Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poker - Pokkenholt - Pokrov - pokulere - Pol (se Poler) - Pol (mat.) - Pol, Wincenty
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter enten passe (og kaste sine Kort) ell.
melde: jeg ser dem (ɔ: Haanden, Kortene),
hvorved han erklærer, at han holder samme
Beløb imod, ell. højne foreg. Spillers Bud
(ligeledes med let Beløb, der højst er lig
Budgrænsen). De efterfølgende Spillere kan derefter
passe, holde det sidst højnede Beløb ell.
yderligere højne til Budgrænsen; Turen kommer
saaledes atter til den Spiller, hvis Bud først
blev højnet; han maa enten passe ell. højne op
til det sidst højnede Beløb ell. højne yderligere
indtil op til Budgrænsen. Budene fortsættes, til
ingen yderligere højner, hvorefter de Spillere,
som stadig er fulgt med ved Indskuddene,
lægger deres Kort aabenlyst paa Bordet, og den,
der har de værdifuldeste Kort, har vundet hele
Pouillen. — De forsk. Kortkombinationer følger
efter hinanden fra den daarligste til den
værdifuldeste saaledes: 1) ingen Kombinationer; 2) 1
Par (f. Eks. 2 Damer); 3) 2 Par (f. Eks. 2
Konger, 2 Ottere); 4) 3 af een Slags (f. Eks. 3
Syvere); 5) »Straight«, ɔ: 5 paa hinanden flg.
Kort uden Hensyn til Farve (f. Eks. Dame, en
10, en 9, en 6, en 2); 6) »Flush«, ɔ: 5 Kort i
samme Farve uden Hensyn til deres Værdi (f.
Eks. 5 Rudere); 7) »Full band«, ɔ: 3 af een Slags
og 1 Par (f. Eks. 3 Femere og 2 Konger); 8) 4
af een Slags (f. Eks. 4 Knægte); 9) »Straight
flush«, ɔ: 6 paa hinanden flg. Kort i samme
Farve (f. Eks. Spader 10, 9, 8, 7 og 6); 10)
»Royal flush«, ɔ: straight flush, begyndende med
et Es (f. Eks. Hjerter Es, Konge, Dame,
Knægt, 10).
Carl Br.
Pokkenholt [’påkənhålt], se Guajaktræ.
Pokrov [pa’kråf], By i Storrusland, Guv.
Vladimir, ligger i en skovrig og sumpet Egn og
driver nogen Handel. 3000 Indb.
N. H. J.
pokulere (af lat. poculum, et Bæger), drikke,
svire.
Pol, se Poler.
Pol (mat.). Ved Keglesnittene vil de Punkter,
der tillige med et givet Punkt deler Korder
gennem det givne Punkt harmonisk, ligge paa
en ret Linie; det givne Punkt kaldes P. for
Linien som Polar. Polaren gaar gennem
Røringspunkterne for de to Tangenter fra P. til
Keglesnittet; til hver Linie som Polar svarer
altsaa ét Punkt som P. og omvendt. Gaar et
Punkt A’s Polar gennem et andet Punkt B, vil
B’s Polar gaa gennem A. Ved en Keglesnitsflade
svarer til et vilkaarligt Punkt som P. en
Polarplan, defineret paa samme Maade som
Polaren og gaaende gennem Røringskeglesnittet
for den om Keglesnitsfladen omskrevne
Kegleflade, der har Toppunkt i P. Den
reciprokke Polarfigur til en given Figur m. H. t.
en Keglesnitsflade dannes af Polerne og
Polarplanerne til den givne Figurs Planer og
Punkter. Til Punkter i samme Plan ell. samme rette
Linie i den ene Figur svarer i den anden Figur
Planer gennem samme Punkt ell. samme rette
Linie; Dobbeltforhold i den ene Figur er lige
store med de tilsvarende Dobbeltforhold i den
anden. Fra Egenskaber ved den ene Figur kan
man altsaa slutte sig til Egenskaber ved den
anden; denne Metode til Overførelse af
Sætninger, der skyldes Poncelet, giver samme
Resultater som Dualiteten (s. d.), men tænker sig en
bestemt indbyrdes Beliggenhed af de dualistisk
forbundne Figurer. Paa analog Maade kan man
i en Plan danne reciprokke Polarfigurer m. H. t.
et Keglesnit i Planen. Teorien om P. og Polar,
hvis Grundlag allerede findes i Oldtidens gr.
Geometri, er væsentlig opbygget af De la Hire
og (for Keglesnitsfladerne) af Monge. Den er af
Bobillier og Plücker udvidet til alle plane
algebraiske Kurver og danner Fundamentet for
disses alm. Teori. Et Punkt O har m. H. t. en
Kurve af n’te Orden en 1. Polarkurve af Ordenen
n—1, der gaar gennem Røringspunkterne for
Tangenterne fra O til Kurven, en 2. Polarkurve
af Ordenen n—2, der afledes af den 1. paa
samme Maade som denne af den forelagte Kurve
o. s. v., endelig en retlinet n—1’te Polar,
Polarlinien. Paa en vilkaarlig Sekant gennem
O vil den reciprokke Værdi af O’s Afstand fra
Skæringspunktet med Polarlinien være
Middeltallet af de reciprokke Værdier af O’s Afstande
fra Skæringspunkterne med Kurven; falder O
uendeligt fjernt, er Polarlinien Diameter (s. d.)
for Korder i Retningen ud til O. Analoge
Definitioner bruges ved de algebraiske Flader. I den
sfæriske Geometri forstaas ved en
Storcirkels P. Endepunkterne af Diameteren
vinkelret paa Storcirklens Plan. Ved en P. for en
Funktion f(x) forstaas et Punkt i Planen,
hvis Punkter fremstiller x’s Værdier, i hvilket
f(x) bliver uendelig, medens 1/f(x) er kontinuert i
Punktets Omegn.
Chr. C.
Pol [pål], Wincenty, polsk Digter
(1807—72). Fra Barndomshjemmet i Lemberg var P.
fortrolig med polske og tyske Digtere. Kun 23
Aar gl fik han Lærestolen i tysk Litteratur i
Vilna; grebet af den store romantiske Tro til
Fremtiden deltog han i Oprøret 1831 og
flygtede siden til Dresden, traf sammen med Adam
Mickiewicz og Claudia Potocka og blev selv
Digter. Hans Digtsamling: »Pieśni Janusza«
(Paris 1833), »Janus’ Sange«, vandt ham med
eet Slag stort Ry. Det var hede, trodsige
Krigssange fra Oprøret, der intet Forlig kender med
Fjenden, Kamp til Sejr ell. Død. Fra Dresden
kom han atter tilbage til Hjemlandet og hans
mange Rejser overalt i de polske Landsdele
affødte nu dels »Obrazy z życia i podróży«
(»Billeder fra Liv og Færden«), digtede under det
varme Indtryk af Bjergfolkets Liv i
Karpatherne, dels hans mest læste og kendte Digt »Pieśn
o ziemi naszej« (»Sangen om vort Land«) 1843, en
af varm Fædrelandskærlighed inspireret Serie
Landskabs- og Folkebilleder fra Polen. P.’s
Patriotisme blev imidlertid mere og mere en
blind Forgudelse af svundne Tider. En stærk
Tendens i den Retning viste allerede hans 1839
udgivne »Przygody Benedykta Winnickiego«
(»Benedikt Winnickis Oplevelser«), som trods
en øjensynlig Objektivitet dog er en Apoteose
af gammel polsk Aandsliv. Personlige
Oplevelser fremskyndede P.’s Udvikling i reaktionær
Retning, og da han 1846, skønt fuldkommen
uskyldig i den galiziske Adels Oprørsforsøg,
sammen med sin Hustru blev mishandlet af
den raa forbitrede Almue og siden længe sad i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
