Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perrault, Charles - Perréal, Jean - Perrens, François Tommey - Perret, Aimé - Perrier, François - Perrin, Jean Baptiste - Perrin, Pierre - Perrine, Charles Dillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klassisk og moderne. Paa Trods af Boileau og den
hidtil eneherskende Forgudelse af Antikken
hævdede P. fremdeles i sine Parallèles des
anciens et des modernes [2 Bd, 1688—98] sin egen
Tids letvundne Overlegenhed paa alle
Omraader, ligesom han i Les hommes illustres qui ont
vécu en France pendant ce siècle (2 Bd,
1696—1701) ret kritikløst gav Palmen til alle sine
samtidige. Skønt denne Forherligelse paa mange
Punkter var lidet holdbar, gav Tidsstemningen
ham dog Medhold; Pseudoklassicismen havde
overlevet sig selv. P. vandt sit Ry ved med
elskværdig og barnlig Lethed at fortælle de gl.
Folkeeventyr om Rødhætte, Askepot, Blaaskæg,
den bestøvlede Kat o. s. v.: Les contes de ma
mère l’Oye (1697), der oversattes paa alle Sprog
og fandt talrige Efterligninger. P.’s Eventyr
foreligger i mange nyere Udgaver, saaledes ved
Lacroix (1877), ved Dillaye (1880) og
illustrerede af Gustave Doré (1861). Hans Mémoires
udkom 1759, hans udvalgte Værker ved Collin
de Plancy (1826) og Lacroix (1842). (Litt.:
Rigault, Histoire de la querelle des anciens
et des modernes [1856]; Deschanel, Boileau,
Ch. P. [1888]).
S. Ms.
Perréal [pære’al], Jean, kaldet Jehan
de Paris, fr. Maler og Bygmester, d. c. 1528.
P. var en fremtrædende Repræsentant for den
nationale, med flandersk Maleri beslægtede fr.
Kunst, inden denne ved Invasionen af ital.
Kunstnere, Primaticcio etc., for en Tid var ved
at tabe sit Særpræg. Hans Kunstnerskikkelse
staar dog endnu udvisket. Adskilligt ved man
om ham ad Arkivstudiers Vej, og bl. de mange
dygtige og ærlige ældre fr. Arbejder, som
moderne Kunstforskning i den seneste Tid har
stillet i Forgrundslys, synes flere at kunne
henføres til P.’s Navn. Om hans Indflydelse udadtil
vidner adskillige sikre biografiske Data. Han
var Hofmaler under Karl VIII og Ludvig XII,
var med denne i Italien og paavirkedes, uden
dog at overvældes, af den der herskende
Kunstretning. Anna af Bretagne tog stærkt Brug af
hans Kunst til dekorative Arbejder (han var
oigsaa Hovedarrangør ved
Sørgehøjtidelighederne i Anledning af hendes Død); han arbejdede
desuden for Margrete af Østerrig. Til hans
Hovedværker bører Udsmykningen af Kirken i
Brou. I Lyon var han sysselsat lang Tid. Blandt
Værker, der tilskrives ham — intet autentisk
Værk kendes — kan nævnes »Karl VIII’s
Bryllup med Anna af Bretagne« (Louvre),
»Madonna della Misericordia« (Mus. Puy), og det
tidligere Roger v. d. Weyden tildelte »Magdalena«
i Londons Nat. Gallery. Han virkede ogsaa som
Stikker. (Litt.: Renouvier, Jean de Paris
[1861]; Charvet, Jean de Paris; Bancel, P.
[1885]; R. de Maulde La Clavière, P.
[1896]).
A. Hk.
Perrens [pæ’ræ.s], François Tommey,
fr. Historiker (1822—1901). Skønt P. i mange
Aar med Iver virkede som Lærer, fandt han
dog Tid til at fuldføre omfattende historiske
Arbejder. Ivrig Demokrat og Republikaner, som
han var, søgte han Forbilledet for sine Ideer i
Fortiden og skrev Savonarola (1863) og La
démocratie en France au moyen âge (1872),
Bøger, som i sin Tid anviste helt ny Veje, selv
om de nu er forældede. Hams Værker fra Beg.
af 17. Aarh. Les mariages espagnols sous Henri
IV et Marie de Médicis (1869) og L’Eglise et
l’Etat en France sous Henri IV et Marie de
Médicis (1872) har derimod bevaret hele deres
Værdi. Hans store Hovedværk, Genoptagelsen
af hans Ungdoms Studier, blev Histoire de
Florence (9 Bd, 1877—91); det er det første
alvorlige Forsøg paa at skrive den florentinske
Republiks Historie og vil altid bevare sin Betydning,
selv om senere Værker har rettet paa mange
Punkter. Hans sidste Værk var Les Libertins
en France au XVII siècle (1898).
(J. L.).
Perret (pæ’ræ), Aimé, fr. Maler, f. 1847 i
Lyon, uddannet paa Kunstskolen der og senere
i Paris under Vollon. Deltagelsen i den
fransk-tyske Krig (var med i Belfort’s Forsvar) afbrød
for en Tid hans Kunstnervirksomhed. Allerede
i Lyon havde han gjort Lykke med
»Saône-Bred i Taage« (1867). En Studierejse (1871) til
La Bresse blev frugtbar for hans Kunst. Fra
den hentede han ofte senere Motiver til sine
stemningsfine og natursande
Folkelivssfkildringer. »Daab i La Bresse« (1877) vandt megen
Paaskønnelse, endnu mere »Den sidste Olie«
(Luxembourg-Mus.). Han har endvidere malet
»Sædemand« (1881), »Landl. Bal i Burgund i 18.
Aarh.« (1883), »Vinhøst i Burgund«, »Den
50-aarige Fødselsdag« (1888), »Aftendæmring«
(1890), »Forlovede« (1892), »Før Uvejret«
(1894), »Hyrdinde med Faar« (udstillet i Kbhvn
1919). Ogsaa Portrætter, saaledes af Judic
(1878).
A. Hk.
Perrier [pæ’rie], François, fr. Maler,
kaldet Le Bourguignon efter sin Fødeby, f. 1590
i Bourgogne, d. 1656 i Paris. P. studerede i
Italien under Lanfranco, virkede i Rom 1616—30
og 1635—45. Efter Hjemkomsten til Paris var
han med til, som en af de tolv, at grunde det
fr. Akademi 1648. Hans Hovedværk er
Malerierne i det nuv. Hôtel de la Banque i Paris.
Til Louvre kom »Acis ag Galathea« og to andre
mytologiske Billeder. Et Maleri i Kunstmus. i
Kbhvn (»Acis og Galathea«) er muligvis af P.
Ogsaa Kobberstikker. Han var Lebrun’s Lærer.
A. Hk.
Perrin [pæ’ræ], Jean Baptiste, fr.
Fysiker, f. 30. Septbr 1870 i Lille, Prof. i fys.
Kemi ved Sorbonnen. Har arbejdet med
Katodestraaler og Røntgenstraaler, men navnlig med
molekular-kinetiske Undersøgelser, bl. a.
vedrørende de Brown’ske Bevægelser. Foruden
sine videnskabelige Arbejder (Traité de chimie
physique samt mange mindre Afh.) har han
skrevet den letfattelige Fremstilling af
Molekylteorien: Les Atomes, der er udkommen i mange
Oplag og oversat til flere Sprog.
A. W. M.
Perrin [pæ’ræ], Pierre, fr. Operadigter,
f. i Lyon, d. 1680 i Paris, fik 1668 Privilegium
paa et Akademi til Opførelse af Operaer paa
Fransk og blev som Tekstforfatter sammen med
Komponisten Robert Cambert Grundlægger af
den fr. Opera, der indvarsledes 1671 med
Pomone.
S. Ms.
Perrine [’pera^in], Charles Dillon,
amer. Astronom, f. 28. Juli 1867 i Steubenville,
Ohio, var først ved Handelen, blev 1893
Sekretær, 1895 Assistent og 1905 Astronomer ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
