Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perikumfamilien - Perilaos - Perilla - Perim - Perimeter - Perimetritis - Perimorfoser - Perimysium - Périn, Charles Henry Xavier Adolphe - Périn, Charles Henri Xavier - Perinello, Carlo - Perineoplastik - Perineorraff - Perineum - Perineuritis - Perineurium - Perino de Vaga - per intervalla - Perinthos - Periode - Periode - Periode (mat.) - Periode (Grammatik) - Periode, geologisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjældnere et Bær. 7 Slægter med c. 250 Arter
udbredte over næsten hele Jorden; de tropiske er
ofte Træer ell. Buske, de andre derimod mest
Urter.
A. M.
Perilaos (ell. Perillos) hed efter Sagnet
den Kunstner, som forfærdigede Falaris’
Bronzetyr, hvori denne lod Folk opbrænde. P. skal
selv have været det første Offer.
H. H. R.
Perilla L., Slægt af Læbeblomstrede
(Mynte-Gruppen), enaarige Urter med ægdannede,
tynde og violette ell. purpurbrune Blade.
Blomsterne sidder i faablomstrede Kranse, der
danner et ensidigt Aks, og er smaa med hvidlig
Krone. Enkelte Arter dyrkes i Haver p. Gr. a.
det ejendommelige Løv.
A. M.
P. nankinensis Decne, Kina, 60 cm, er en
enaarig Udplantningsplante, som udmærker sig
ved sin mørkt purpurbrune Farve. P. formeres
ved Frø, som saas i Slutn. af Apr. paa varm
Bænk. Efter at de unge Planter er priklede
og afhærdede, udplantes de sidst i Maj paa
Blivestedet.
(L. H.). P. F.
Perim, eng. Ø i Bab-el-Mandeb-Strædet ved
Indgangen til det røde Hav, hører sammen med
Aden admin. til Præsidentskabet Bombay. P. er
5,5 km lang, c. 1800 m br., indtil 165 m o. H.
og bestaar af en gl Trachytvulkan, hvis mægtige
Krater nu danner en fortrinlig Havn med
Indgang fra S. Englænderne holdt P. besat
1799—1801 for herfra at møde den truende fr.
Ekspedition til Indien. 1857 tog de den i endelig
Besiddelse, og samtidig med at Suez-Kanalen
gennemførtes, lod de den befæste.
(H. P. S.). M. V.
Perimeter (mat.), d. s. s. Omkreds.
Perimetritis, Betændelse af den Del af
Bughinden, der beklæder Livmoderen.
J. P. H.
Perimorfoser er i Mineralogien Betegnelse
for ejendommelige Dannelser, der bestaar af
Krystaller af et ell. andet Stof, som er
indhyllede i ell. bedækkede med en ganske tynd
Skorpe af et andet Mineral. Bekendte Eksempler er
de med Kobberkis overtrukne Falertskrystaller
fra Clausthai, ligesaa de hyppig forekommende
med smaabitte Kvartskrystaller beklædte
Flusspat- og Tungspatkrystaller. — Betegnelsen P.
har ogsaa været brugt om Krystaller, hvis
Indre er i den Grad opfyldt af fremmede
Mineralkorn, at Krystallens egen Substans kun danner
en tynd Skal.
(N. V. U.). O. B. B.
Perimysium, Muskelskede, kaldes de
Bindevævsskeder, der holder Muskeltraadene
sammen til større ell. mindre Muskelbundter
(se Muskler).
S. B.
Périn [pe’ræ], Charles Henry Xavier
Adolphe, fr. Maler (1798—1874), Elev af
Guérin, modtog i Rom stærke Indtryk fra
Nazarenerskolen. Dette præger ogsaa hans Kunst.
Hovedværk: Vægmalerierne i Notre Dame de
Lorette i Paris; andre i Katedralen i Fréjus;
endvidere Portrætter, Genrebilleder,
Landskaber, Raderinger.
A. Hk.
Périn [pe’ræ], Charles Henri Xavier,
belg. Nationaløkonom, f. 29. Aug. 1815 i Mons,
d. 4. Apr. 1905, var 1844—81 Prof. ved Univ. i
Louvain. P.’s Skr omhandler for en større Del,
fra et udpræget kat. Standpunkt, Forholdet
mellem Religion og Økonomi med Genoprettelsen
af det middelalderlige Patronats- og
Korporarationsforhold som Tendens. Trods sine
Indrømmelser til en kristelig-social Reformpolitik,
baseret paa Broderskabs- og Solidaritetsfølelse, er
han en udpræget reaktionær Aand. Hans
vigtigste Værker er De la richesse dans les sociétés
chrétiennes (2 Bd, 1861), Les lois de la société
chrétienne (2 Bd, 1875) og Les doctrines
économiques depuis un siècle (1880), alle bl. a. overs.
til Tysk. P.’s Skrift Le patron, ses fonctions, ses
dévoirs (1886) er det med størst Autoritet
formulerede Program for den socialøkonomiske
Skole, der mener, at Arbejderspørgsmaalet løses
ved, at Arbejdsherrerne faderlig velmenende
tager sig af deres Undergivne, idet begge Parter
foreholdes at efter Kirkens Bud.
(K. V. H.). Sv. N.
Perinello [-’næl.o], Carlo, ital. Musiker, f.
13. Febr 1877, Elev af Leipzigs Konservatorium,
fra 1904 Lærer ved Konservatorierne i Triest
og Milano; Komponist af Opera, symfoniske
Værker, Kammermusik, Kor- og Klaverværker
og Forf. af en Verdi-Biografi.
W. B.
Perineoplastik, en Operation, hvorved det
indrevne Mellemkød sammensys ell., hvis
Iturivningen har fundet Sted for længere Tid siden,
saa at der findes skrumpet Arvæv, dannes paa
ny. Der er angivet en Mængde forsk. Metoder
hertil. P. er langt lettere, hvis Riften i
Mellemkødet højest naar hen til Endetarmsaabningens
Sluttemuskel, end naar Riften strækker sig ind
i Endetarmen.
(Lp. M.). V. Sch.
Perineorraff, d. s. s.
Perineoplastik.
Perineum, d. s. s. Mellemkødet.
Perineuritis [ -næ^u-]. Nervebetændelse
(Neuritis), ved hvilken særlig det Bindevævslag, der
omgiver Nerven, er angrebet.
K. H. K.
Perineurium, Nerveskede, kaldes Skeder
af Bindevæv, der holder de enkelte Nervetraade
sammen til større Bundter.
S. B.
Perino de Vaga, se Vaga, P. de.
per intervalla (lat.), med Mellemrum.
Perinthos [-tås], By i Thrakien ved Propontis
i Oldtiden, nu Eregli. Det var en Koloni
anlagt af Samos omtr. 600 f. Kr.; senere blev den
afhængig af Athen; det var en rig Handelsstad.
Stor Berømmelse vandt Byen ved sit
heltemodige Forsvar mod Filip II af Makedonien
(340). I Oldtidens Slutn. antog den Navnet
Herakleia.
H. H. R.
Periode (gr.), Kredsløb, Omløbstid,
Tidsrum; periodisk, tilbagevendende med visse
Mellemrum.
Periode benyttes undertiden som Betegnelse
for Menstruationsblødningen.
Periode (mat.), se Decimalbrøk og
periodiske Funktioner.
Periode kaldes i Grammatikken en
Sætningskæde ell. en Forbindelse af over- og
underordnede Sætninger.
O. Jsp.
Periode, geologisk, er et Tidsafsnit,
inden for hvilket Aflejringerne og særlig den
deri indesluttede Dyre- og Planteverden har en
nogenlunde ensartet Karakter. Beg. og
Afslutningen af en geol. P. betegnes mange Steder
ved betydelige Niveauforandringer; andre
Steder derimod er Overgangen jævn fra den ene
P. til den anden.
J. P. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
