Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedro den Grusomme - Pedro I den Strenge - Pedro II (Konge af Portugal) - Pedro II (Titulærkonge af Portugal) - Pedro IV (Konge i Portugal) - Pedro-Jimenez - Pedrotti, Carlo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flygte. Han drog til Bordeaux, hvor Prins
Edvard af Wales (»den sorte Prins«) dengang
residerede, og bevægede denne til at føre en Hær
over Pyrenæerne, og paa Tilbagevejen til
Frankrig blev da Bertrand du Guesclin overvunden
og fangen af Englænderne i Slaget paa Sletten
ved Najera (3. Apr. 1367). Atter blev P. nu
Herre og rasede som et vildt Dyr mod sine
Fjender, og først efter to Aars Forløb lykkedes
det Henrik, der var flygtet til Frankrig, med
en lille fr. Hær at trænge ind i Kastilien, hvor
han straks fik stort Tilløb; ved Montiel (Prov.
La Mancha) blev P. overvunden 14. Marts 1369,
og da han prøvede paa at slippe ud af
Montiel, hvor han havde søgt Tilflugt, blev han
greben og ført til Henrik’s Lejr; her blev han
under en voldsom Ordstrid med Broderen dræbt
af denne ved et Dolkestød (23. Marts s. A.).
(Litt.: Dilion, History of the reign of Peter
the cruel, I—II [London 1788]; Mérimée.
Histoire de Don Pedre I, roi de Castille [Paris
1843]).
(C. F.). H. J-n.
Pedro [’peðru] I, den Strenge, Konge
af Portugal, f. 19. Apr. 1320, d. 18. Jan.
1367, var en Søn af Kong Alfonso IV, hvem han
efterfulgte i Regeringen (12. Maj 1357). Alt som
Barn blev han forlovet (1329) med den ligeledes
mindreaarige Prinsesse Blanca af Kastilien, men
Giftermaalsplanen blev faa Aar efter opgiven,
og 1335 ægtede P. Constanza, en Datter af den
rige kastilianske Magnat Hertug Juan Manuel
de Villena. Allerede før hun døde (1345), var
der opstaaet et Kærlighedsforhold mellem P. og
Ines de Castro, en Forbindelse, der endte
med den skønne og ulykkelige Kastilianerindes
Mord (1355). I rasende Fortvivlelse over Tabet
af sin elskede greb P. til Vaaben mod sin
Fader, der havde billiget Udaaden; men det
lykkedes dog 5. Aug. s. A. at bringe et Forlig til
Veje mellem Fader og Søn, der maatte love at
tilgive de tre Adelsmænd, som havde myrdet
Inez. P. holdt imidlertid ikke sit Løfte; thi da
han efter Alfonso IV’s Død havde faaet to af
Morderne i sin Magt (den tredie undkom), lod
han dem bestige Skafottet, hvor Hjertet blev
revet ud af Livet paa dem. Dette grufulde
Udslag af hans Hævntørst har sat en Plet paa
hans Minde, der ellers holdes højt i Ære i
Portugal, til hvis bedste Konger han hører: hans ti
Regeringsaar var en lykkelig Tid for Riget, og
med Rette lader en gl Krønikeskriver Folket
sige efter hans Død, at saadanne ti Aar havde
Portugal aldrig haft Magen til. Kraft, Klogskab
og samvittighedsfuld Arbejdsomhed udmærkede
ham som Regent, om det end maa indrømmes,
at den ubønhørlige Strenghed, hvormed han
straffede Forbrydere (deraf hans Tilnavn), ikke
sjælden antog en alt for voldsom Karakter. Til
Nabostaterne, Kastilien og Aragonien, bevarede
han, paa enkelte kortvarige og ubetydelige
Afbrydelser nær (1358 og 1364), et fredeligt
Forhold, og indadtil vaagede han over, at ingen
forstyrrede den offentlige Ro og Sikkerhed.
I sit Folks Erindring kom han til at staa som
den, der havde værnet de lavere Klasser mod
Adel og Gejstlighed, og som i alle Maader
havde været en dygtig, sparsommelig og for
Landet omsorgsfuld Regent. Man ved samtidig at
berette, at han dog havde Stunder til al Slags
lystig Livsudfoldelse og ogsaa til at more sig
ved Folkefester i sine Undersaatters Midte.
(C. F.). H. J-n.
Pedro [’peðru] II, Konge af Portugal, f.
26. Apr. 1648, d. 9. Decbr 1706, Søn af Kong
João (Johan) IV, fik ligesom sin ældre Broder
og Forgænger paa Tronen, Alfons VI, en yderst
slet Opdragelse; men medens den raa og
ganske uvidende Alfons var fuldstændig ude af
Stand til selv at regere, forenede P. med en
sømmelig ydre Optræden adskillige Egenskaber,
sund Forstand, Pligtfølelse og Arbejdsevne, der,
hvor mangelfuld hans Dannelse end var, dog
gjorde ham ret brugbar som Regent. I Forening
med Alfons’ Dronning, Maria Franciska af
Savoyen, og med Støtte af Jesuitterne tvang P.
23. Novbr 1667 sin Broder til at frasige sig
Regeringen, hvorefter Prinsen indkaldte Cortes,
der (1668) enstemmig gik ind paa, at P. blev
Rigsforstander, medens Alfons beholdt
Kongetitelen til sin Død (1683); først da gik Kronen
over til P. Med pavelig Bevilling var Maria
Franciska blevet skilt og havde (1668) ægtet P.;
hun vedblev lige til sin Død (1683) at øve stor
Indflydelse paa Portugals Politik, der blev
ledet i fr. Retning, og heri gjordes ingen
Forandring, efter at P. (1687) havde ægtet Prinsesse
Marie Sofie af Pfalz (d. 1699). Men 1703 gik
han over til Ludvig XIV’s Fjender og sluttede
med England Methuen-Traktaten (s. d.), der
bragte Portugal i politisk og økonomisk
Afhængighed af England. Ellers lykkedes det P., der
1668 efter 28 Aars Strid havde sluttet Fred med
Spanien, som anerkendte Portugals
Uafhængighed, og gjort Ende paa Striden med Holland
om de ostindiske Kolonier, at bevare Portugals
Neutralitet i hele sin Regeringstid. P. var en
kraftig og velbygget Mand, der søgte sin
Adspredelse i Jagt og Tyrefægtning, medens han
var ganske ukendt med Litt. og Kunst, en stærkt
sanselig Natur, men paa den anden Side strengt
kirkelig sindet under Jesuitternes Paavirkning
og stadig optagen af Andagtsøvelser,
paapasselig i Opfyldelsen af sine Regentpligter og
afholdt af sit Folk, der i det hele taget var
vel tilfreds med hans Regimente.
(C. F.). C. A. T.
Pedro [’peðru] II, Titulærkonge af
Portugal, f. 5. Juli 1717, d. 25. Maj 1786, yngre Søn
af Kong Johan V, blev 7. Juni 1760 gift med sin
Broder, Kong José (Josef) I’s Datter Maria
Franciska, og da hun 1777 fulgte sin Fader i
Regeringen, fik P. Titel af Konge. Han var
ligesom sin Hustru yderst devot og har ikke
spillet nogen Rolle i Portugals Historie.
(C. F.). C. A. T.
Pedro [’peðru] IV, Konge i Portugal
1826, se Pedro I (Brasilien).
Pedro-Jimenez [’pæðrå-ki’mænæþ], se
spanske Vine.
Pedrotti [pe’dråt.i], Carlo, ital.
Operakomponist (1817—93), debuterede allerede 1840 i
Verona med Operaen »Lina« og blev derefter
kaldet til Amsterdam, hvor han i nogle Aar ledede
den ital. Opera. 1869 blev P. Kapelmester ved
Teateret i Turin og senere Direktør for
Konservatoriet. P. har skrevet en lang Rk. Operaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
