Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulsen, Johannes - Paulsen, John Olaf - Paulsen, Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Præsteskole udgik to Mænd, der blev
danske Præster (Frimenighedspræst Thade
Petersen i Haderslev og Brückner i Augustenborg).
Trods uhyre Arbejdsevne voksede
Administrationen af de mange Foretagender ham over
Hovedet, hans impulsive Natur lod ham ikke følge
dem med tilstrækkelig Omsigt, især ikke i de
smaa Ting, og han forstod ikke altid at vælge
de bedste Medhjælpere. Han blev ved med at
være den aandelige Leder af Virksomhederne,
men et Selskab overtog den økonomiske Drift.
L. M.
Paulsen, John Olaf, norsk Forf., f. i
Bergen 15. Febr 1851, d. 24. Marts 1924. Allerede i
sin tidligste Ungdom dyrkede han litterære og
kunstneriske Interesser, og han støttedes heri af
kyndige Mænd, Efter endt Skolegang maatte
han imidlertid gaa over i det praktiske Liv. I
flere Aar var han ansat paa et Konsulatkontor
i sin Fødeby; de rigelige Fritimer benyttedes til
litterær Produktion og videregaaende
Kundskabsøgen. I denne Tid begyndte han at
optræde som Forf. i Bergensaviserne; han fik trykt
forsk. mindre Ting: Digte, Fortællinger og
kritiske Studier. Men først 1875 fremtraadte han
for et større Publikum med Novellesamlingen
»Af Bylivet«, som Aaret efter fulgtes af et Bd
Vers »Mol og Dur«. P. var nu bestemt paa at
bryde sig en Bane som Skribent og drog
Vaaren 1876 til Udlandet, hvor han siden for det
meste har opholdt sig. Med Anbefaling af
Henrik Ibsen fik han i 1878 et større
Statsstipendium. Bl. P.’s talrige senere Arbejder kan
nævnes: »Sjødronningen« (1876), »Dorothea« (1877),
»Margherita« (1880), »Langt fra Norge« (1881),
»Norsk Provinsliv« (1881), »Familien Pehrsen«
(1882), »Moderne Damer« (1883) — i kunstnerisk
Henseende hans betydeligste Roman —, »En
Digters Hustru« (1884), »Stedbørn« (1886),
»Kunstnernaturer« (1895), Digtsamlingen »I
September« (1897), »Lille Fru Thea« (1902),
»Bergenske Originaler« (1904), »Billeder fra Bergen«
(1911), »Siste Sange« (1916). P. har udg. en lang
Række Bøger, hvori han underholdende og
elskværdigt fortæller om sit Samvær med Tidens
litterære og kunstneriske Berømtheder. Særlig
interessante er hans Meddelelser om Camilla
Collett og Henrik Ibsen: »Mine Erindringer«
(1900), »Nye Erindringer« (1901), »Erindringer.
Siste Samling« (1903), »Samliv med Ibsen«
(1906), »Min første Sommer i København og
andre Erindringer« (1908) og »Rejsen til
Monaco og andre Erindringer« (1909), »Samliv
med Ibsen« II (1913). En Rk. af P.’s Digte er
blevet særlig populære Sange til Grieg’s Musik.
(Carl Nærup). E. S-n.
Paulsen, Julius, dansk Maler, f. i Odense
22. Oktbr 1860. Efter som Dreng at have
modtaget nogen Undervisning i Tegning af sin
Moder kom han i Malerlære og gennemgik den
tekn. Skole i sin Fødeby; 1879 fik han sit første
Billede, Portræt af en lille Pige, antaget til
Charlottenborgudstillingen og gik s. A. til Kbhvn,
hvor han var Elev af Akademiet indtil Foraaret
1882. 1880 og 1881 udstillede han forsk. mindre
Arbejder, deriblandt i sidstnævnte Aar et
Billede af en gul Rose, der til Trods for sine ringe
Dimensioner vakte Opmærksomhed ved Finhed
i malerisk Syn og Behandling. 1883 vandt han
den Neuhausenske Præmie med et Portræt af
sin Fader, et overordentlig karakterfuldt og
malerisk sikkert følt Arbejde (Hirschsprungs
Mus.). Fra disse Aar ogsaa det lille Billede
(smst.) af Søsteren, som ved en Lampe
betragter fornævnte Portræt, med mesterlig
Behandling af det kunstige Lys. P. havde i 1880’erne
en levende Interesse for den nøgne Figur, som
gav sig Udslag i flere større Billeder
(»Modellerne venter«, »Kain«) og især i »Adam og Eva«
(Kunstmus.), som 1887 dog kun skaffede ham
Akademiets Aarsmedaille, idet flere af de ældre
Medlemmer havde vanskeligt ved at forsone sig
med dets ringe Grad af Gennemførelse i
Enkeltheder og dets hele maleriske Syn og
Behandling; dog fik han 1888 Akademiets
Stipendium (1000 Kr.), for hvilket han rejste til
Italien. 1893 fik han den Thorvaldsenske
Udstillingsmedaille for et legemsstort Portræt af
Grevinde Ahlefeldt-Laurvigen, hvorved han blev
Medlem af Akademiets Plenarforsamling. Til
P.’s egl. Kompositioner hører endnu »Marie
med Barnet«, i sin ydre Form et moderne
»Genrebillede«, men meget fint i Følelsen og af
intensive maleriske Værdier. Dog opgav han
efterhaanden helt Kompositioner, ell. hvad han
senere malede af sligt blev dog nærmest
Modelportrætter, og Landskab og Portræt blev hans
overvejende Frembringelse. Han har malet en
lang Række af, oftest mindre, Landskaber, hvis
intensive og friske Stemning og fyldige
Farveskønhed giver dem en høj Rang i dansk
Malerkunst. Adskillige Prøver derpaa findes i
Kunstmuseet og Hirschsprungs Museum. Ogsaa
Døgnets uhaandgribelige Stemninger, fra Skumring
og Nat, har han skildret med stor malerisk
Aandfuldhed. Og hvad der hjælper ham her
som i alle hans Arbejder, er hans særegne
personlige alla prima Teknik, der giver hans Farve
en Lethed, Duftighed og Gennemsigtighed, som
vanskeligt kan opnaas ved den pastosere
Fremgangsmaade med fl. Farvelag, der ellers var i
Brug i hans Slægtled. I hans Portrætter giver
samme Teknik ligeledes en særlig Klarhed og
Utyngethed i det stoflige. De senere Aar viser
ham stadig udviklende sit særegne maleriske
Syn videre, mere og mere indskrænkende sig
til kun at give det mest poetiske i Stemning og
Farvevirkning med afgjort Sløjfning af alt
andet; men selvfølgelig maa en saadan
Arbejdsmaade medføre, at Maalet ikke altid rammes
lige sikkert; undertiden bliver Resultatet blot
et Virtuosnummer. Et og andet af hans senere
Værk vil mulig synke til Bunds; men alligevel
vil han blive staaende som en af de mest
fremragende Dygtigheder og følsomste maleriske
Begavelser i da. Kunst. Bl. hans Portrætter
skal nævnes en stor Gruppe af Malerne Schwartz,
Zahrtmann og et Par Læger, samt en anden af
Malerne Irminger, Tuxen, Schwartz,
Zahrtmann og Haslund (maaske hans betydeligste
Portrætværk), og hertil føjer sig en lang Rk.
Portrætter af fremtrædende Personligheder og
andre (L. Frølich, Fru Hennings, Herholdt,
Edvard Holm, Vilh. Thomsen o. m. a.). 1902
valgtes P. til Medlem af Akademiraadet. 1908
blev han Prof. ved Akademiet, en Stilling, han
vistnok længe havde betænkt sig paa at
modtage, og 1921 opgav han den igen.
P. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
