Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peto, Samuel Morton - Petone - Petong - Petorca - Petra - Petoskey - Petralia Soprana - Petrarca, Francesco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at have drevet en større
Byggeentreprenørforretning sammen med en Fætter kastede han sig
fra 1846 fortrinsvis over Jernbanebygningen og
byggede i de flg. Aar en Mængde Baner, ikke
blot i England, men i de fleste Verdensdele, i
Kompagni med forsk. andre Mænd, saaledes
1846—72 sammen med E. L. Betts Baner i
England, Norge (norske Hovedjernbane:
Kria—Ejdisvold), Rusland, Argentina og Algier samt
Victoria-Dokkerne i London (1852—55), sammen
med Th. Brassey og Betts Baner i Frankrig
(Lyon—Avignon 1852), Jylland (bl. a.
Aarhus—Langaa—Randers, Langaa—Viborg—Struer
1859—67), Slesvig (Flensborg—Husum—Tønningen
1852), Kanada (inkl. Victoriabroen) og Australien
(1858—63), og endelig sammen med Th. R.
Crampton og Betts Banen Rustchuk—Varna
i Rusland, de underjordiske Strækninger af
London, Chatham and Dover railway (1860)
m. fl. P.’s sidste Jernbanekontrakt vedrørte
Bygningen af Cornwall mineral railway (1873). Med
enkelte Afbrydelser sad P. i Parlamentet fra
1847—68. Under Krimkrigen foreslog P. og
byggede for den eng. Regering en Bane fra
Balaclava til Lejren uden for Sebastopol, og til
Belønning herfor ophøjedes han 14. Febr 1855 til
Baronet. 11. Maj 1866 maatte P. standse sine
Betalinger og førte siden et ret tilbagetrukket
Liv.
G. K.
Petone [pi’touni], By paa Ny Zeeland, 11 km
NØ. f. Wellington ved Banen fra Wellington til
New Plymouth, (1911) 6640 Indb. Ved P.
anlagdes en af de ældste Kolonier i Ny Zeeland. Byen
har Uldindustri og Eksport af frosset Kød.
M. V.
Petong, se Hvidkobber.
Petorca [pæ’tårka], lille By i Prov.
Aconcagua, Chile, med Kobbergruber.
M. V.
Petra (gr.: Klippe), Oldtidens Navn for
Ruinbyen Vadi Musa i det nordvestlige Arabien
(det petræiske Arabien). P. ligger ved
Karavanvejen fra Akaba-Bugten til Syrien og
var allerede i den tidligste Oldtid en vigtig
Handelsstad. Den hed opr. Sela, var en Tid
Hovedstad i Nabatæernes Rige og kom under
Pompejus under Romerne. Fra den rom. Tid findes
storartede Ruiner, deriblandt et i Klipperne
udhugget Amfiteater.
M. V.
Petoskey [pi’tåski], By i U. S. A., Michigan,
ligger ved Bear Creeks Udmunding i en Bugt
af Michigan Søen. (1910) 4778 Indb., P. har
Savskærerier og Papirfabrikatoin.
G. Ht.
Petralia Soprana, By paa Sicilien, Provins
Palermo, ligger i Madonie-Bjergene 1147 m o. H.
og har et Saltværk. (1911) 8920 Indb. V. f. P. i
en lavere Egn ligger P. Sottana, der driver
Vin- og Olivenavl. (1911) 10830 Indb.
C. A.
Petrarca, Francesco, ital. Digter og
Humanist, f. i Arezzo 20. Juli 1304, d. i Arquà
18. Juli 1374. Hans Fader, Notaren Petracco
(Dim. af Pietro, heraf Sønnens Efternavn) di
Parenzo var af politiske Grunde forjaget fra
Firenze, og P. fulgte ham i sin Barndom fra
Sted til Sted, indtil Familien opslog sin Bopæl i
Avignon. P. studerede i Carpentras, siden i
Montpellier (1319—23) og Bologna,
Retsvidenskab efter Faderens Ønske, men ved Siden deraf
efter egen Lyst Oldtidens Sprog og Litteratur.
Da hans Fader døde, bosatte han sig i Avignon,
lod sig præstevie uden dog at søge nogen højere
gejstlig Værdighed og uden at opgive sine
verdslige Tilbøjeligheder og kom i Forbindelse med
indflydelsesrige rom. Herrer, navnlig af Slægten
Colonna, som
skaffede ham
indbringende
Kannikedømmer og andre
Fordele. I en
Kirke i Avignon
var det, at P.
6. Apr. 1327 saa
Laura, der fra
nu af blev
Genstand for hans
begejstrede og
inderlige
Tilbedelse (se
Laura). I de 21
Aar, Laura
endnu levede,
bevarede hendes
Digter stadig
den elskedes Billede i Hjertet og gav sine
Følelser for hende Udtryk i Sang, og hendes
Død inspirerede ham atter til talrige Sange.
Imidlertid førte han et i ydre Henseende meget
uroligt Liv; hans Rejser strakte sig baade over
hele Italien og langt ud over dets Grænser.
Mangfoldige er de ital. Byer, som kan mindes
eet ell. flere Ophold af den berømte Mand inden
for deres Mure, og især er at nævne Rom,
Parma, Ferrara, Milano, Padua og Venedig, hvor
fornemme Beskyttere gerne saa ham som Gæst
og skænkede ham Hus og Gaver. Nogen egl.
Embedsstilling vilde P. dog aldrig modtage,
hvorimod han af og til paatog sig diplomatiske
Sendelser for Velyndere, saaledes for de
milanesiske Visconti’er til Kejseren i Prag 1356 og
til den fr. Konge 1360 i Paris. Paa sine
Udenlandsrejser kom han helt op til Nederlandene og
de tyske Rhin-Egne. I Avignon var han sidste
Gang 1353. Et Sted, hvortil P.’s Navn særlig er
knyttet, er Dalen Vaucluse i Provence: her søgte
han ofte hen i skønne landlige Omgivelser,
syslede med Studier og drømte Digterdrømme ved
Sorgue-Flodens Bred. Af fremtrædende
Begivenheder i P.’s Levned er først og fremmest at
anføre hans højtidelige Laurbærkroning paa
Kapitolium i Rom 8. Apr. 1341; ogsaa Paris havde
tilbudt ham denne offentlige Hædersbevisning,
men han valgte Italiens gl Hovedstad. Da Cola
di Rienzi 1347 gjorde et Forsøg paa at
genoprette den antikke rom. Republik, fulgte P.,
der kendte Rienzi personlig fra Avignon, hans
Værk med den mest levende Interesse,
opmuntrede ham med flammende Digterord og vilde
selv ile til Rom, da han standsedes ved
Efterretningen om, at Tribunen var styrtet. Een Gang
til blandede Digteren sig i de politiske Kampe:
det var dengang, Kejser Karl IV gjorde sit Tog
til Italien 1354; i flere Breve havde P. opfordret
ham til at komme og frelse det af
Partistridigheder hærgede Land, og da Kejseren kom, hilste
han ham begejstret; men snart saa han sit Haab
skuffet, da Karl atter drog hjem uden at have
udrettet andet end at lade sig krone i Milano og
 |
| F. Petrarca. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
