Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersøn, Mogens - pedestrisk - Pedetes - Pediastrum - Pedicellaria - Pedicellarier - Pedicellina - Pedicularis - Pediculati - Pediculidæ - Pediculosis - Pediculus - Pedipalpi - Pedir - Pedologi - Pedrell, Felipe - Pedrini, Giovanni - Pedro I (Konge af Aragonien) - Pedro II (Konge af Aragonien) - Pedro III (Konge af Aragonien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pedersøn, Mogens, dansk Komponist, d.
i en yngre Alder c. 1623, Elev af Melchior
Borchgrevinck i Kbhvn, ansat i Chr. IV’s
Kapel 1603, studerede 4 Aar (1605—09) i Venedig
hos den store Maestro Giovanni Gabrieli,
senere (1611—14) hos Madrigalens
Komponister i England. Han forfremmedes til
Vicekapelmester i det kgl. Kapel i Kbhvn 1618.
Ved Siden af sin Lærer Borchgrevinck var
han det betydeligste Medlem af Chr. IV’s
store Kapel. Hans Madrigaletter og
navnlig hans Værk »Pratum spirituale, det er
Messer, Psalmer, Motetter, som brugelig ere udi
Danmarck og Norge, Kiøbenhaffn 1620« (Kgl.
Bibl., Kbhvn) viser ham som et afgjort Talent,
der sidder inde med en for sin Tid ikke ringe
Teknik, der dog endnu ikke er fuldt udviklet.
Som stammende fra en af de ældste danske
Komponister har dette hans Hovedværk en
ganske egen Interesse baade for hans
kunstneriske Personlighed og for det kunstprægede
danske Musikmilieu, i hvilket han færdedes.
(Litt.: A. Hammerich, »Musiken ved Chr.
IV’s Hof«, S. 60 fl.).
A. H.
pedestrisk (lat.), staaende ell. gaaende paa
sine Fødder, til Fods; prosaisk.
Pedetes, d. s. s. Springhare, se Springmus.
Pediastrum, se Alger, S. 493.
Pedicellaria Schrank (Gynandrópsis DC.),
Slægt af Kapersfamilien, enaarige Urter med
3—7-koblede Blade og store, hvide ell.
purpurfarvede Blomster. 10—15 Arter i varme Egne.
P. pentaphylla (L.) Schrank findes ofte i bot.
Haver; Frøene males til Sennep.
A. M.
Pedicellarier, se Søstjerner og
Søpindsvin.
Pedicellina, se Mosdyr.
Pedicularis, se Troldurt.
Pediculati, se Tussefisk.
Pediculidæ, se Lus.
Pediculosis benævnes den Tilstand, hvor
den paagældende er befængt med Lus.
C. Rch.
Pediculus, se Lus.
Pedipalpi, se Skorpionedderkopper.
Pedir, Havnestad paa Nordspidsen af
Sumatra med en god Ankerplads, var forhen
Hovedstad i et Fyrstendømme P., Vasalstat til Atshin.
M. V.
Pedologi, se Jordbundslære.
Pedrell [pæ’ðræl], Felipe, sp. Musikforf.
og Komponist (1841—1922), gjorde sig
fordelagtig bekendt som Komponist af en Rk. Operaer
og af Kirkemusik, men vendte sig efterhaanden
mere og mere til musikhistorisk Forskning og
blev som Forf. paa dette Omraade kendt og
anset ogsaa uden for Spanien. P. var Prof. ved
Konservatoriet i Madrid og en fremtrædende
Personlighed i nutidigt sp. Musikliv. Af hans
1897 paabegyndte Diccionario biografico e
bibliografico de musicos y Scriptores de musica
españoles, portugueses e hispano-americanos
udkom kun 1 Bd, efter at han fra 1893 havde
udgivet de betydelige Samlerværker Hispaniæ
schola musicæ sacræ og Teatro lirico español.
P.’s samlede Afh. m. m. udkom i 2 Bd, Paris
1911.
W. B.
Pedrini, Giovanni, ogsaa
Giampetrino ell. Gianpedrino, egl. Giov. Pietro
Ricci, ital. Maler af Milano-Skolen, Elev af
Leonardo da Vinci, virkende i Milano c. 1510—30
og i Pavia 1521. I S. Marino i Pavia ses en
Altertavle. Ellers er han mest kendt ved
Halvfigurer, malede i Milano-Skolens Aand. I
Berlins Kaiser-Friedrich-Mus. ses »Bodfærdig
Magdalena« og »S. Katharina«.
A. Hk.
Pedro [’pæðrå] I, Konge af Aragonien
1094—1105, Søn af Kong Sancho V Ramirez og
fulgte sin Fader i Regeringen. Der vides ikke
meget om denne Konge, hvis Tid ligger forud
for de sikre historiske Efterretninger om barns
Rige. Han skildres som en vis og tapper Helt,
og det var i hjvert Fald ham, der erobrede
Huesca fra Miaurerne, hvorved den sidste Plet
N. f. Ebro var faldet i de kristnes Hænder.
Han dløde vistnok i Septbr 1105 (oig ikke 2$.
Septbr 1104, som i Alm. opgives).
H. J-n.
Pedro [’pæðrå] II, Konge af Aragonien,
f. 1176, d. 13. Septbr 1213, Søn af Alfonso II,
efter hvem han besteg Tronen 1196, var en
ridderlig og levelysten Fyrste, berømmet af
Krønikeskriverne for sin Kæmpestyrke og
uforfærdede Tapperhed og besunget af
Troubadourerne, der flokkedes ved hans udsvævende Hof,
og hvis Kunst han selv øvede. I Tidens Aand
lagde han sin Lydighed mod Kirken for Dagen
ved under et Ophold i Rom, hvor Innocens III
kronede ham (1204) at tage sit Rige til Len af
Pavestolen, til hvilken der for Fremtidten
skulde betales en aarlig Lensafgift. De ny
Skatter, der til Dels som Følge heraf blev indførte,
vakte imidlertid stor Misfornøjelse og gav
Anledning til heftige Sammenstød mellem P. og
Aragoniens Stænder. Ogsaa udadtil herskede
der Ufred, og dette var saa meget uheldigere,
som Almohaderne i Marokko dengang beredte
sig til et Hovedangreb paa Spanien. Men
Striden blev bilagt, og den kristne Sag reddedes
ved den glimrende og navnkundige Sejr ved
Tolosa (S. f. Sierra Morena), som P. i
Forening med Alfonso VIII af Kastilien og Sancho
VII af Navarra vandt over Almohadernes
vældige Hær (16. Juli 1212), hvis Rester maatte
vende tilbage til Afrika. Næste Aar drog P. til
Sydfrankrig, hvor han selv havde Besiddelser,
for at hjælpe sin Svoger, Grev Raymond VI af
Toulouse, der blev haardt trængt af Simon af
Montfort under Korstoget mod Albigenserne.
Men her fandt han Døden i Slaget ved Muret.
(C. F.). H. J-n.
Pedro [’pæðrå] III, Konge af Aragonien,
f. 1239, d. 8. Novbr 1285, Sønnesøn af foreg.,
efterfulgte 1276 sin Fader Jakob I i Regeringen.
Da han var gift med en Datter af den sidste
hohenstaufiske Konge i Neapel, Manfred,
betragtede han sig som Arving til
Hohenstaufernes Rige i Syditalien, som han derfor vilde
frarive Karl af Anjou. Med stor Forsigtighed og
Omhu forberedte han sit Angreb og landede,
efter at den sicilianske Vesper (1282) havde
ryddet Franskmændene af Vejen, med en Hær
paa 30000 Mand paa Siciliens Kyst, drog ind i
Palermo og lod sig krone til Konge af Sicilien.
Paven satte ham i Band og overdrog Aragonien
til en Søn af Filip III af Frankrig, Karl af
Valois; men P. modstod sejrrig baade denne
Fyrste og Karl af Anjou, der forgæves søgte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
