Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pattedyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa Binyre og Brissel er konstante hos
alle P., i hvert Fald hos Ungerne, med Alderen
bliver de mindre, Brisselen forsvinder som
Regel helt.
Urinorganerne. Nyrerne er for det
meste »sammensatte«, som Menneskets, med
mange Pyramider, der hver sender en Papil ind
i Nyrebækkenet; heri munder Urinlederens
øverste Ende. Hos de fleste Aber, Rovdyr,
Gnavere o. fl. findes der derimod en »simpel« Nyre
med en enkelt Papil, der rager ind i et Bæger
(calyx), selve Urinlederens øverste Ende.
Sammensatte Nyrer er, i hvert Fald i Fosterlivet,
ujævne, lappede paa Overfladen, senere tit
glatte. Hos Bjørne, Sæler og navnlig hos Hvaler er
de enkelte »Lapper« af Nyren mere
selvstændige, kun løsere forbundne ved Bindevæv og har
hver sin Leder, der dog straks forener sig med
de andre fra samme Nyre. Mærkelig er
Nyrernes usymmetriske Beliggenhed hos P.; den ene
ligger som Regel længere fremme end den
anden. — Hos alle P., undtagen Kloakdyrene,
aabner Urinlederne sig hver for sig i
Urinblæren, der vilkaarlig udtømmes igennem et
enkelt mediant Urinrør; dette aabner sig ved
Urogenitalkanalens inderste Ende. Hos Kloakdyrene
er der vel en Urinblære, men denne, saavel som
de to Urinledere, aabner sig hver for sig i
Urogenitalsækkens Bund.
Kønsorganerne. P.’s Æggestokke, der
altid findes i et Antal af to, liggende bag
Nyrerne, er forholdsvis smaa, ovale Legemer med en
glat ell. svagt vortet Overflade; kun hos
Kloakdyrene, Pungdyrene og Svinene er Overfladen
mere ujævn med større Knuder, der skyldes, at
modne Graafske Follikler (se Æggestok)
hvælver Overfladen ud paa sine Steder. Hos de
førstnævnte er tillige venstre Æggestok ligesom
hos Fuglene rudimentær; her er der ogsaa som
hos de lavere Hvirveldyr kun et enkelt Lag
Celler omkring Ægget, der er betydelig større
end hos de andre P. Æggene er i det hele
meget smaa; de store Bardehvalers Æg er
næppe større end Musenes. —
Æggelederne opfanger de modne, løsnede Æg med deres
øverste Parti, Tragten, der med sin brede
Ende aabner sig ud i Bughulen, medens den
nedefter gaar over i Livmoderen ell.
Børen (uterus), et udvidet muskuløst Parti, hvori
Ægget hos de fleste udvikles til Unge; denne
glider ved Fødselen ud gennem Skeden (vagina),
der fører ud i den for Urin- og Kønsorganer
fælles Urogenitalkanal ell. Forgaard,
som Regel afspærret herfra ved en Hudfold
(hymen). Hos mange højere P. som f. Eks. hos
Mennesket er denne Kanal saa kort, at Skeden
næsten kan siges at danne den ydre
Kønsaabning, hos andre, som hos Haren, er den
derimod meget lang. Hos Kloak- og Pungdyrene er
Æggelederne som hos de lavere Hvirveldyr
adskilte lige til Indmundingen i Urogenitalkanalen;
hos de andre placentale P. derimod er der kun
1 Skede; i denne indmunder de 2 Uteri
undertiden hver for sig (dobbelt Uterus), ell. de er
delvis ell. helt sammenvoksede, vi faar en
tvehornet ell. en enkelt Uterus, der ved hvert af
de øverste Hjørner bærer en Tragt, her kaldet
tuba Fallopii. Et lille rudimentært Organ,
clitoris, der svarer til Hannernes Parringslem,
findes hos de fleste Pattedyrhunner. — Hos alle
Hanner bl. P. ligger Testiklerne oprindelig oppe
i Bughulen, og her bliver de liggende hos
Kloakdyr, Søkøer, Hvaler, Sæler, de fleste Gumlere
og Elefanten. Hos de øvrige glider de derimod,
for bestandig ell. kun i Brunsttiden, da de ofte
er en Del forstørrede (adskillige Gnavere,
Insektædere og Flagermus),
ned i en Hudpung
(scrotum) under Bugen, hvori
en Udposning af
Bughinden (peritonæum) forlænger
sig ned; kun hos
Pungdyrene ligger scrotum foran
Kønsaabningen, ellers
bagved. — Gennem Sædlederne
føres Sæden ud: ind i hver
Sædleder munder hos de
fleste P. en Sædblære
(vesicula seminalis), der
tjener baade som
Sædbeholder og som
Afsondringsorgan. Sædlederne udmunder
hos Kloakdyrene i Bunden
af Urogenitalkanalen; ved
dennes anden Ende, hvor
den aabner sig i Kloaken,
sidder Parringslemmet
(penis), der er gennemboret
af Sædrøret; Forholdene er
ganske som hos Fugle og højere Krybdyr, kun
er disses Sædrende i Penis blevet til et Sædrør.
Kun Sæden udtømmes gennem dette. Hos de
andre P., ogsaa Pungdyrene, gaar
Urogenitalkanalen direkte over i Sædrøret, saa at baade
Urin og Sæd udtømmes ad denne Vej. Penis
bliver endvidere hos de fleste bøjet hen langs
Bugen saaledes, at Spidsen vender fremad. Den
bestaar af to Legemer, corpora cavernosa, der
hos alle højere P. er forbundne med
Sædebenene, og et mediant (corpus spongiosum), der
omslutter Urinledernes nedre Ende og gaar ud
og danner Penis’ meget forsk. formede Hoved
(glans). Dette 3. Legeme mangler hos
 |
| Fig. 3. De Müller’ske Gange og Urogenitalkanalen hos forskellige Pattedyr. A hos Pungdyr, B dobbelt, C tohornet, D simpel Uterus, b Udmundingssted for Blæren, o ydre Munding for Urogenitalkanal, t Tubus, tr Tragt, u Uterus, v Skede. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
