Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Hær og Flaade) - Polen (Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3 Aar i Linien, 17 Aar i Reserven og 10
Aar i Landstormen. Uddannelsen er 2 Aar
i Linien og desuden 20 Uger Genindkaldelse i
alk 3 Klasser. Studenters Uddannelse varer kun
1 Aar foruden 6 Ugers Genindkaldelse i Linien,
14 Uger i de andre Klasser, men til Gengæld
varer deres Værnepligt til det 60. Aar. Der er
103 Udskrivningsdistrikter, af hvilke de 90
leverer Mandskabet til Vaabnene og Resten til
Udjævning, idet Distrikterne ikke er helt lige
store; men de første 90 afgiver Mandskabet til
hver sit Regiment. De er alle underlagt 10
Krigskommandoer, nemlig: Warszawa,
Lublin, Wilna (Lida), Lodz, Krakov, Lvov,
Poznan, Thorn, Brest-Litowsk og Przemysl.
Korpscheferne befaler over alle Tropper i deres
Distrikt, Anstalter o. s. v. og forbereder
Mobiliseringen. Endelig haves 5 Arméinspektører,
som hver inspicerer 2 Armékorpser, nemlig: 1.
Vilna (3. og 9.), 2. Warszawa (1. og 10.), 3. Thorn
(7. og 8.), 4. Krakau (4. og 5.), 5. Lvov (2.
og 6.). I Fred haves 3 Infanteri-Divisioner à
3 Regimenter i hvert Krigskommando foruden
1 à 2 Rytterbrigader paa 3 Regimenter og et
ridende Ratteri samt 1 Feltartilleriregiment; et
Fodfolksregiment har desuden 1
Maskingevær- og 1 tekn. -Kompagni; et Rytterregiment 1
Maskingevær- og 1 tekn. Eskadron. For hele
Hæren haves desuden: 10 tunge Feltartilleri-, 2
Bjergartilleri- og 2 meget svære
Artilleriregimenter, 5 Afdelinger Luftværnsartilleri, 10
Sappør-Regimenter, 1 Pontonnerbataillon, 1 Signal-
og teknisk Ratailion, 3 Regimenter Jernbane- og
3 Rgmt. Telegraf-Tropper, 10 Automobilafdel., 10
Trænafdelinger, 1000 Aeroplaner og 5
Tankbatailloner à 3 Kompagnier à 16 Tanks. —
Krigsstyrken. Da Aarskontingentet er
125000 Mand, vil P. i Krigstid raade over c.
2500000 Mand uddannede Værnepligtige. Linien
behøver derimod kun 600000 Mand, nemlig:
Fodfolk til 30 Divisioner 450000 Mand, Rytteri til 10
Rytterbrigader 30000 Mand, andre Vaaben 80000
Mand og yderligere 40000 Mand. Regnes hertil
Depot og Besætningstropper 300000 Mand, faas
en Hær paa 900000 Mand. Der er saaledes
Mandskab nok tilovers til Dannelsen af
Reserveformationer, men det kniber i høj Grad paa
Befalingsmænd og Udrustning. Endelig haves
endnu c. 60000 Mand Politi- og Toldbetjente.
Hærbudgettet var for 1923 c. 153 Mill. Mark, medens
den samlede Udgift var ansat til 453688000 Mk.
— Fæstninger. Imod Vest haves: Thorn
og Poznan; Krakau, Przemysl og befæstede
Lejre i S.; Brest-Litovsk, Grodno og Osovic i Ø.;
Warszawa og Modlin som Reduit.
P. Nw.
Flaade. Da P. ved Verdenskrigens
Afslutning blev et selvstændigt Rige med Adgang til
Havet, begyndte det Dannelsen af en Flaade.
Den første Organisation blev foretaget under
Vejledning af en eng. Marinekommission, der
virkede fra 1919—21. Materiellet bestaar af 2
Karonbaade, bygget 1920 i Finland, 6 fhv. tyske
Jagere, bygget 1914—17, 4 Flodmonitorer fra
1920 og en Del armerede Flodmotorbaade og
Hjuldampere, 4 Mineskibe, 1 Opmaalingsskib
samt Skoleskibe. Personellet bestaar af 150
Officerer og 2000 Mand. Flaadestationer haves
i Modlin, Pinsk og Gdynia. Luftflaaden bestaar
af 30 Flyvebaade og 5 Aeroplaner. En større
Udvidelse af Flaaden, omfattende Krydsere,
Jagere, Undervandsbaade, Mineskibe m. m. er
planlagt.
C. B-h.
Sprog.
Det polske Sprog tilhører den vestlige
Gruppe af den fra det indoeuropæiske Ursprog
nedstammende slaviske Sprogfamilie, og er
nærmest beslægtet med de øvrige vestslaviske
Sprog, Tschekkisk, Slovakisk, Sorbisk og det
nu uddøde Polabiske. Af de vestslaviske Sprog
er Polsk langt det mest udbredte og det, som
har tabt mindst Omraade i Sammenstødet med
Tysk. Dog er store, opr. polsktalende
Strækninger i Vestpreussen og Schlesien fortyskede;
men til Gengæld har Polsk været erobrende
mod Nordøst: Litauisk, og Øst: Hviderussisk og
Ukrajnsk. Det polske Sprogomraade bestaar af
en uregelmæssig Firkant, hvis fire
Hjørnepunkter ligger: den nordvestlige ved Floden Notecs
Sammenløb med Warta, den sydvestlige ved
Jablonkówpasset, den sydøstlige ved Sanfloden
i Egnen om Sanok, den nordøstlige noget Ø. f.
Suwałki. N. f. den saaledes dannede
Nordlinie, V. og delvis Ø. f. Weichsel hen imod
Østersøen tales polsk Sprog i sin kašubiske
Mundart. Sproggrænsen falder i S. i det store
og hele sammen med det ny P.’s Sydgrænser,
dog hører nogle polsktalende Kommuner i
Karpaterdalene til Tschekkoslovakiet. I V. gaar
Sproggrænsen betydeligt længere V. paa end
den politiske, idet ret store polsktalende
Omraader i Schlesien hører til Tyskland og nogle
mindre Omraader til Tschekkoslovakiet; i N.
hører c. 800000 Mazurer til det tyske
Østpreussen. I Ø. gaar Sproggrænsen tværs igennem det
ny Polen, idet dets østlige Del hører til
det ukrajnske og hviderussiske Sprogomraade,
kun med større ell. mindre Iblandinger af polsk
talende Elementer. Polsk talende Befolkning
findes desuden spredt i Littauem og Letland (over
1/4 Million), i Rusland (2 Millioner), i
Westphalen og Rhinprovinsen (1/4 Million), i Nordamerika
(over 2 Millioner) og Brasilien (150000). Ialt
tales Polsk af henimod 25 Millioner Mennesker.
Ligesom de øvrige vestslaviske Sprog har
Polsk bevaret t og d foran l, f. Eks. mydło,
Tschekkisk mýdlo, men Russisk mylo; det
savner ligesom disse Indskud af l mellem labial
og flg. j-holdige Vokal, f. Eks. ziemia,
Tschekkisk země, men Russisk zemlja;
ligesaa palatatiliserer det ikke k og g i
Forbindelsen kv og gv foran ě, opstaaet af urslavisk
haard Diftong (oi, ai), f. Eks. kwiat,
Tschekkisk květ, men Russisk cvět. Det opr. tj og
dj er blevne udviklede til c (= ts) og dz,
hvorved d-Lyden i dz bliver tilbage, medens den i
Tschekkisk bortfalder, f. Eks. swieca,
Tschekkisk svice, men Russ. svěča; miedza, men
Tschekkisk meze, Russisk meža. De vigtigste
Karakteristica, hvorved Polsk adskiller sig fra
de øvrige vestslaviske Sprog, særlig Tschekkisk,
er flg. Den urslaviske frie Betoning er i Polsk
gaaet over til næsten konstant Betoning
af Ordets næstsidste Stavelse
(medens Betoningen i Tschekkisk og Slovakisk
saavel som i Sorbisk ligger paa første Stavelse).
Alle Vokaler er korte (medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
