Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulus (Apostel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte blive et Levebrød, og havde derfor i
Reglen tillige et ell. andet Haandværk, hvorved
de tjente til deres eget og deres Families
Underhold. Ogsaa P. lærte at tjene sit Brød ved
sine Hænders Arbejde, hvilket han senere satte
megen Pris paa, fordi det gjorde det muligt for
ham at bevare økonomisk Uafhængighed af sine
Menigheder. Hvilket Haandværk han har
drevet, er ikke helt klart; Ap. G. 18, 3 kaldes han
»Teltmager«, men det kan baade tydes om den,
der af Gedehaar tilvirker det Filtstof, som
anvendes til Telte, og om en, der skærer Stoffet
til, forsyner det med Ringe og Snore etc. Men
hvad enten der nu er ment det ene ell. det
andet, tør man ikke deraf slutte, at Apostelen har
tilhørt om ikke de allerlaveste Proletarlag, saa
dog den meget jævne Haandværkerstand.
Denne — navnlig af A. Deissmann forfægtede —
Opfattelse modbevises alene af den Kultur
baade m. H. t. Udtryksform og Tankeindhold, som
de paulinske Breve bærer Vidnesbyrd om; en
jævn Haandværksmand fra Tarsus var vel
næppe heller faldet paa at rejse til Jerusalem for
at drive Lovstudium; og endelig viser den
Omstændighed, at P. fra Fødselen af havde rom.
Borgerret, at hans Fader maa have været en
anset og velstaaende Mand. Apostelens Stilling
over for den rom. Statsmagt er da heller ikke
den retsløse Proletars Had, end mindre den
fanatisk-nationalistiske Jødes Afsky for Romerne
som fremmede Undertrykkere; men han har
en tydelig Forstaaelse af, hvilket Gode et
organiseret og velordnet Statssamfund er; og paa
de Rejser, han senere foretog, erfarede han ved
fl. Lejligheder (Ap. G. 18, 12 ff.; 21, 31 ff.), at
Statsmagten ydede ham Hjælp imod de
ophidsede Folkemasser. Efter Beretningen i Ap. G.
16, 37 ff.; 22, 25 ff. gør han ligefrem Brug af
de Fordele, som den rom. Borgerret gav sine
Indehavere; og af Ap. G. 22, 28 fremgaar, at
han havde taget denne Borgerret i Arv fra sin
Fader; man har anstillet Formodninger om,
ved hvilken Lejlighed Apostelens Forfædre kan
være blevet cives Romani, men noget sikkert
herom lader sig ikke sige. Er Forældrene
bleven bortførte ved Varus’ Indfald i Galilæa 4 f.
Kr., maa man antage, at de i Tarsus er bleven
solgte til en Mand med rom. Borgerret, der da
efter kort Tids Forløb har frigivet dem; og en
rom. Borgers frigivne blev ogsaa cives Romani.
Af P.’s Fødsel og Opdragelse følger det da,
at han maatte blive Barn af to Kulturer: den
jødiske og den hellenistiske; og det er i Nutiden
Genstand for ivrig Diskussion, hvilken af disse
han har været stærkest paavirket af.
Den første Begivenhed i P.’s Liv, hvorom vi
i vore Kilder erfarer noget nærmere, er hans
Omvendelse paa Vejen til
Damaskus. Rent lejlighedsvis omtaler Ap. G. 7, 58,
at han ved Stefanus’ Martyrdød passede paa
Vidnernes Klæder, medens de udførte
Henrettelsen, og 8, 3, at han tog virksom Del i den
paafølgende Hjemsøgelse af Menigheden,
hvilket stemmer med hans egne Udsagn (Gal. 1,
13; 1. Kor. 15, 9; Fil. 3, 6) om, at han havde
været Forfølger. Hvorledes Omslaget skete,
forudsætter han i sine Breve bekendt for Læserne;
og han nøjes derfor med Antydninger, hvoraf
de mest indholdsrige vel er 2. Kor. 4, 6 og Gal.
1, 15 f.; førstnævnte St. siger Apostelen, at Gud
lod det skinne i hans Hjerte for at bringe
Kundskaben om Guds Herlighed paa Kristi Aasyn
for Dagen ɔ: aabenbare Jesus som den opstand
ne og herliggjorte Messias; og den samme
Tanke maa være udtrykt i Gal. 1, 15 f.: det
behagede Gud ... at aabenbare sin Søn for mig ɔ:
aabenbare for P., at Jesus var Guds Søn,
Messias. I Ap. G. har vi ikke mindre end tre
udførlige Beretninger om Oplevelsen (9, 1—19; 22,
6—16; 26, 12—18), der alle samstemmer deri,
at P. paa Vejen til Damaskus har set et
straalende Syn og tydet dette som en Aabenbaring af
den opstandne og herliggjorte Jesus Kristus.
Denne Beretningernes Kerne passer jo ogsaa
godt med, hvad Apostelen selv antyder. M. H. t.
Enkeltheder er der imellem de tre Skildringer
større og mindre Uoverensstemmelser; særlig
betydningsfuldt er det, at iflg. Kap. 9 og 22 faar
P. Besked om, hvad han skal gøre, af en
Discipel i Damaskus ved Navn Ananias; derimod
mangler Omtalen af denne ganske i Kap. 26,
hvor den opstandne Kristus selv meddeler
Apostelen, at han skal være Guds udvalgte Redskab.
Da det Gal. 1, 11 f. saa stærkt betones, at P.
har sit Hedningemissionskald og sit Evangelium
direkte fra Kristus selv ved en Aabenbaring og
uden menneskelig Formidling, er det maaske
det naturligste at antage Beretningen i Kap. 26
for den ældste og mest værdifulde. Bortset fra,
hvorledes det hermed forholder sig, er
imidlertid Hovedsagen fælles: at den Opstandne har
aabenbaret sig for P. Og dette betød ikke
alene, at Messias havde vist sig for ham,
kommende fra Himmelen; thi det var kun, hvad
P. i Overensstemmelse med de senjødiske
Anskuelser bestandig havde ventet. Men det for
Apostelen ny i denne Aabenbaring bestod deri,
at det var den korsfæstede Jesus fra Nazareth,
han, som havde levet her paa Jorden i
Ringhed og til sidst lidt en Forbryders forsmædelige
Død, der nu viste sig som Messias. Det er af
Vigtighed at gøre sig klart, at det var den hist.
Jesus, Apostelen saa som den herliggjorte
Messias. Man fremstiller nemlig undertiden Sagen
saaledes, at den virkelige Jesusskikkelse slet
ikke har spillet nogen Rolle for P., idet han
kun regner med et deraf ganske uafhængigt
himmelsk Messiasbillede af væsentlig mytisk
Oprindelse. Men at et saadant Væsen aabenbarede
sig fra Himmelen, vilde aldrig kunne overbevise
Apostelen om, at de Kristne havde Ret i at
betragte den korsfæstede Jesus som Messias. Han
maa have genkendt netop den Jesus, som
Menigheden troede paa, og altsaa have haft nogen
Viden om ham i Forvejen; men det er da
ogsaa kun rimeligt, at han i sine Diskussioner
med de Kristne hyppigt har mødt
Efterretninger om Jesu Jordeliv. Man har undret sig over,
at Træk fra dette spiller saa ringe Rolle i de
paulinske Breve; thi det er faktisk kun yderst
lidt, vi der faar at vide om den hist. Jesus.
Men man tør ikke deraf slutte, at P. heller ikke
selv har kendt mere; langt snarere har han
forudsat en hel Del bekendt for sine Læsere; naar
han prædikede, har han sikkert ofte fortalt sine
Tilhørere noget om de Forhold, under hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
