Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pattedyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tallet bliver med disse hos enkelte Hovdyr og
de fleste Gumlere ret stort, helt op til 8 hos
Flodhestene og 13 hos de to Bæltedyr, Priodon
gigas og Tolypeutes conurus; hos disse er da
ikke blot Hoftebenet, men ogsaa en stor Del af
Sædebenet fast forbundet med Hvirvlerne. —
Halehvirvlerne endelig varierer stærkt i
Tal fra 3 hos de »haleløse« Aber til 46 hos de
langhalede Skældyr (Manis macrura). Disse
Halehvirvlers Udvikling og Størrelse staar ikke
i direkte Forhold til Halens Længde; kraftigst
uddannede er de hos dem, der som Hvalerne
og Kænguruerne har Halen omdannet til særligt
Brug, til Svømning ell. som Støttehale. De
forreste er næsten altid udstyrede med Bue og
Tappe, særlig Tværtappe, men disse bliver
bagtil stadig svagere udviklede, forsvinder til sidst,
og hele Hvirvelen bestaar da
kun af et langt, tyndt, med
svage Lister udstyret Legeme.
— De sidstnævnte Hvirvelafsnit
gaar hos Hvalerne, hvor
Bækkenet aldrig naar at træde i
Forbindelse med Hvirvelsøjlen,
jævnt over i hinanden;
Grænserne drages da saaledes, at
man regner, at Halehvirvlerne
begynder der, hvor den
forreste Hypapofyse viser sig
under Hvirvellegemet. —
Ribbenene har som Regel en
dobbelt Forbindelse med
Brysthvirvlerne, idet Hovedet
(capitulum) fæster sig paa
Hvirvellegemet ell. oftest til en
Ledflade paa Grænsen mellem to
Hvirvler, medens Knuden
(tuberculum) forbinder sig med
en Tværtap; hos Monotremerne træder de
dog alene i Forbindelse med Legemet, hos
Hvalerne oftest kun med Tværtappene.
Ribbenene bestaar som Regel af et øvre og et
nedre Stykke, kun hos Kloakdyrene findes indskudt
et lille tredje Stykke mellem disse. Mens
Ribbenenes ventrale Del oftest er brusket, kan den
dog f. Eks. hos Tandhvaler, Gumlere og
Næbdyr være forbenet. Oftest er det Flertallet af
Ribben, der er ægte ɔ: naar hen til Brystbenet,
medens de uægte bagre Ribben med deres
bruskede Del lægger sig op til det bageste ægte og
vokser samen med dette med deres Spidser;
men f. Eks. hos Hvalerne er det langt det
største Antal, der er uægte; hos Bardehvalerne
findes saaledes kun et Par ægte Ribben. Brystbenet
er her kun em bred Plade, medens det ellers er
langt, smalt og fladt, delt i saa mange Stykker,
som der er ægte Ribbensspær; det forreste
Stykke, Haandtaget (manubrium) er oftest
bredere end de flg., medens det bageste er udbredt
til en flad Bruskplade (xiphistemum). En
fremspringende Kam til Muskelfæste findes hos
Flagermus og — mindre udviklet — hos adskillige
gravende Former. Skulderblade (scapulæ)
findes altid, hyppigst er det flade, trekantede
Knogler med en fremstaaende Kam (spina scapulæ);
denne løber oftest ud i en Spids (acromion), der
kan bidrage til at danne Ledskaale for
Overarmen. Desuden sidder paa det forreste Hjørne
den autogene Ravnenæbsudvækst (coracoideum),
udviklet til en særlig Knogle hos Kloakdyrene,
hvor hele Brystbens- og Skulderpartiet er
ejendommelig krybdyragtigt bygget. Nøgleben
(claviculæ) findes næsten kun udviklet hos
flyvende, gravende og klatrende Former
(Flagermus, mange Gnavere, Gumlere, Pungdyr samt
hos Aber), der bruger deres Forlemmer meget
i Retningen udefra-indad, medens det hos de
løbende og svømmende, hvor Lemmet har mest
Bevægelse i Retning bagfra-fortil, enten er
rudimentært som hos mange Rovdyr og nogle
Gnavere ell. mangler helt som hos Hovdyr,
Sæler og Hvaler. — Forlemmerne (Armene)
omformes hos P. stærkt efter Levemaaden. Til
Gravefødder hos Muldvarpen, til
Flyveredskaber hos Flagermusene, til Luffer hos Hvalerne;
særlig lange Forben findes hos klatrende P. som
Aber og Dovendyr, særlig korte hos Sælerne. —
Overarmen (humerus) omformes kun i
mindre Grad; den er næsten altid kortere end
Underarmen, stærkt forkortet er den hos de
bedste Løbere, Hovdyrene. — Opr. ligger
Albueben (ulna) og Spoleben (radius) henh. paa
den bageste og forreste Rand af Lemmet,
saaledes som Stillingen er bevaret i Hvalernes
Luffer, men hos næsten alle andre P. er de drejede,
saa at de ligger overkors; Spolebenet forrest,
med sin øverste Ende pegende noget udad, sin
nederste indad, Albuebenet bagest og omvendt.
Kun hos Aberne kan Underarmen drejes frit;
nogen Frihed er der ogsaa hos fl. Rovdyr, men
hos de allerfleste er Bevægeligheden reduceret
til Fordel for Fastheden. Spolebenet er det mest
udviklede og bærer næsten alene Haanden,
medens Albuebenet væsentlig danner
Ledforbindelsen med Overarmen og danner den egl. Albue;
en Sammenvoksning af Knoglerne finder hyppig
Sted, ja Albuebenet kan f. Eks. hos Hesten
reduceres saa stærkt, at det kun er til Stede som
en Udvækst bagtil paa Spolebenets øverste
Ende. — Haandroden (carpus) bestaar egl.
af to Rækker Smaaknogler, en øvre med 3
(radiale, intermedium, ulnare), en nedre med 5
(carpale I—V) og endelig imellem Rækkerne en
lille 9. Knogle (centrale). Hos P. er carpale IV
og V altid sammenvoksede, og centrale mangler
 |
| Fig. 1. Skelet af Løve. cd Halehvirvler, cp Fodrod, cr Ravnenæbsprocessen paa Skulderbladet, cv Halshvirvler, d Brysthvirvler, fb Lægbenet, fm Laarben, h Overarm, il Hofteben, isch Sædeben, l Lændehvirvler, m Mellemfod, mc Haandrod, p Knæskal, pb Skamben, ph Finger- og Taaled, pv Bækken, sy Spoleben, s Bækkenhvirvler, sc Skulderblad, tb Skinneben, ts Fodrod, u Albuben, zy Kindbue. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
