Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pebermynteolie - Pebermø - Peberrod - Peberrør - Pebersvend - Pebertræ - Pebling - Pébrine - Peccais - peccatum - peccatur intra et extra - Pecci, Gioacchno - Pecco - Pécher, Jules Romain - Pechlin, Karl Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskellig, at den som Regel kan benyttes til at
skelne de forsk. Sorter fra hverandre. Som
karakteristisk Bestanddel indeholder P. en
Kamferart Menthol (se Kamfer), men i meget
ulige Mængde. Medens saaledes den japanske
er saa rig derpaa, at Mentholet selv ved alm.
Ttmp. udskiller sig i Form af farveløse
Krystalnaale, stivner den amer. først, naar den
anbringes i en Kuldeblanding, men da ogsaa
straks, medens f. Eks. den eng. maa holdes
længere under Frysepunktet, førend der finder
nogen Udskilning Sted. I øvrigt er der i P.
fundet en Mængde forsk. Syrer, Æterarter,
Kulbrinter o. a. P. benyttes til Fremstilling af
»Pebermynter«, Likører, Parfumer og i Medicinen.
Den aarlige Produktion kan anslaas til c. 175000
kg, hvoraf Nordamerika leverer 90000 kg,
Japan 70000 kg, men i enkelte Aar er
Produktionen i disse Lande stegen til henimod det
dobbelte.
K. M.
Pebermø, en ældre ugift Kvinde (jfr
Pebersvend).
Peberrod (Armoracia L.), Slægt af
Korsblomstrede, nær Kokleare, med en enkelt Art,
Almindelig P. (A. lapathifolia Gilib.), en
50 cm—1 m høj, fleraarig Urt med store,
langstilkede og rundtakkede Grundblade; af
Stængelbladene er de nedre delte, de øvre
savtakkede ell. helrandede. Blomsterne er hvide,
Skulperne korte, med bred Væg og ovale. I Frøene
ligger Kimroden langs Randen af Kimbladene.
Rodstokken, der indeholder et skarpt Stof,
anvendes til Krydderi, og P. dyrkes derfor alm.
som Køkkenurt (se nedenf.).
A. M.
Jorden maa ikke lide af staaende Grundvand,
men skal paa den anden Side i Sommertiden
helst have rigelig Fugtighed; en udtørret Sø
e. l. er særlig velegnet til Peberrodskultur.
Jorden bør være dybt bearbejdet, næringsrig og
stærkt gødet med Staldgødning. Saa snart
Jorden om Foraaret er bekvem, graves og rives,
hvorefter der afsættes 1 m brede Bede og 60
cm brede Gange. Ved at afgrave Jord fra
Gangene højnes Bedene, saaledes at de i Midten
rager c. 50 cm op over Gangene; ved Rivningen
gives Bedene en hvælvet Overflade.
Rodstiklingerne plantes med 50 cm Afstand i Rækken og i
to Rækker paa langs af Bedet med 65 cm
indbyrdes Afstand. Rodstiklingen skal være 30—40
cm lang og mindst af en Blyants Tykkelse; de
samles fra ved Optagningen af de gl. Planter
om Efteraaret og tilskæres med et skraat Snit
i den øverste Ende, for at man let kan se, hvad
der er op og ned paa Stiklingen. Om Foraaret
inden Stikningen gnides de med en ulden Klud
for at fjerne alle Rodgrene og Knopper, undt.
ved begge Ender. Med en c. 75 cm lang, lidt
bøjet Plantepind stikker man Huller skraat ind
i Bedet, saaledes at Plantepindens Spids
kommer omtr. 15 cm under Jordoverfladen. Endelig
anbringes Rodstiklingen i Hullet, og Jorden
trykkes fast om den. I Beg. af Juli foretages den
saakaldte »Nakning«, som bestaar i, at man
blotter Rodens øverste 2/3, afskærer alle tykkere
Redgrene, og efter at være afgneden med en
ulden Klud lægges den atter ned i sit Leje, og
Jorden trykkes sammen om den og vandes.
Samtidig fjernes overflødige Topskud. En
Maaneds Tid senere gentages Nakningen, om end
mindre grundigt. Ved Optagningen i Novbr maa
Rødderne graves op, og man maa sørge for saa
vidt muligt at faa alle Rodgrene med, da P.
ellers let kan blive et besværligt Ukrudt i den
flg. Sommer. P. overvintres bedst paa Friland i
Jord, og Stykket dækkes mod Frosten, for at
man til enhver Tid kan tage den P., der er
Brug for i Husholdningen. Rodstiklingerne til
Lægningen næste Foraar indslaas ligeledes i Jord
paa Friland. Til Handelskultur lægges
Stiklingerne i Riller, ligeledes i skraa Stilling, men paa
langs af Rækkerne, bl. a. for at Rensningen af
Jorden imellem Rækkerne kan ske ved
Hestehakke. Nakning foretages kun een Gang,
sædvanlig i Juli, og indskrænkes til Bortskæring af
de kraftigste Siderødder paa den øverste
Halvdel af Roden.
(L. H.). P. F.
Peberrør kaldes de, navnlig til
Paraplystokke og Piberør anvendte Bambusrør, som har
store indvendige Hulrum og smaa, men skarpt
fremstaaende Ledknuder.
K. M.
Pebersvend, en ældre ugift Mand. Ordets
nuv. Bet. forklares af, at de hanseatiske
Handelshuse i Middelalderen lod deres
Filialforretninger i de nord. Riger bestyre af »Udliggere«
ell. lod Varerne forhandle af omvandrende
Kræmmere, hvilke kaldtes P., fordi de
handlede med Krydderier; da de altid skulde være
ugifte, kom Ordet P. allerede i 16.
Aarhundrede til at betegne en ugift Mand
overhovedet.
V. D.
Pebertræ, se Daphne.
Pebling, en i ældre Tid alm. Betegnelse for
en Discipel i en Latinskole; Grundbetydningen
er »lille Præst« (en vistnok i Norden dannet
Diminutivform af lat. papa).
V. D.
Pébrine [fr. pe’brin], en af Svampe
fremkaldt Sygdom hos Silkeormen, der i en
Aarrække voldte store økonomiske Tab i de fleste
silkeproducerende Lande. Til dens Bekæmpelse
fandt L. Pasteur virksomme Midler (se i øvrigt
Pasteur, S. 950).
Peccais [pæ’kæ], Landsby i det sydlige
Frankrig, Dept Gard, nær Middelhavet, SØ. f.
Nîmes, ved en Arm af Rhône. Saltslæmmerier.
(M. Kr.). E. St.
peccatum (lat.), Synd. P. originale,
Arvesynd.
peccatur intra et extra, se Iliacosi
intra muros peccatur et extra.
Pecci [’pet.∫i], Gioacchno, Leo XIII’s
Familienavn.
Pecco, se Te.
Pécher [pe’∫e], Jules Romain, belg.
Billedhugger, f. 1830, d. i Antwerpen 20. Juni 1899,
malede religiøse Billeder, men vandt først Navn
ved sin storstilede Skulptur: Statuerne af
Jordaens og Loos (Antwerpen) og adskillige
Kolossalbuster (Rubens, v. Lerius [1881] i
Antwerpens Mus. etc.).
A. Hk.
Pechlin [pæk’li.n], Karl Fredrik, sv.
Politiker, f. 8. Aug. 1720 i Holsten, d. 29. Maj
1796 i Sverige. Han kom som Barn til Sverige
med sin Fader, der var gottorpsk Minister i
Sthlm. Han opdroges saaledes i Sverige og blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
