Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pisemskij, Aleksej Feofilaktovitsch - Pishavar - Pishin - Pishma - Pisides, Georgios - Pisidien - Pisigsarfik - Pisino - Pisistratos - Piskebaand - Piskeceller - Piskeorm - Pisker - Pisna, Johann - Piso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frem, indtil han naar Maalet, en Stilling, der
gør ham til Ejer af 1000 Sjæle (ɔ: Livegne). P.’s
bitre Vantro over for alle Forsøg paa
Samfundsforbedring bragte ham i Modsætning til
Reformtidens Mænd og det unge Rusland. I hele
Fremskridtsbevægelsen saa han kun »en oprørt
Sø«, som han har skildret det i en Roman med
denne Titel »Vzbalomučennoe more« (1863).
Bogen blev mødt med rasende Forbitrelse og fik
sin Del i Reaktionens hurtige Sejr. Foruden en
Del dram. Arbejder, deriblandt »Gorkaja
sudbina« (»En bitter Skæbne«), der gjorde stor
Lykke, har P. som de fleste af Datidens Forf.
skrevet Fortællinger fra Folkelivet (»Lěšie«
[»Skovtrolde«], »Plotničja artel«
[»Tømmersvendelaget«] o. fl.). Ramt af tunge personlige
Sorger blev P. i sine sidste Aar stadig mere
tungsindig og forfaldt efterhaanden til Drik.
(A. M. B.). H. C-e.
Pishavar, d. s. s. Peshavar.
Pishin, Navn paa et tidligere Distrikt i det
sydlige Afghanistan, der siden 1878 er
indlemmet i brit. Belutshistan og har stor strategisk
Bet., da flere Veje fra Sindh, Kandahar og
Pandshab her støder sammen. I P. findes
Chromitlejer, som i Fremtiden mulig vil kunne faa
Bet.
M. V.
Pishma [’piзma], Flod i Guv. Archangelsk,
Storrusland, er 245 km lang og udmunder i
venstre Bred af Petschora.
N. H. J.
Pisides, Georgios, byzantinsk Digter,
levede under Kejser Herakleios (610—41), hvis
Krigstog mod Perserne og Avarerne han
forherligede i flere Digte. Desuden skrev han Digte
af filosofisk og teologisk Indhold, deriblandt et
Hexaemeron (om Verdens Skabelse). Hans
Digte, som udmærker sig ved store formelle
Fortrin, er udgivne i Migne’s Patrologi, Bd 92.
H. H. R.
Pisidien kaldtes i Oldtiden et Landskab i
Lilleasien, begrænset mod Syd af Pamfylien og
Lykien, mod Vest af Kabalien og Frygien, mod
Nord af Frygien og mod Øst af Isaurien og
Kilikien. Landet er opfyldt af Bjerge
(Tauros-Bjergene) og svært tilgængeligt. Indbyggerne
bevarede derfor sædvanlig deres Uafhængighed til
Trods for de omgivende Landes vekslende
Skæbne. Efterhaanden trængte dog gr. Kultur ind i
Landet, og der rejste sig flere større Byer,
saaledes Termessos, Selge, Sagalassos og Kremna,
af hvilke der endnu findes velbevarede Rester,
som stammer fra den rom. Kejsertid.
H. H. R.
Pisigsarfik, Grønlands Vestkyst, en
Fjordarm af Godthaabs Fjord, 64 1/2° n. Br. og 50 1/2° v.
L. I Fjorden findes talrige Ruiner fra
Nordbotiden, og den bærer Navn, P. ɔ: Bueskyttestedet,
efter en paa Nordsiden liggende høj, spids
Fjeldtop, til hvilken der knytter sig et
eskimoisk Sagn om en Væddekamp i Bueskydning
mellem en Eskimo og en Nordbo. Ved Fjorden
er en Boplads, og i dens inderste Del udmunder
en stor Lakseelv. (Litt.: »Meddelelser om
Grønland« VIII, LVII og LXI).
G. F. H.
Pisino, tysk Mitterburg, serb. Pazin,
By i den ital. Prov. Istrien, ligger ved den til
Adriaterhavet strømmende Foiba, der V. f.
Byen forsvinder i en Kløft, samt ved
Jernbanen Trieste—Pola. 5000 Indb. P. har
betydelige Markeder. I Omegnen Korn-, Frugt- og
Vinavl.
N. H. J.
Pisistratos, d. s. s. Peisistratos,
Piskebaand brugtes til at indflette i
Haarpisken, som dannedes af Nakkehaaret, efter at
de store Parykker var afskaffede i Begyndelsen
af det 18. Aarh. og eget Haar atter kom til Ære
i opsat og friseret Form. At bære Nakkepisk
holdt sig til midt i 19. Aarh. hos enkelte gl
Herrer (Klokker Phister). Baandene var en
Nødvendighedsartikel, da de ofte maatte fornyes
formedelst den rundelige Brug af Haarpomade,
og de forhandledes i Husene og ellers alle Vegne
af fattige Folk og Børn. P.’s Farver nævnes i
»Sanct Hansaften-Spil«: — — »røde og blaa,
gule, grønne, violette og graa«.
(Bernh. O.). Elna M.
Piskeceller, se Fimreceller.
Piskeorm, se Rundorme.
Pisker kaldes et Træ, naar det er trykket
saa stærkt af sine Naboers Sideskygge, at dets
Krone er bleven lille og Stammen
uforholdsmæssig lang i Forhold til Tykkelsen; det vil da
bevæges stærkt af Vinden og derved piske
Grenespidserne af sig selv og Naboerne, saaledes at
der opstaar et aabent Rum omkr. dets Krone.
Tilstedeværelsen af P. hidrører fra Mangler i
Udhugningen.
C. V. P.
Pisna, Johann, bøhm. Musiker (1826—96),
Klaverlærer i Prag og Moskva, kendt ved sine
værdifulde 60 exercices pour piano (fl. Gange
genudgivne).
W. B.
Piso, rom. Familie, tilhørende Slægten
Calpurnius. Bl. dens Medlemmer kan nævnes
følgende:
1) Lucius Calpurnius P. med
Tilnavnet Frugi (den retskafne) gennemførte som
Folketribun 149 f. Kr. en Lov om Nedsættelse
af en permanent Domstol til Paadømmelse af
Sager angaaende Statholderes Forvaltning af
Prov. Som Konsul (133) modvirkede han
Tiberius Gracchus. Han optraadte ogsaa som
Historieskriver og skrev under Titlen Annales
Roms Historie fra Æneas og til hans egen Tid.
Der findes nu kun Brudstykker deraf (udg. i
Peter’s Historicorum Romanorum fragmenta).
2) Lucius Calpurnius P., Svigerfader
til Cæsar, understøttede som Konsul (58)
Clodius’ Bestræbelser for at faa Cicero landsforvist.
Cicero angreb ham senere ved flere Lejligheder
med stor Heftighed, saaledes i en endnu
bevaret Tale fra 55. Under de senere Borgerkrige
gjorde han flere forgæves Forsøg paa at mægle
mellem de stridende Parter.
3) Lucius Calpurnius P., foreg.’s Søn,
var Konsul 15 og førte 13—11 en heldig Krig i
Thrakien. Senere var han i en lang Aarrække
præfectus urbi. Til ham og hans to Sønner
skrev Horats sin Ars poetica.
4) Gnæus Calpurnius P. blev 17. e. Kr.
af Kejser Tiberius sendt som Statholder til
Syrien, samtidig med at Germanicus fik den
øverste Ledelse af de asiatiske Prov. Det kom snart
til heftige Rivninger mellem dem, idet den
stivsindede P. ikke vilde følge Germanicus’
Anordninger, men P. blev, skønt han modsatte sig
med Vaaben i Haand, nødt til at forlade sin
Prov. Da Germanicus pludselig døde, blev P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
