Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrograd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forgyldte Kupler og deres Indhold af sære
Relikvier og Kostbarheder. I alt har P. over 230
ortodokse Kirker og Kapeller og desuden 14
evangeliske, 15 rom.-kat. og 2 eng. Kirker samt
en Synagoge, 6 jødiske og 3 muhamedanske
Bedehuse. De to fornemste Kirker er
Isaks-Kirken og Kasan-Katedralen. Førstnævnte, der
ligger i Nærheden af Admiralitetsbygningen, er
viet til den hellige Isak fra Dalmatien,
paabegyndtes 1768 til Minde om Peter den Store,
men blev ikke fuldstændig færdig før 1858. Og
egl. var det først fra 1818, at der med Iver toges
fat paa Bygningen efter Planer, der skyldtes
Montferrand. Senere stod Arbejdet under
Kejser Nikolaj I’s personlige Ledelse. Kirken har
Form af et gr. Kors med 111 m’s Længde og
96 m’s Bredde og er opført udelukkende af
Marmor og Granit. Dens Portikus dannes af 48
doriske Søjler, der er 16 m høje og af finsk
Granit. Den 36 m lange Frontespice er udstyret
med Basrelieffer og krones af den høje
forgyldte Kuppel. I sit Indre smykkes Isaks-Kirken
af Vægmalerier, der imidlertid taber sig hurtig,
hvorfor de efterhaanden erstattes med
Mosaikker, samt af de pragtfulde, 14 m høje Søjler af
Malakit og Lapislazuli, der afgrænser det
allerhelligste (Ikonostas). Bag Ikonostas findes
Kirkens Model i Guld. Galleriet over den forgyldte
Kuppel er P.’s højeste Udsigtspunkt. Hele
Bygningens Højde er 107 m. Udvendig fra
frembyder selve Kirken, der har kostet 60 Mill. Kr.,
et massivt og mørkt Skue, der dog ikke er uden
en vis grandios Karakter. Helst skal den ses i
Paaskenatten, naar den i Skæret af store
Gasfakler ombølges af de ortodokse Skarer. Den
Kasan’ske Katedral, der ligger ved Nevskij
Prospekt, skriver sig allerede fra 1733, men blev
fuldstændig ombygget 1802—11; det er en
Efterligning i mindre Maalestok af Peters-Kirken i
Rom, og den rummer det undergørende Billede
af »Guds Moder fra Kasan«. Foruden dens
Ikonostas, der er af massivt Sølv, som Kosakkerne
havde taget i Felttogene 1813—14, rummer
Kirken flere andre Kostbarheder og erobrede
Faner. Peter-Pauls-Katedralen, der ligger i
Peter-Pauls-Fæstningen og har et fritstaaende, 120 m
højt, Klokketaarn, er opført 1714—33. Den
rummer talrige Krigstrofæer og har siden Peter den
Store’s Dage været Kejserhusets sidste
Hvilested. Af andre vigtigere ortodokse Kirker
nævnes Preobrashenskij- og
Blagovjeschtschenskij-Kirkerne samt Forsoningskirken til Minde om
Kejser Alexander II’s Død. Af andre
Konfessioners Kirker er de vigtigste den luth.
Petri-Kirke, der i sin nuv. Form er fra 1838, den
rom.-kat. Katharina-Kirke samt den sv.-finske Kirke
paa Malaja Konjusjennaja i Nærheden af
Nevskij Prospekt. Medens den nuv. sv. Kirke er fra
1865, er selve Menigheden endogsaa ældre end
P., idet den opr. stammer fra den sv. Fæstning
Nyenskans ved Ochtas Udløb i Neva. Sproget
er stadig Svensk, og Menigheden tæller c. 7000
Medlemmer. 1912 byggedes en Moské med to
Minareter NØ. f. Peter-Pauls-Fæstningen. Til
de gejstlige Bygningsværker maa yderligere
henregnes P.’s Klostre, bl. hvilke fremhæves
Alexander-Nevskij-Klosteret (s. d.).
Nonneklosteret Novodjevitschij samt Smolnyj-Klosteret,
der ligger højere oppe ved Neva, og som
tidligere var en Opdragelsesanstalt for adelige
unge Piger.
Bl. P.’s verdslige Bygninger
indtager Vinterpaladset ubestridt den første Plads.
Det er et kolossalt Bygningskompleks, der
dækker 8000 m2 og bestaar af 4 Fløje; dets Længde
er 152 m, Bredden 117 m og Højden 28 m.
Langsiderne vender ud mod Neva og mod
Palæpladsen, Bredsiderne mod Admiralitetet og
Ermitagen. Skønt Façaden er forsynet med
talløse Søjler, gør Palæet dog et tungt og mørkt
Indtryk, set udvendig fra. Derimod udmærker
det Indre sig ved stor Pragt. Nogle Sale
smykkes med Malerier af den russ. Historie, og i
andre Rum opbevares de russ. Kronjuveler,
hvoriblandt den berømte Diamant Orlov.
Vinterpaladset, der opførtes 1754—64 efter
Rastrelli’s Plan, brændte 1837, men restaureredes saa
hurtig af Kleinmichel, at det allerede kunde
tages i Brug igen til Paasken 1839. Det er nu
et Pragtmuseum, der viser Ruslands Historie.
Gennem overdækkede Gallerier staar det i
Forbindelse med den gl og den ny Ermitage, der
indeholder en af Europas pragtfuldeste
Kunstsamlinger. Den første er bygget af Katharina II,
og den sidste af Nikolaj I efter Udkast af
Klenze. Foruden en Samling af Malerier, hvis
Tyngdepunkt er Billederne fra de tyske og
nederlandske Skoler i 17. og 18. Aarh. samt fra den
moderne russ. Skole, indeholder Ermitagen
flere værdifulde Skulpturer, en stor Samling af
ægypt. og assyriske Oldsager, en Samling fra
den gr. Koloni ved Kertsch, Samlinger af
antikke Vaser, af Mønter og Kobberstik samt et
Bibliotek paa 100000 Bd. Af Paladser, hvis
arkitektoniske Udstyrelse gør dem nævneværdige,
fremhæves yderligere Anitschkov-Paladset, der
er opført 1741—44 og ombygget 1866 af
Alexander II; sædvanlig benyttes det til Bolig for de
russ. Tronfølgere efter deres Giftermaal, men
beboedes dog ogsaa af Alexander III senere
og efter dennes Død 1894 af Enkekejserinde
Dagmar; desuden Marmorpaladset ved Neva,
der er bygget 1770—83 af Marmor, Granit og
Bronze, og som af Katharina II opr. var
bestemt for Orlov, det Michailov’ske Palæ, der nu
er Ingeniørskole og ligesom en Borg omgivet af
Mure og Grave, og i hvis Rum Kejser Paul
fandt sin Død 1801; det Michael’ske Palæ,
maaske det stilfuldeste i P., der byggedes 1819—25,
og som 1895—98 indrettedes til et Mus. for russ.
Kunst (Kejser Alexander III’s russ. Mus.), samt
det tauriske Palæ, som Katharina II 1784 lod
bygge for Potemkin efter Erobringen af Krim;
fra 1906 har det været Sæde for Rigs-Dumaen.
Endvidere nævnes et Par Palæer, der i
1860’erne er opført af Storfyrsterne Michael og
Nikolaj, samt de adelige Palæer Bjeloselskij-Bjeloserskij,
Strogonav, Jussupov, det tidligere
Stieglitz’ske og Fyrst Murusi’s mauriske Palæ paa
Litejnij Prospekt. De øvrige Bygninger i P., der
anvendes i offentlige ell. admin. Øjemed, er paa
faa Undtagelser nær opførte i en ensformig, trist
Kasernestil. De vigtigste er Admiralitetet, forsk.
tidligere Ministerialbygninger, den tidligere
kejserlige Staldbygning, Post- og Toldbygningerne,
Børsen samt Akademierne for Kunst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
