d. 1887.
Han var uddannet som Zoolog og var
Konservator ved Zoologisk Mus. i Petrograd. Paa den
russ. Regerings Vegne berejste han store
Strækninger af det europ. og asiatiske Rusland,
saaledes Onega-Søen, Volgas Kildesøer,
Kaukasus-Landene, Lena-Flodens Dal, Altai,
Balkasch-Søen, Sachalin o. a. Foruden sine
Rejseberetninger i Geografisk Selskabs Tidsskrift i
Petrograd har han offentliggjort »Rejse til Øen
Sachalin 1881—82« (overs. til Tysk).
C. A.
Poljessje [pa’ljesjæ], se Minsk.
Polk [pouk], James Knox, Præsident i
Nordamerika 1845—49, f. 2. Novbr 1795 i
Nordcarolina, d. 15. Juni 1849. Han blev 1820
Sagfører i Tennessee og valgtes 1823 til Unionens
Repræsentanthus, hvor han snart blev en af
Demokraternes Førere; var 1827 Formand for
Udenrigs- og 1829—35 for Finansudvalget,
endelig 1835—39 for selve Huset. 1839—41 var han
Guvernør i Tennessee og valgtes 1844 til
Unionens Præsident. I denne Stilling gennemførte han
Texas’ Tilknytning og Krigen mod Mexiko, der
skaffede Nordamerika store Landudvidelser,
Aftalen med England om Oregons Afstaaelse og
en Frihandelstarif (1846). — En Halvfætter
Leonidas P. (1806—64) var først Artilleriofficer,
men gav sig til at studere Teologi og blev 1831
præsteviet. 1841 blev han anglikansk Biskop i
Louisiana, hvor han desuden ejede store
Plantager og fl. Tusind Slaver. Da Borgerkrigen
udbrød 1861, blev han Brigadegeneral i
Sydstatshæren, deltog i Kampene i Tennessee og
Kentucky og faldt 14. Juni 1864 i et Slag i Georgia.
E. E.
Polka, den bekendte nyere Runddans i 2/4
Takt og nogenlunde hurtigt Tempo, dog
langsommere end Galop. Efter et Sagn, som
fortælles i Waldau’s »Böhmische Nationaltänze«, skal
P. være opfunden af en ung Bondepige i
Böhmen omkr. 1830, medens den i Virkeligheden
synes at være en direkte Aflægger af den
tidligere Ecossaise ell. Schottisch. Navnet afledes af
tschk. pulka (»halv«), da de smaa Halvtrin er
karakteristiske for denne Dans.
S. L.
Polkapapir, se Kridtpapir.
Polko [’pålko], Elise, født Vogel, tysk
Forfatterinde (1823—99), kom tidlig til Leipzig,
hvor hun stud. Musik, gik til Scenen og blev
Sangerinde i Frankfurt a. M. Efter sit Giftermaal med
Direktør P. forlod hun Teateret og levede nu
afvekslende i Duisburg, Minden, Wetzlar og
Wiesbaden. Som Forfatterinde behandlede hun
med Forkærlighed mus. Emner i novellistisk
Iklædning. Nævnes maa »Musikalische Märchen«,
I—III (1852—72), Romanerne »Faustina Hasse«
(1860), »Die Bettleroper« I—III, »Alte Herren«,
samt hendes Børnebog »Unsere Pilgerfahrt von
der Kinderstube bis zum elgenen Herd (1862, 10.
Opl. 1900). Værdifulde er hendes »Erinnerungen
an Felix Mendelssohn-Bartholdy« (1868). —
»Neue Novellen, 18 Bd (Leipzig 1861—79), »Ges.
Novellen« (Wiesbaden 1890).
C. B-s.
Polkæde, se Fløjl.
Polla [’pol.a], By i Syditalien, Prov. Salerno,
ligger i Vallo di Diano ved Tanagro, hvorover
fører en Bro fra Romertiden, og blev 1837
ødelagt ved et Jordskælv. (1911) 4650 Indb.
C. A.
Pollajuolo [pol.a’juålo] (del), Antonio,
ital. Kunstner, f. 1429 i Firenze, d. i Rom 1498.
Som Guldsmed (uddannet i Bartoluccio’s
Værksted) en Mester af første Rang (Relieffet med
Johannes’ Fødsel og de kostelige Kompositioner
og Smaafigurer graverede paa Sølvalterets
Krucifiks i Museo dell’ Opera i Firenze), er P. som
Plastiker størst og betydeligst i de Værker, hvor
han kan gøre sine fremragende Egenskaber som
Kunstner i det smaa gældende. Uforlignelig er
der hans præcise Gennemførelse af Enkeltheder,
den skarptskaarne Karakteristik i hans
Portrætter, den faste og stramme
Gennemarbejdelse af den menneskelige Figur vidnende om hans
dybtgaaende anatomiske Kendskab erhvervet
ved Dissektionsbordet. Hertil kommer den
uovertræffelige sikre tekn. Behandling af Bronzen i
Støbning og Ciselering. Af P.’s plastiske Værker
fremhæves Lerbusten af den unge Kriger og den
lille Bronzegruppe af Herkules og Antæus (i
Museo Nazionale, Firenze), ligesom
Bronzestatuetten af David (Mus. i Neapel) og Statuetten af
Herkules (Berlin) tilskrives ham. P.’s plastiske
Hovedværker er de to Bronzegravmæler for
Paverne Sixtus IV (fuldendt 1493) og Innocens
VIII (1498) (begge i Peters-Kirken i Rom),
mindre heldige i Opbygning og forfejlede i Mangel
paa klar monumental Helhedsvirkning, men
rige paa prægtige karakterfulde Enkeltheder. —
Af P.’s Malerier, som han rimeligvis i Reglen
har udført i Samarbejde med Broderen Piero
(se nedenf.), nævnes flg. Værker, der som oftest
tilskrives P. alene: Herkules og Hydra samt
Herkules og Antæus i Uffizi i Firenze (disse dog
kun en Genklang af de berømte
Herkules-Billeder i Piero de’ Medici’s Gabinetto) og Skt
Sebastians Martyrium i National Gallery, London,
hvor smst. et lille Billede med Apollo og Dafne
henføres til P., endvidere »David« i Berlins
Kaiser Friedr. Mus.; udmærket sammenstemte i
deres dybe og fine Farver, prydede med de
prægtigste Landskabsbaggrunde, viser disse
Malerier P.’s skarpe indtrængende Tegning, der
ogsaa kendetegner de Kobberstik, som i Reglen
tillægges ham: to Herkules-Scener og Kamp
mellem nøgne Mænd (det sidste fuldt betegnet med
Kunstnerens Navn og betegnende for P.’s
banebrydende Virksomhed, ogsaa i Maleriet, ved
Gengivelsen af det nøgne Legeme).
P.’s langt mindre betydelige, 14 Aar yngre,
Broder Piero P. (1443—før 1496), der ogsaa
virkede som Guldsmed og Billedhugger og var
Elev af A. D. Castagno og Baldovinetti,
udfoldede en rig Virksomhed særlig som Maler, til
Dels understøttet af Antonio P., der
udarbejdede Udkast og Kartoner for ham. Af hans
Malerier, der ejer en vis Kraft i Farven, udmærker
sig ved rige Landskabsbaggrunde og ved en
pragtfuld Udsmykkeise af en lidt smaalig
Pyntelighed i Dragter, Arkitekturstaffage o. l.,
nævnes Alterbilledet Maria’s Kroning (1483) i
Domkirken i San Gimignano, Alterbilledet med 3
Helgener i Uffizi, smst. 6 tronende Dyder og
Portrættet af Galeazzo Maria Sforza; i Pitti den
hellige Sebastian og i Gal. i Turin Tobias med
Engelen. Uden for Italien er P. repræsenteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
