Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Næringsveje) - Polen (Industri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som særlig findes i Karpaternes Forland;
Saltlagene er her paa sine Steder 150 m mægtige
og udvindes i 4 Gruber, nemlig Wieliczka (hvor
Udvindingen begyndte allerede i 11. Aarh.),
Bochnia, Kalusz og Kossow. Den aarlige
Produktion er nu gennemsnitlig 300000 t.
Saltudvindingen og -handelen er Statsmonopol. I
Centralpolen findes værdifulde Lag, men de ligger
saa dybt, at Udvindingen endnu ikke er
begyndt. Nævnes maa endvidere de talrige og
ofte meget værdifulde Mineralkilder, der
findes i Karpaterlandet.
Petroleumsudvindingen er i jævn Tilbagegang. Olien findes
i et 400 km bredt Bælte i Karpaterforlandet
mellem Floderne Raba og Czeremosz, undertiden
i meget stor Dybde. Den polske Raaolie
indeholder 5—19 % Benzin, 38—60 % Petroleum,
5—15 % Parafin, 15—25 % Smøreolier og 3—6
% Affald. Petroleumsproduktionen begyndte
1870 og naaede sit Højdepunkt 1909, da der
udvandtes 2,1 Mill. t Raaolie; mange af
Kilderne er nu i Tilbagegang, og det samlede Udbytte
1921 var kun 704824 t, hvoraf 89,4 % kom fra
Drobolycz-Feltet, 7,2 % fra Jeslo og 3,4 % fra
Stanislawow. 1922 var Produktionen 713103 t.
Efter Krigen er det fransk Kapital, der har
den væsentligste Indflydelse ved Udvindingen,
og denne Fortrinsstilling sikredes yderligere
ved den fransk-polske Petroleumsoverenskomst,
der afsluttedes Febr 1922. Enkelte Steder
forekommer naturlig Gas, hvoraf der aarlig
anvendes 400 Mill. m3 til Belysning, Brændsel
og Motordrift, samt Jordvoks (Ozokerit);
af det sidste udvandtes 1921 300 t, men
Udbyttet er i Nedgang.
Industri.
Naturforholdene giver P. udmærkede
Betingelser for Industri; de store Kulmængder
saavel som de øvrige værdifulde Mineraler, der
findes i Jorden, har da ogsaa bevirket, at en
betydelig Industri er opstaaet i den sydlige og
vestlige Del af Landet. Industrien led meget
under Verdenskrigen; mange Fabrikker
standsede, og visse Dele ødelagdes undertiden.
Alligevel er Produktionen stadig i Vækst, men er
endnu ikke naaet op paa den normale Størrelse.
Som naturligt er, indtager
Metalvareindustrien en fremskudt Plads bl. de polske
Industrigrene; den er særlig koncentreret i det
sydvestlige Hjørne af P.; Jern- og
Staalfabrikationen har især Bet. i den tidligere preuss.
Del omkr. Katowice og Krolewska Huta
(Königshütte) samt omkr. Tarnowice. Her ses
overalt Højovne og desuden ved Katowice og
Krolewska Huta udstrakte Zinkværker samt ved
Tarnowice Bly- og Sølvsmelterier. Den egl.
Metalvarefabrikation er en af de ældste
Industrigrene i P., ganske vist er den i P.
producerede Jernmængde for ringe til at faa Bet.,
og P. maa derfor indføre Jern, særlig fra
Sverige. Der fabrikeres især Landbrugsmaskiner,
men desuden er man nu begyndt paa at
fremstille Lokomotiver, Jernbanevogne, Motorer,
Flyvemaskiner m. m.
Fra gl Tid har Tekstilindustrien
været den mest betydelige Industrigren i P. Som
Husindustri gaar dens Bet. meget langt
tilbage, men først 1815 begyndte den virkelige
Storindustri. Den skabtes ikke ved privat
Initiativ, men ved Regeringens Paabud; dette er
Aarsagen til, at det kun er i Kongres-P.,
Tekstilindustrien har faaet Bet.; thi i de tidligere tyske
ell. østerr.-polske Omraader ønskede de
respektive Regeringer ikke at skabe nogen
Storindustri. Centret for denne Industri henlagdes saa
1815 til Lodz, der 1793 havde 190 Indb., men
som snart fik en saa betydelig Industri, at den
1870 producerede for 16,2 Mill. Rubler, og 1910,
da den havde over 500000 Indb., var dette Tal
vokset til 341,2 Mill. Rubler, hvilket
repræsenterede 39,7 % af Landets samlede
Produktionsværdi. S. A. var 150000 Arbejdere ell. 37,5 %
af samtlige Arbejdere i P. beskæftigede med
Tekstilfabrikationen i 1166 Fabrikker. Som de
øvrige Industrigrene gik ogsaa denne meget
tilbage under Krigen. Raastofferne kom næsten
alle fra Udlandet, og da denne Tilførsel, saavel
som Forsyningen med Kul standsede, standsede
saa at sige alle Fabrikker; før Krigen indførte
P. aarlig 651000 t Bomuld, hvoraf 30500 t kom
fra Russisk Turkestan og Kaukasien. 1919 var
kun 47 Bomulds- og 37 Klædefabrikker i
Virksomhed, men allerede i Beg. af 1922 var
Produktionen naaet op til 80 % af Førkrigstidens.
Nævnte Aar var i alt 913 Fabrikker i
Virksomhed med i alt 149576 Arbejdere; de fleste
Arbejdere (82815) er beskæftigede i de 381
Bomuldsfabrikker, hvor der i 1923 i alt var 2305400
Spoler og 39600 Vævestole i Virksomhed
Antallet af Klædefabrikker var 1922 488 med i alt
41719 Arbejdere og (1923) 480400 Spoler samt
3557 Vævestole. Lodz, Losnowice,
Czenstochowa og Bialystok er Centrer for Klædeindustrien,
Zyrardow i Vojvodiet Warszawa er Midtpunkt
for Lærredsindustrien, medens Hør og Jute
særlig bearbejdes i Czenstochowa. Efter Krigen har
saavel den polske Marks ringe Købeevne som
Spærringen af det store Marked i Rusland
givet Tekstilindustrien ret vanskelige Kaar.
Fabrikationen af Landbrugsprodukter er ret
betydelig; særlig gælder dette
Sukkerindustrien; før Krigen var P. det vigtigste
sukkerproducerende Land i Europa efter
Tyskland. Efter Krigstidens Depression har
Stillingen atter bedret sig. 1913—14 produceredes
686400 t Sukker; 1921—22 var dette Tal sunket
til 181238 t. men 1922—23 viste atter en
Stigning til 315104 t. 1923 fandtes i P. 70
Sukkerfabrikker i Virksomhed og 10 ude af Aktivitet.
Sukkerindustrien beskæftigede 1922 36116
Arbejdere. Mølleindustrien er stærkest udviklet i
den tidligere preuss. Del af P.
Spiritusproduktionen tog et Opsving, efter at
Spiritusmonopolet var ophævet 1921; 1922—23
produceredes 1,1 Mill. hl i 1173 Brænderier. I
Lwow, Poznan, Warszawa, Gniezno (Gnesen)
og Krakow findes store Likørfabrikker.
Produktionen af Kartoffelmel og Stivelse, der før
Krigen var meget stor, er endnu ikke kommet
op paa den normale Størrelse. De mange store
Skove giver et udmærket Grundlag for
Træindustri, men p. Gr. a. mange Restriktioner
og Transportvanskeligheder har denne
Industri ikke været saa betydelig, som man skulde
vente; dog er der en betydelig Fremgang at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
