Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perubalsam - Perugia - Perugino - Peruguano - Perugummi - Perun - Perusalpeter - Perusia - Perusølv - Peruwelz - Peruzzi, Baldassare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benzin. Den indeholder dels en Harpiks,
Peruresin, dels den saakaldte Cinnameïn, der
betinger dens Værdi, og som bestaar af
Forbindelser af Benzylalkohol med Benzoë- og
Kanelsyre, en ringe Mængde Vanilin o. a. P. benyttes
dels i Medicinen mod forsk. Hudsygdomme, dels
i Parfumeriet, som Tilsætning til Chokolade i
St. f. Vanille og til den saakaldte Chrisma. Den
forfalskes hyppig med fede Olier, navnlig
Ricinusolie, Terpentinolie, Copaivabalsam, Benzoë
og Storaks. — Ved Udpresning af Træets
Frugter faas den saakaldte hvide P., der er
guldgul, halvflydende, lugter af Vanille og
Stenkløver, og som har en ganske anden, endnu ikke
fuldt undersøgt Sammensætning end den egl. P.
Den kommer kun sjælden i Handelen, hvorimod
Frugterne indføres til Europa og bruges i
Parfumeriet.
K. M.
Perugia [pe’rudзa], 1) Prov. i Mellemitalien,
omfatter i Hovedsagen det gl. Landskab
Umbria og grænser mod Ø. til Prov. Pesaro,
Ancona, Macerata og Ascoli-Piceno, og mod S. til
Aquila, mod V. til Roma og Siena og mod N. til
Arezzo. Arealet er 9767 km2 med (1921) 736771
Indb., ell. 82 paa 1 km2. P., hvis nordlige
Hovedmasse ligger paa Vestskraaningen af de rom.
Apenniner (Kulminationspunktet Vettore 2447
m), og hvis sydligste Del opfyldes af
Sabinerbjergene, er et udpræget Bjergdistrikt. Næsten
hele Prov. afvandes ved øvre Tiber og dens
Tilløb, bl. hvilke nævnes Nera. Mod NV. findes den
115 km2 store Lago Trasimeno, der ligger 258 m
o. H. Bjergskraaningerne er skovklædte, og oven
over Skovene findes udmærkede Græsgange,
medens Dalene har Kulturland. De vigtigste
Kulturplanter er Hvede, Majs, Bælgsæd, Vin,
Oliven, det hvide Morbærtræ samt forsk.
Frugttræer. Kvægavlen er dog af større Vigtighed for
P. end Agerbruget. Af industrielle Virksomheder
kendes kun Silkespinderier, og af Mineraler
forekommer kun Marmor, Kaolin samt Jernerts
i ringe Mængder. Handelen er ligeledes
ubetydelig, skønt P. gennemskæres af fl. Jernveje.
Prov. deles i 6 Kredse. — 2) Prov.’s
Hovedstad P. ligger 3 km fra højre Bred af Tiber,
400 m over Flodspejlet og 493 m o. H. (1921)
72995 Indb. P. ligger paa Toppen af en Høj,
over hvis Ujævnheder de krumme og
undertiden stejle Gader snor sig. Byen omgives af gl.
Mure, inden for hvilke der findes fl. Levninger
af etruriske og rom. Befæstninger; den
mærkeligste er den saakaldte Augustus-Bue, en
statelig Byport paa Piazza Grimani med den antikke
Indskrift Colonia Vibia Augusta Perusia. Byen
har fl. smukke Torve og mange mærkelige
Bygninger. Paa Piazza de Municipio findes det
smukke Springvand Fonte Maggiore fra 1277 og
paa Piazza del Papa Pave Julius II’s
Bronzestatue. Bl. Bygningerne nævnes den gotiske
Domkirke fra 15. Aarh., der indeholder
Pavegrave samt et Bibliotek med kostbare
Haandskrifter; Basilikaen San Pietro med Malerier af
Giotto og Rafael; den gotiske San Domenico fra
1304; Raadhuset, der indeholder en
Malerisamling (Pinacoteca Vannucci), der efter 1863 er
dannet af Malerier fra de ophævede Kirker og
Klostre, samt et Biblioteca pubblica paa c. 80000
Bd og et Par Tusind Haandskrifter; det gl.
Handelskammer Collegio del Cambio med
berømte Fresker af Perugino, samt Universitetet.
P.’s Univ. hørte i Middelalderen til de
berømteste, og de jur. og teol. Videnskaber blomstrede
stadig under Paveherredømmet indtil 1860, da
Univ. blev gjort til en fri Højskole med 2
Fakulteter (jur. og med.) samt em farmaceutisk og
en Veterinærskole og et Bibliotek paa c. 55000
Bd. P. har yderligere Gymnasium, tekn.
Institut, Akademi for de skønne Kunster samt en
arkæol. Samling foruden de allerede nævnte.
Industrien bestaar i Tilvirkning af Klæde, Lærred,
Silke, Fløjl, Vokslys og Likører, og Handelen
indskrænker sig til Omsætning af Kvæg og
Landbrugsprodukter. P. er Sæde for en Præfekt, en
Biskop, en Filial af Nationalbanken, en
Appeldomstol samt et Sindssygehospital og har
Garnison. P., der er Romernes Perusia, var en
af de 12 gl. etruriske Forbundsstæder og blev
efter Slaget ved Perusia (309 f. Kr.) et rom.
Municipium. 41—40 f. Kr. blev P. Midtpunkt for
den perusiniske Krig mellem Octavian
og Konsulen Lucius Antonius. Ved denne
Lejlighed blev P. afbrændt, men opbyggedes atter.
592 kom P. til Eksarkatet, 774 til Patrimonium
Petri og i 12. Aarh. til Hertugdømmet Spoleto.
I 14. Aarh. underkastede den sig næsten hele
Umbrien og gav sig 1377 under Paven. 1859
stormedes P. af Pavens Schweizertropper, og 1860
kom den til Sardinien.
(H. P. S.). C. A.
Perugino [peru’dзino], se Vanucci.
Peruguano, se Guano.
Perugummi, Pulveret af Roden af en
Asphodelus fra Orienten, indeholder foruden
Stivelse ogsaa Bassorin og svulmer ved Kogning
med Vand op til en klisteragtig Masse, der
benyttes som Bindemiddel. I svagt ristet Tilstand
kaldes den Bassorabin og benyttes paa
denne Maade som Fortykkelsesmiddel i
Tøjtrykkeriet.
K. M.
Perun, Navnet paa Tordenguden hos de
slaviske Folk; hos Litauerne Perkunas;
betragtedes som en Gudefader ell. øverste Gud;
blev efter Folkenes Kristning ikke sjælden
opfattet som et Navn paa Djævelen.
(A. O.). G. K-n.
Perusalpeter, d. s. s. Chilisalpeter.
Perusia, se Perugia.
Perusølv, d. s. s. Alfenid.
Peruwelz [’pe.ru.væ£z], By i det sydlige
Belgien, Prov. Hainaut, 17 km SØ. f. Tournai,
har Uldspinderier, Linnedvæverier,
Strømpefabrikker og Kalkstensbrud. (1920) 7723 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Peruzzi [pe’rut.si], Baldassare, ital.
Arkitekt og Maler, f. i Siena 1481, d. 1537 i Rom,
hvortil han kom c. 1504, og hvor han sammen
med Ant. da Sangallo blev Bramante’s
Medhjælper og Tegner (ajutante dell’ architetto) ved
Opførelsen af Peterskirken; i sit sidste Leveaar
var P. selv (sammen med Sangallo) den
Øverstledende ved Bygningen. Fra Roms Erobring
(1527) og til 1535 opholdt han sig i sin Fødeby.
P., hvis Bygningskunst nøje knytter sig til
Bramante’s, har haft den sørgelige Lod, at hans
mest omfattende og storartede Byggeplaner
aldrig kom til Udførelse og kun er os bevarede i
hams Tegnimger og Planer (i Ufifizi, Firenze).
Men i det, han fik bygget, har P. — ofte under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
