Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pirogov, Nikolai Ivanovitsch - Pirola - Pirolaceæ - Piroler - Piron, Alexis - Pirot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaukasus, hvor han anvendte Æterisation under
Operationerne. Senere opholdt han sig forsk.
St., var i Sebastopol 1854—58, kom 1858 ind i
Administrationen og var Kurator i Odessa og
Kiew, levede i Tyskland som Statens
Tilsynsmand med de Russere, der studerede der, og
berejste endelig Tyskland og Frankrig i 1870 for
at undersøge Krigshospitalerne. Fra 1877 boede
han paa sit Gods. — P. var den første i nyere
Tid, der anvendte Frysemetoden til anatomiske
Situspræparater (Anatome topographica
sectionibus per corpus humanum congelatum triplice
directione ductis illustrata, 1859). Hans Navn er
ogsaa knyttet til en særlig Form for Amputation
af den forreste Del af Foden. Som Krigskirurg
staar P. særdeles højt. I hans »Grundtræk af
den alm. Krigskirurgi« (tysk Udgave 1864) gør
han de store Hospitalsafdelinger ansvarlige for
Udbredningen af Sepsis og Saarsygdomme, og
han anbefaler smaa Pavilloner i Stedet,
saaledes som han havde indført dem paa Krim under
Krigen, samtidig med at han, som en af de
første, lagde Sygeplejegerningen i Kvindens
Hænder. Af hans litterære Arbejder kan anføres
Recherches pratiques et psychologiques sur
l’étherisation (1847), Anatomie pathologique du
Choléra morbus (1849), hvilende paa 800
Obduktioner af Koleralig, »Osteoplastische Verlängerung
der Unterschenkelknochen bei der
Exarticulation des Fusses« (1854) og Beretningerne fra
hans forsk. Felttog og Inspektionsrejser. Hans
paa Russisk skrevne Dagbog er udg. paa Tysk
1894 (»Lebensfragen, Tagebuch eines alten
Arztes«) og hans Biografi, skrevet af Rasumowsky,
findes i »Arch. für klin. Chir.«, 1907.
J. S. J.
Pirola, se Sommerkonval.
Pirolaceæ, se Vintergrønfamilien.
Piroler (Oriolidæ), en Fam. af Spurvefugle
med 2 Slægter og henved 70 Arter, hvoraf over
60 hører til Slægten Oriolus. Det er Fugle af
Drossehtørrelse med ret langt og stærkt, let
bøjet Næb, kort kraftig Mellemfod og temmelig
lange, kraftige Tæer samt lange Vinger. Farven
er hos Hannerne af de fleste Arter pragtfuld
med gult og sort fremherskende, hos Hun og
Unger mere uanselig. De bebor væsentlig de
varmere Egne af Asien og en Del af Afrika. I
Europa findes kun een Art, P., Guldpirolen
(Gulddrossel, Bylovpirol) (Oriolus
galbula L.), der er udbredt over en Del af Asien
og Nordafrika, Sydeuropa og Mellemeuropa,
hvor den paa mange St. er en alm. og velkendt
Fugl. I Danmark, der er Nordgrænsen for dens
Udbredelse, yngler den sparsomt i Landets
sydligere Dele, paa enkelte St. ikke helt
ualmindeligt. I Norge er den kun truffen een Gang. P.
er af Størrelse som en Stær; Hannen er en
sjældent pragtfuld Fugl, stærk gul af Farve,
med sorte Vinger, paa hvilke findes en af
Dækfjerene dannet gul Plet, og en sort Stribe fra
Roden af det orangerøde Næb til Øjet. De to
midterste Styrefjer er helt sorte, de øvrige med
mere ell. mindre gult hen imod Spidsen.
Hunnerne er paa Oversiden og Vingerne
olivengrønne, paa Undersiden lysere gullige med mørkere
Striber paa Bryst og Sider. Ungerne er endnu
mørkere. P. er en Trækfugl, der kommer sent
og rejser tidlig; den opholder sig mest i Skove
og Haver med høje Træer, i hvis Toppe den
tilbringer den meste Tid ret skjult. I
Parringstiden lader den foruden et kraftigt Raab, by-lo
(hvoraf Navnet Bylovpirol), høre en kort, men
vidtklingende og overordentlig klarttonende
Sang. Reden anbringes, undertiden ret lavt, i en
Kløft paa en vandret, tynd Gren, ser udefra
meget uordentlig ud, men er flettet kunstfærdig
af Græs, Rødder o. a. Plantedele, er aaben
opad, men med indadbøjet Kant; de 4—5 Æg er
hvide med faa mørke Pletter; naar Ungerne er
ud voksne, færdes de sammen med Forældrene,
og allerede i Aug. trækker de bort. Føden
bestaar af Insekter og Larver, senere paa
Sommeren væsentlig af forsk. Slags Bær med blødt
Kød, navnlig Kirsebær, paa hvilke P. skal kunne
anrette betydelig Skade, hvor de findes i større
Tal.
O. H.
Guldpirol (Oriolus galbula). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>