Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pest (Sygdomme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holder Bacillerne sig længe levende). I Berøring
med de alm. anvendte Desinfektionsmidler
(Karbolsyre, Sublimat, Formol, Alkohol etc.) gaar
Bacillen hurtigt til Grunde. I friske Pestlig
findes Bacillen som Regel i enorme Mængder.
Pestbacillen er meget patogen over for
Mennesker og forsk. Pattedyrarter, særlig
Gnavere og her først og fremmest Rotter og
Marsvin. Ogsaa Aber er meget modtagelige; deres
Sygdom frembyder stor Lighed med
Menneskets. Svin er ret følsomme. Hunde og Katte
kun lidt (dog kan Katte smittes af pestsyge
Rotter). Heste, Køer, Faar, Geder, kun lidet
modtagelige; Fugle nærmest immune. Sikrest
slaar Bakterierne an, dersom de bringes ind i
Vævene (Hud, subkutant Væv, Blodet,
Bughinden etc.), ja selv fra frisk barberet Hud uden
grovere Læsioner kan Bacillen let trænge ind.
Indført gennem Munden kan den trænge ind
gennem Slimhinden i Mund, Svælg og den øverste
Del af Luftvejen (som første Tegn herpaa
svulne Kirtler, »Buboner«, ved Kæbevinklen og ned
ad Halsen). Fra Mavesæk og Tarm trænger de
ogsaa, om end langt vanskeligere, ind. Ved dyb
Indaanding kan Bacillen fra Luften
(Draabeinfektion) suges ind i Bronchierae og give
Betændelse af Lungerne. Ogsaa for Øjets
Bindehinde kan Infektion ske. Fluer kan
lejlighedsvis bringe Smitstof med sig, ligesaa andre
Insekter. Kun Lopper spiller dog en væsentlig
Rolle i epidemiologisk Henseende.
Sygdommen er af akut Karakter, men kan
dog hos Rotter ogsaa forløbe kronisk, hvorved
Sygdommen kan forplantes over lange
Strækninger (Skibe med kronisk syge Rotter).
Et ikke helt ringe Antal
Laboratorieinfektioner er kendt hos Mennesker, der har været
i Berøring med Pestkulturer (Wien, Berlin,
Kronstadt o. fl.). Sunde Bacilbærere spiller
næppe nogen Rolle.
Inkubationstid for Mennesker er 3—10 Dage.
Dier findes to Hovedformer af Pest:
Byldepest (Bubonpest) og primær
Lungepest. For den første Form er Indgangsstedet
Læsioner (oftest ubetydelige) af Hud og
Slimhinder, herunder medregnet den vigtigste Form
Stik af inficerede Lopper. Den primære
Lungepest foraarsages ved Draabeiinfektion.
Bubonpest. Saa snart Bacillerne er kommet
ind i Vævet, forplanter de sig i de fine Lymfekar
og naar de regionære Lymfekirtler, hvor de
frembringer en heftig akut Betændelse, der som
Regel gaar over i Pusdannelse (Suppuration).
Kirtlerne er opsvulmede, kan hos Mennesker
blive af Størrelse som Due- ell. Hønseæg og
giver den Pestsyge et karakteristisk Udseende.
I mange Tilfælde angribes kun de til
Indgangssledet paa Huden svarende Kirtler (oftest
Lyske- og Saarkirtler, svarende til den hyppige
Indbringelse af Pestbaciller paa Fødder og
Ben), i andre Tilfælde forplanter Pestbacillen
sig videre til ny Kirtler enten gennem
Lymfekarrene ell. ad Blodvejen (Pestseptikæmi); disse
Tilfælde er de sværeste og ender oftest dødeligt.
Hvor Pestbacillen er kommet ind gennem Mund
angribes først Kirtlerne ved Kæbevinklen. I
øvrigt er det en Ejendommelighed, der har
differentialdiagnostisk Bet., at Indgangsstedet i
Reglen ikke bliver Sæde for nogen Betændelse,
ej haller ses gennem Huden (som ved mange
andre akutte Infektioner) Lymfekarrene røde
og opsvulmede. De angrebne Kirtler er i Reglen
meget ømme. Det udtømte Pus indeholder ofte
Pestbaciller i rigelig Mængde (til andre Tider
dog ret sparsomt), ikke desto mindre er
direkte Smitte til andre Mennesker forholdsvis
sjælden.
Lungepest. I Tilslutning til Bubonpest
kan Bacillerne sekundært angribe den Syges
Lunger (ført dertil med Blodet), og frembringe
en (sekundær) Pneumoni, men desforuden
findes en primær Form, den egl. Lungepest, hvor
Bakterierne er kommet ind ved Indaanding
(»Draabeinfektion«). Lungepest er
overordentlig smitsom, netop fordi den Syge stadig hoster
og derved udslynger meget smaa bacilholdige
Sekretdraaber, der kan holde sig svævende i
Værelset i flere Timer. Lungepest forløber som
Regel dødeligt, dog findes ogsaa lette Tilfælde,
hvor den Syge kun har Symptomer paa
Bronchitis. Overleves Sygdommen, vedvarer ofte
Bronchitten fl. Maaneder, og den Syges Opspyt
kan i lange Tider være smittefarligt.
Døden indtræder under Tegn paa almen
bakteriel Forgiftning, særlig under
Hjertesvækkelse. Den Syge er ofte meget urolig og
delirerende. Ved Obduktionen findes Blødninger
rundt i Vævene. Dette menes af nogle at have
foraarsaget Betegnelsen »den sorte Død«;
rimeligere er det dog, at dette Navn skyldes den
ved Lungepest oftest stærkt udtalte blaaliggraa
Farve af den Syges Ansigt (Cyanose).
Behandling af Pest bestaar for Bubonpestens Vedk. i
Aabning (respektiv Udskæring) af Bubonerne
samt Indsprøjtning af specifikt Serum (foruden
naturligvis den Indretning af Diæt etc.,
hvormed alle Feberpatienter behandles).
Lungepesten behandles ligeledes med Serum, dog med
tvivlsom Nytte. Dødeligheden er forsk. efter
Epidemiernes Art og Behandlingens (særlig
tidlig Serum) Gennemførelse. Ofte er den omkr. 50
% for Bubonpest, 75 % for Lungepest. P.
efterlader en i alt Fald relativ Immunitet.
Profylaktisk har man, med ret godt Resultat,
forsøgt at beskytte Mennesker, udsatte for
Pestsmitte ved Indsprøjtninger af dræbt Pestkultur
(aktiv Immunisering); særlig anvendes
Haffkine’s Vaccine (1 Times Opvarmning til 65°
C.). Beskyttelsen, der ikke er absolut, varer
højst i 6 Maaneder. Ogsaa profylatisk
Serumindsprøjtning har været forsøgt og kan vel
anvendes, hvor det er ønskeligt at opnaa
Immunitet saa hurtigt som muligt; Beskyttelsen varer
her dog kun faa Dage, men indtræder straks.
Vaccine- og Serumbeskyttelse kan derfor med
Held kombineres.
I Rekonvalesceniters Serum kan ofte paavises
specifikt Antistof. Serum fremstilles ved
Behandling særlig af Heste med levende, svagt
virulente ell. dræbte Baciller, derpaa med mere
virulente og med »Toksin«; Serumfremstilling
kræver mange Maaneder.
Epidemiologi. De europ. P.-Epidemier
i alle Aarh. kan med Sikkerhed alle føres
tilbage til Orienten, hvor der findes en Række
Arnesteder for P., d. v. s. Steder, hvor der til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
