Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 274 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plyndring - Plynteria - Plys - Plütschau, Heinrich - Plæd - Plæde - plædere - Plæneklipper - Pläner - Plæsken - Pløg - Pløjning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trusel om Magt fratager ell. aftvinger
Besidderen og tilegner sig rørligt Gods, som tilhører
den fjendtlige Stat ell. dennes Indbyggere«.
Særlig strenge er de nordamerikanske
Krigsartikler, der stiller egenmægtig Ødelæggelse af
fremmed Ejendom og egenmægtigt Drab af
Persorer i Fjendens Land lige med P., som kan
straffes med Nedskydning paa Stedet.
G. R.

Plynteria, Vaskefesten, en Højtidelighed, der
fejredes i Athen umiddelbart efter Festen
Kallynteria, i Slutn. af Maaneden Thargelion
(Maj—Juni), mulig den 25. Ved Kallynteria
foregik den højtidelige Renselse af Templet for
Athena Polias, Erechtheion. Den
Kultushandling, der foretoges ved P., var den aarlige
Renselse af det gamle Træ-Athena-Billede i
Templet. Dets Peplos blev af de saakaldte
Praksiergider taget af Gudebilledet og vasket
i Havet ved Faleron. Mulig rensedes ogsaa
selve Gudebilledet, og i hvert Fald gjaldt Dagen
som uheldig, idet Gudinden ikke var i Athen.
I Processionen til og fra Faleron bares Figner.
Der bragtes Athena et Soningsoffer.
H. A. K.

Plys, se Fløjl.

Plütschau [’pløt∫a^u], Heinrich,
protestantisk Missionær i Indien, se
Trankebar-Missionen.

Plæd, se Plaid.

Plæde, d. s. s. Sletten; se
Flynderfisk.

plædere, se plaidere.

Plæneklipper er en Slaamaskine til
Klipning af Græsplæner i Haver og Parkanlæg. Den
mest alm. brugte P. er til Haandkraft, den
bæres af to lave støbte
Hjul, der udvendig er
forsynede med lave
Kamme for at forhindre
Maskinen i at skride
paa glat Bund; paa
Hjulenes indvendige Side
findes en Trandkrans,
der griber ind i
Tandhjul paa Cylinderakselen
med Slaglecylinderen, som bærer 3—4
skruevundne Slagler. Slaglerne arbejder mod en indstillelig
Kniv, Arbejdet bliver en Klipning. Maskinen
understøttes bagtil af en Tromlestok, der er stilbar
i to Slidser, og hvorved Stubhøjden reguleres.
Maskinen skydes veds Hjælp af en Stang med
Tværhaandtag. Til Brug i større Parker
anvendes, særlig i England, P. til Heste- ell.
Motorkraft.
A. C-n.

Plæneklipper.

Pläner [’plæ.n_ər] kaldes en i Nærheden af
Harz og i Sachsen (den saakaldte
»subhercyniske Provins«) forekommende rødlig ell. hvidlig,
mergelagtig Kalksten, som er rig paa organiske
Levninger; den hører til det yngre Kridt
(Turen).
J. P. R.

Plæsken, smaa Kager, bestaaende af
Æggeblommer, rørte med Sukker, Hvedemel og
piskede Æggehvider.
R. H.

Pløg (Pløk), Stift ell. Bolt, beregnet til at
drives ned i anden Genstand. P. er ofte af
Træ, f. Eks. Teltpløggen, i hvilken de
Liner fæstes, der holder Teltet. Den mest
bekendte P. er vel Skomagerpløggen,
som i lange Tider har været anvendt til
Befæstelse af Hælen og siden 1844 er bleven alm.
brugt til Befæstelse af Saalen til Overlæderet.
(F. W.). D. H. B.

Pløjning. Ved P. forstaas en Vending af
Jordens øvre Lag; samtidig finder der dog i større
ell. mindre Grad en Smuldring og Blanding
Sted. Med Nutidens fuldkomne Plove, hvis
Muldfjæl er af udmærket Materiale og dannet efter
mat. Formler, sker denne Vending og
Smuldring fuldstændig. For at faa en smuk P., maa
der være et vist Forhold mellem Pløjedybden
og Pløjebredden, det gælder om, at den pløjede
Jord frembyder den størst mulige Overflade for
Luftens Paavirkning; dette opnaas ved at gøre
Furebredden = Dybden X 1,414, hvilken
Formel man kan regne sig til ved at betragte de
Vinkler, som de sammenkastede Furer danner
med hinanden. Den egl. P. finder nu Sted i
Brakaaret og om Efteraaret; Foraars-P. bliver
mere og mere sjælden, naar da ikke Vejret
stiller sig absolut hindrende for Efteraars-P.
Foraars-P. bør i Reglen undgaas; den sker nemlig
saa tidlig, at Bakterielivet ikke fremmes, og ofte
opnaar man skadelige Virkninger derved, at
Jorden bliver knoldet og Forbindelsen mellem Over-
og Undergrund bliver ophævet og vanskelig kan
bringes til Veje igen, hvorfor der kan blive Fare
for Udtørring. Brak-P. ell. Sommer-P. har en
heldig Indflydelse paa Jordens Frugtbarhed, idet
den foretages paa et Tidspunkt, da Bakterielivet
er stærkt, og hvor der er Muligheder for at
fremme en meget betydningsfuld Omsætning af
organiske Bestanddele i Jorden. Ved en
gennemført Brakbehandling kan raa, forsømt og
ubekvem Jord gøres til brugbar Ager, derved at
Mulden vendes gentagne Gange, saa de enkelte
Jordpartikler, Planterester, Skadedyr o. l.
bringes under Lysets og Luftens Paavirkning,
hvorved det lavere Dyre- og Planteliv, der virker
fremmende paa Frugtbarheden, faar bedre
Vækstbetingelser. De samme Argumenter kan
gøres gældende om Efteraarspløjningen, og det
vil da være forstaaeligt, at jo tidligere denne
kan foretages, desto bedre. Medens der endnu
er Varme i Luften, trives bedst de nedbrydende
Bakterier, hvis Virksomhed man ønsker at
drage Nytte af, og der er endnu Betingelser for at
fremme den Destruktion, ved hvilken organiske
Næringsstoffer adskilles i deres uorganiske
Bestanddele. For Sandjorder gælder lidt andre
Regler, idet Sandjorden er varm og let
gennemtrængelig for Luften. Bearbejdningen kan
derfor ske paa omtr. hvilken som helst Tid af Aaret.
Dog maa Foraarsarbejdet ogsaa her
indskrænkes til at blive saa lidt som muligt, for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>