Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 125 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pianola - Pianopedalen - Pianosa - Piarister - Piassavapalme - Piassavatrævler - Piast - Piaster - Piatra - Piatti, Alfredo - Piatti - Piauhy - Piave - Piazza (Plads) - Piazza (By paa Sicilien) - Piazza (ital. Kunstnerfamilie)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dynamiske Tegn — ell. efter eget Forgodtbefindende —
kan regulere Musikken i alle dens Afskygninger.
Opfindelsen tilskrives en Amerikaner E. S.
Votey, og den originale Model opbevares paa det
mus. Nationalmuseum i Washington.
S. L.

Pianopedalen, den venstre af de to paa
Klaveret anbragte Pedaler med tilhørende
Mekanisme, hvis Formaal er at dæmpe Tonens
Styrke; denne Dæmpning opnaas paa forsk.
Maade, enten ved Forskydning af
Hamrene, saaledes at de kun rammer een, henh. to, af
de til hver Tangent svarende Strenge, ell. ved
at nærme Hamrene til Strengene, saaledes at
Anslaget ikke foregaar med samme Kraft som
ellers, ell. ved Filtlapper, der indskydes mellem
Hamrene og Strengene, o. s. fr. Betegnelsen for
Anvendelsen af P. er una corda ell.
Forskydning.
S. L.

Pianosa (lat. Planasia), ital. Ø i det
Tyrrhenske Hav, hører til Prov. Livorno og ligger
SSV. f. Elba. P., der er 10,33 km² stor, har et
ganske fladt Terrain og bebos af Fiskere, men
anvendes desuden som Straffekoloni.
C. A.

Piarister, romersk-katolsk Orden, stiftet
1600 af den sp. Adelsmand Joseph Calasanze.
Ordenen arbejder for Skoleundervisning.
Calasanze blev den første Ordensgeneral, og P.
bredte sig hurtig til forsk. Lande, men de kom
snart i Kollision med Jesuitterne, som ikke
yndede P.’s pæd. Arbejde. En Aarrække var
Ordenen endog ophævet, men Paverne
Alexander VII og Clemens IX gav P. deres Privilegier
tilbage, og Calasanze blev kanoniseret 1767.
A. Th. J.

Piassavapalme, Benævnelse for Attalea
funifera, Leopoldinia Piassaba o. a. Palmer, af
hvis Bladstilke faas Piassavatrævler.
A. M.

Piassavatrævler kaldes de lange, brune
Strenge, der bedækker Stammerne af forsk.
Slags Palmer, og som bestaar af Aarer, der
er blevne tilbage efter Bladenes og
Bladstilkenes Henvisnen. Man benytter disse P. af Raphia
vinifera fra det tropiske Vestafrika, Borassus
flabellifer og Caryota urens fra Ceylon,
Dictyosperma fibrosum fra Madagaskar og forsk.
Arter Attalea fra Sydamerika. Som de bedste
anses Rafia-P., der kommer i Handelen i Stykker
paa indtil 60 cm’s Længde, og som benyttes i
stor Mængde til Gadekoste o. l. Paa samme
Maade bruges Borassus- og Attalea-P., men
disse Sorter er ikke saa stive og spalter lettere
efter Længden. Sidstnævnte Sort bruges ogsaa,
ligesom Dictyosperma-P. og Caryota-P. ell.
Kitul, til alm. Børster, Pensler o. l.
Dictyosperma-P. bruges i øvrigt ogsaa til Fremstilling af Tove
og grove Tøjer.
K. M.

Piast [pjast] var efter Sagn om Polens
Stammehistorie den polske Bonde, der samlede
Polen til et Rige og grundede Piasternes i
største Delen af Middelalderen i Polen regerende
Dynasti. Historisk Værdi har denne Tradition
ikke, og Ordet P.’s opr. Bet. og Fremkomst er
omtvistet. Senere blev det Skik at kalde P.
enhver hjemmefødt Valgkonge, som Jan
Sobieski, Mich. Wisniowiecki o. s. v.
A. K.

Piaster [pjast_ər], d. s. s. Pjaster.

Piatra, By i Rumænien, Hovedstad i Dept
Neamţu, ligger paa det Sted, hvor Bistritza fra
Karpatherne træder ned i den moldauske Slette,
og ved en Bane til Bacau. C. 20000 Indb.,
hvoriblandt talrige Jøder. Tømmerhandel.
N. H. J.

Piatti [’p_iat.i], Alfredo, ital. Violoncellist,
f. 8. Jan. 1822 i Bergamo, d. 19. Juli 1901 smst.,
Elev af Konservatoriet i Milano, kom 1844 til
London, hvor han siden den Tid hvert Aar
havde fast Ophold under Musiksæsonen og var
en af de fornemste Bærere af denne. P. har
skrevet adskilligt for Violoncel og udg. en Rk.
ældre klassiske Kompositioner for dette
Instrument.
S. L.

Piatti [’p_iati], det ital. Navn paa
Musikinstrumentet Bækken.

Piauhy [p_i’a^u_i], Stat i Brasilien, begrænses
mod V. af Rio Parnahyba, mod Ø. af forsk.
Bjergrygge, der danner denne Flods østlige
Vandskel, 301719 km² med (1920) 609003 Indb.;
lavt Plateauland. Klimaet er tropisk med
sparsom Sommerregn, hvorfor Landet overvejende
er bevokset med løvfældende Kratskov. Der
dyrkes Bomuld, Sukker og Maniok samt holdes en
betydelig Mængde Hornkvæg. Hovedstad er
Therezina.
M. V.

Piave [’p_iave], Flod i det nordøstligste
Italien, udspringer i de karniske Alper,
gennemstrømmer Prov. Belluno og Treviso, i hvilken
sidste den deler sig i 3 Arme, hvoraf de to
vestlige atter forener sig ved Byen Treviso og
under Navnet P. vecchia udmunder mellem
Venezia og Cortellazzo, medens Hovedstrømmen
udmunder ved Cortellazzo i Prv. Venezia. P.
er 213 km lang. I Oldtiden havde P. et ganske
andet Løb, idet den da fra et Punkt oven for
Belluno strømmede S. paa over Serravalle og
Oderzo. Ved P. standsedes den tysk-østerr.
Offensiv mod Italienerne 11. Novbr 1917, og en
østerr. Overgang over Floden mislykkedes Juli
1918, hvorefter Italienerne 24.-29. Oktbr 1918
forcerede den og tvang den østerr. Hær til et
fuldstændigt Tilbagetog, der afsluttedes med
Vaabenstilstand 3. Novbr.
C. A.

Piazza [’p_iat.sa] (ital.), Plads, bruges saavel
om Pladser, der anvendes til Torv ell. Marked,
som om andre fri Pladser, særlig i beboede
Stæder. Paa flere P. i ital. Byer findes Springvand
og Billedhuggerarbejder; i nyere Tid er der
paa flere P. udført Plantninger.
V. S.

Piazza [’p_iat.sa], P. Armerina, By paa
Sicilien, Prov. Caltanisetta, ligger i en frugtbar
Egn, har en Domkirke fra 1517, Gymnasium,
Kvindeseminarium, tekn. Skole, Teater og
Malerisamling, er Bispesæde og driver Uldindustri
samt Handel med Korn, Bælgfrugter, Vin og
Oliven. (1911) 32070 Indb.
C. A.

Piazza [’p_iat.sa], ital. Kunstnerfamilie fra
Lodi. Brødrene Albertino (d. 1529) og
Martino udførte Kirkebilleder under
Indflydelse af Borgognone, den Lionardo’ske Retning
og Rafael (i Bergamos Acad. Carrare den hell.
Katharinas Trolovelse af A. P.). Martino’s Søn
var Calisto (Calisto da Lodi), f. i Lodi
før 1505, d. 1562, Elev af Romanino og
udviklet under Paavirkning af Moretto. P. virkede
i Brescia, Lodi og Milano, en Tid opholdt han
sig ogsaa i Spanien og Portugal. Af hans
temmelig upersonlige og i hans sidste Levetid
ganske forfladede Kunst nævnes Alterbilleder i
Incoronata i Lodi (Kristi Daab, Paulus’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>