Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 96 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petzval, Joseph - Petöfi, Alexander - peu à peu - Peucedanum - Peucer, Kaspar - Peurbach, Georg - Peutinger, Konrad - Pewter - Peyer'ske Plaques - Peymann, Henrik Ernst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Petzval, Joseph, østr.-ung. Matematiker,
f. 6. Jan. 1807 i Szepesbéla, d. 17. Septbr 1891
i Wien. Blev uddannet som Ingeniør og
arbejdede som saadan i Pest, hvor han 1832 blev Dr.
phil. 1835 blev han Prof. i Matematik smst. og
1837 ved Univ. i Wien, hvor han tog sin Afsked
1877. P. mindes især som Skaberen af det
første lysstærke fot. Objektiv, P.’s Portrætlinse (se
fotografisk Objektiv), som Voigtländer
udførte efter P.’s Beregning 1840, og hvorved
Eksponeringstiden ved Optagelsen af de
dengang lige opfundne Daguerreotypier nedsattes
fra Min til Sek. Dette Objektiv, der stadig
bruges meget til Portrætoptagelser, har faaet
overordentlig Bet. for Fotografiens Udvikling. P.’s
øvrige videnskabelige Bet. er ringere; han har
kun udg. lidt, men nogle af hans vigtigste
Arbejder er udg. efter hans Død.
H. M. H.

Petöfi [’pætø.fi], Alexander, magy.
Digter, f. i Kis-Körös i Komitatet Pest 1. Jan. 1823,
d. ved Schässburg 31. Juni 1849. Som Søn af en
velstaaende Landslagter kom han 1838 paa
Gymnasiet i Schemnitz, men løb bort midt i et
Skoleaar, og da Faderen slog Haanden af ham,
førte han i fl. Aar et omflakkende Liv, snart
som Skuespiller, snart som Soldat og saa igen
som Student, idet han flittig oparbejdede sin
forsømte Uddannelse. Som ivrig Patriot deltog
han med Begejstring i Revolutionen 1848 og
tjente i Honvedarmeen under Bem, men i det
afgørende Slag ved Schässburg (Segesvár)
forsvandt han, og
til Trods for
nogen Tvivl og
flere opdukkede
falske Petöfi’er
maa det
antages, at han faldt
i Slaget og
ukendt blev lagt
i en
Fællesgrav. Som
Lyriker indtager
han den
højeste Rang blandt
den nyere Tids
magy. Digtere,
og navnlig hans
Kamp- og
Elskovssange er
paa alles
Læber; han er i allerhøjeste Grad en
national Digter, gribes af alt, hvad der rører sig
i hans Folk og Land, og forstaar at udforme
det i national Aand og i et ukunstlet, gribende
Sprog. 1842 udkom hans første Digt »A borozó«
(»Vindrikkeren«), underskrevet med hans egl.
Navn Petrovics, og 1844 hans første
Digtsamling; derpaa Romanen »A hóhér kötele«
(»Bøddelens Strikke«, paa Tysk i Reclam’s Univ.
Bibl.); i Martsdagene 1848 udsendte han sin
berømte Revolutionssang »Talpra magyar« (»Op,
Magyar!«) i Spidsen for en Rk. revolutionære
Digte. En Frugt af hans Studier i moderne
Sprog er hans Oversættelse af Shakespeare’s
»Coriolan« (1848). Den første fuldstændige
Udgave af hans Digte udkom illustreret 1874;
senere fl. Folkeudgaver; kritisk Udg. ved A.
Havas 1894 ff. Hans fleste Arbejder er overs.
paa Tysk (ved A. Dux, 2. Udg. 1867; Kertbeny;
Hartmann 1851; Opitz, 2. Opl. 1868;
Neugebauer, 2. Opl. 1885 o. fl.) og fra dette i stor
Maalestok paa Engelsk, Fransk og Italiensk.
Hans Mindestøtte rejstes i Budapest 1882.
(Litt.: Opitz, »A. P.« [1868]; Fischer,
»P.’s Leben und Werke« [1888]).
(C. A. N.). K. S.

A. Petöfi.

peu à peu [’pø-a-’pø] (fr.), lidt efter lidt,
efterhaanden, umærkelig, saa sagte.

Peucedanum [pæ^u-], se Svovlrod.

Peucer [’på^ys_ər], Kaspar, Humanist,
Mediciner, Matematiker og Teolog, født 6. Jan.
1525, d. 25. Septbr 1602, var Discipel og
Svigersøn af Melanchthon. 1554 blev han Prof. i
Matematik og 1560 Prof. i Medicin i Wittenberg.
1570 blev han Kurfyrstens Livlæge, og han var
meget anset for sin Lærdom. Som
Melanchthon’s ivrige Discipel var han imidlertid ikke
vel anskreven hos de strenge Lutheranere, og
da han viste sig eftergivende over for
Kalvinismen, blev han anklaget hos Kurfyrsten. Som
Kryptokalvinist blev han til sidst 1574 kastet i
Fængsel og blev her i lang Tid behandlet med
Haardhed, men vægrede sig bestemt ved at
tilbagekalde sine Anskuelser og ved at
underskrive Konkordieforailen. Først 1586 blev han
løsladt. Han har skrevet en stor Mængde Skr paa
de forsk. videnskabelige Omraader. (Litt.:
Henke, »Kaspar P. und Nik. Krell« [Marburg
1865]).
A. Th. J.

Peurbach [’på^y_ərbak], Georg, tysk
Matematiker, f. 1423 i Nærheden af Linz, d. 1461.
P. ansattes 1454 som Astronom hos Kong
Ladislaus af Ungarn og var senere Lærer ved Wiens
Univ. Han har stor Fortjeneste af Indførelsen
af Ptolemaios’ og Arabernes Trigonometri i
Europa, idet han paabegyndte en Oversættelse paa
Latin af Ptolemaios’ Almagest og i Tractatus
super Propositiones Ptolemaei de sinubus et
chordis (trykt 1541) ligesom Araberne bruger
sinus i St. f. Korder; hans Sinustavler blev dog
ikke trykte.
Chr. C.

Peutinger [’på^yteŋ_ər], Konrad, tysk
Oldtidsforsker, f. i Augsburg 15. Oktbr 1465, d.
smst. 28. Decbr 1547. I en lang Aarrække
beklædte han en indflydelsesrig Stilling i sin
Fødeby og spillede en vigtig politisk Rolle,
navnlig p. Gr. a. det fortrolige Forhold, hvori
han stod til Kejser Maximilian. Videnskabelig
Fortjeneste indlagde han sig ved sine Udgaver
af Jordanes og Paulus Diaconus samt ved at
samle og udgive lat. Indskrifter. Endelig er hans
Navn knyttet til Tabula Peutingeriana, et Kort
over Landevejene i det rom. Rige, som blev
fundet af Humanisten Celtis og af ham foræret
til P. Nu findes det i Wien. Det er udg. bl. a. af
Desjardins (Paris 1868 fl.) og Miller (Ravensburg
1888) samt i fot. Gengivelse (Wien 1888).
H. H. R.

Pewter [’pju.tə], eng. Betegnelse for
Antimon-Tinlegeringer, som benyttes til
Bordservice. Foruden Antimon og Tin er ofte Kobber
og Zink til Stede, i sjældnere Tilfælde ogsaa
Wismuth. Legeringerne nærmer sig da til
Britanniametal.
Carl J.

Peyer’ske Plaques [’paj_ərske-plak], se
Tarmkanalen.

Peymann [’pa^jman’], Henrik Ernst, dansk
Officer, f. 22. Maj 1737 (1735) i Rothenburg, d. i
Rendsburg 28. Jan. 1823. Som ungt Menneske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>