Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Interessen i at faa en polsk Hjæppearmé
organiseret. Det viste sig ogsaa snart, at
Statsraadet var fuldstændig afhængigt af
Okkupanterne, den tyske Generalguvernør Beseler var
P.’s faktiske Regent og holdt Statsraadet i
meget stramme Tøjler. Centralmagternes
Proklamering af det genoprettede P. havde
saaledes kun ført P.’s Sag uhetydeligt frem. En
virkelig betydelig Gevinst for Landet var det
derimod, at Tsardømmet Foraaret 1917 brød
sammen og de ny russ. Magthavere i et
Manifest af 30. Marts 1917 anerkendte P.’s
Uafhængighed og henskød Spørgsmaalet om den
russ.-polske Grænse til fælles Behandling af de
vordende konstituerende Forsamlinger. Da
samtidig ogsaa de allierede Magter udtalte sig for
Oprettelse af en suveræn polsk Stat, var
Situationen blevet forandret derhen, at Hindringen
for Landets Genoprettelse laa hos
Centralmagterne. Polakkerne begyndte ogsaa at optræde
mere resolut over for disse. I Østerrig
formulerede Maj 1917 det polsk-galiziske
Rigsdagsforbund, der i sig indesluttede alle polske
Delegerede i den galiziske Landdag og det østerr.
Parlament, et officielt Program, i hvilket man
fastslog, at kun en Genforening af saavel de
russ. som de preuss. og østerr. polske
Landsdele til en fuldstændig uafhængig Stat kunde
tilfredsstille den polske Nations berettigede Krav.
Og inden for den nydannede polske Stat kom
det til Konflikt mellem Polakkerne og deres
tyske Herrer. Pilsudski og en Del af hans
Tilhængere udtraadte af Statsraadet som en
Demonstration mod dets Eftergivenhed
overfor Tyskerne. Snart øgedes den polske
Misstemning endnu mere, særlig efter at
Pilsudski var bleven fængslet af Tyskerne, og
hele Statsraadet nedlagde deres Embeder. Over
for den stedse stærkere Opposition foretog
Centralmagterne nu et Skridt, der tilsyneladende
skulde betyde Imødekommenhed. 12. Septbr
1917 gav de to Kejsere ved et Manifest P. en
provisorisk Forfatning. Som øverste
Regeringsrepræsentant, inden Konge valgtes, indsattes et
af de to Kejsere i Fællesskab valgt
Regeringsraad af tre polske Mænd. Dette Raad
bemyndigedes til at udnævne et Ministerium og
indkalde et Parlament (Statsraadet), halvt valgt
af Folket, halvt af Regeringsraadet. Nogen reel
Forandring medførte alt dette ikke. Hverken
Regeringsraad, Ministerium ell. Parlament fik
nogen som helst Magt, den laa vedblivende helt
og holdent hos Tyskerne. En polsk Henstilling,
gaaende ud paa, at P. skulde repræsenteres ved
de tysk-russiske Fredsforhandlinger i
Brest-Litovsk, hvor der fattedes Beslutninger, der
ogsaa var af Betydning for P., mødtes med Afslag;
da Fredsbestemmelserne blev kendte, viste det
sig, at Chelmomraadet, gl. polsk Land, af
Centralmagterne var blevet overgivet til Ukraine,
en Sag, som Polakkerne betragtede som en
Voldshandling over for deres Rettigheder og
foranledigede dem til Afgivelse af formel Protest.
Centralmagternes Sammenbrud i Efteraaret
1918 forvandlede med eet Slag P.’s Stilling; 8.
Oktbr formulerede Regeringsraadet i Warszawa
klart og tydeligt Uafhængighedsprogrammet og
bebudede Sammenkaldelse af en konstituerende
Forsamling for alle Landsdele. Okkupanternes
Myndigheder maatte rømme Landet, Pilsudski,
der var blevet løsladt af det tyske
Fangenskab, vendte tilbage til P. og fik af
Regeringsraadet overdraget først Overkommandoen
over Hæren, derefter (14. Novbr) hele
Statsmyndigheden. Hans første Opgave som
provisorisk Statschef var Ordenens Betryggelse. Det
russ. Anarki truede med at brede sig til P., og
de 30000 Mand tyske Tropper, der vedblivende
var tilbage, udgjorde et farligt Uroelement.
Samtidig som han med fast Haand bortryddede
Farerne fra denne Kant, paabegyndte han den ny
Stats Organisation. Et Ministerium dannedes,
først en Arbejderregering under Moraczewski,
derefter et moderat Ministerium under
Paderewski, Valg til en konstituerende Sejm
udskreves; Valgloven fastsatte Forholdstalsvalg med
alm. Stemmeret for Mænd og Kvinder over 21
Aar. 9. Febr 1919 aabnedes i Warszawa den
konstituerende Sejm. Arbejdet med Udarbejdelsen
af Grundloven krævede to Aar, i hvilken Tid
Pilsudski stadig fungerede som over for Sejmen
ansvarlig Statschef. 17. Marts 1921 vedtoges
Grundloven. P. er iflg. den en Republik,
Præsidenten vælges paa syv Aar af
Nationalforsamlingen, der bestaar af to Kamre, Senatet (111
Medlemmer) og Sejmen (444 Medlemmer), valgte
iflg. alm. Stemmeret for en Tid af 5 Aar, det
første af Medborgere over 30 Aar, den sidste af
Medborgere over 21 Aar. Den konstituerende
Forsamling adskiltes først i Efteraaret 1922, og
umiddelbart derpaa sammentraadte den ny
Nationalforsamling og foretog Præsidentvalg.
Embedets første Indehaver blev Gabryel
Narutowicz, fulgt efter sin snarlige Død af Stanisław
Wojciechowski.
Det ny P.’s Grænser fastsloges i sine
Hovedtræk i Versailles-Traktaten: Af de tidligere
polsk-tyske Omraader fik P. største Delen af
Posen og en Del af Vestpreussen; Danzig
gjordes til en Fristad, dog inden for den polske
Toldgrænse og i udenrigspolitisk Henseende
underlagt P. De polsk-østerr. Omraader tilfaldt i
det hele P., mellem P. og Rusland blev der kun
draget en provisorisk Grænse. Grænserne er
senere med forsk. Modifikationer blevet nærmere
fastsat i Enkeltheder. M. H. t. Grænsen mod
Tyskland gjorde Versailles-Freden dens
nærmere Fastsættelse afhængig af en Folkeafstemning
i Øvre-Schlesien. Efter at denne har fundet Sted
og i de omtvistede Omraader havde givet
overvejende tysk Majoritet, droges den endelige
Grænse af Folkeforbundet i Oktbr 1921. En Tvist
med Tschekkoslovakiet om Byen Teschen,
værdifuld ved sine Kulgruber, en Tvist, der endog
førte til Krigstilstand mellem de to Stater 1919,
afgjordes af Ambassadørraadet 1920 til Gunst
for Tschekkerne. Den polsk-russ. Grænse
fremgik som Resultat af den Krig mod
Bolschevikkerne, som P. udkæmpede fra 1919 til 1920. Det
sidste Aars Felttog begyndte med en polsk
Offensiv, der førte til, at Polakkerne besatte Kiev,
og fortsattes med en russ. Modoffensiv, der
førte Russerne til Warszawas umiddelbare Nærhed.
Den polske Stilling syntes betænkelig, og ved
paabegyndte Fredsunderhandlinger vilde
Rusland diktere yderst skrappe Fredsbetingelser.
Et pludseligt polsk Modangreb fik imidlertid
den russ. Bolschevikarmé til at bryde sammen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
