Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patna - patogen - Patogenese - Patognomik - Patologi - Patomimi - Patois - Paton, John Gibson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalkutta, og den har betydelig Trafik paa Ganges.
Divisionens Administration sker fra Bankipur,
og Garnisonen ligger i Forstaden Dinapur.
P. er utvivlsomt det gl. Pataliputra, Grækernes
Palibothra, der under Kongerne af Magadha
var Indiens vigtigste By, men allerede i 1.
Aarh. e. Kr. laa den delvis i Ruiner. I den nyere
Tid oprettede Englændere, Danske, Hollændere
og Franskmænd Faktorier i P., og 1768 gik
Byen over til Englænderne.
(H. P. S.). M. V.
patogen (gr.) betyder i Lægevidenskaben
sygdomssvækkende. Hyppigst benyttes Ordet p.
om de Mikroorganismer, der viser sig som
sygdomsvækkende i Modsætning til de uskadelige
Arter.
(E. A. T.). Johs. F.
Patogenese (gr.) benyttes i Lægevidenskaben
for at betegne Udviklingen af en Sygdom fra
dens første Begyndelse. En Sygdoms
Fremkomst skyldes flere forsk. indre og ydre
Aarsager, der ved at virke paa den menneskelige
Organisme fremkalder Sygdommen. Denne
Kombination af Aarsager samler man under
Begrebet Ætiologi (s. d.). P. behandler alle
Spørgsmaal om, hvorledes Aarsagerne til
Sygdommen fremkalder netop de for den
karakteristiske Ejendommeligheder.
Johs. F.
Patognomik (gr.), Læren om Sygdommenes
Erkendelse af de Tegn (Symptomer), med
hvilke de fremtræder (P. er altsaa en Del af
Diagnostikken). Patognomoniske kaldes
de Symptomer, der er saa fremtrædende og saa
ejendommelige for den enkelte, bestemte
Sygdom, at denne kan erkendes af Tilstedeværelsen
af det p. Symptom.
(Lp. M.). P. H.
Patologi (gr.) er Betegnelsen for den
Videnskab, der som et Afsnit af Biologien
omhandler Organismens Tilstand og
Livsfænomenerne under abnorme Forhold og Sygdom.
P. samler og bearbejder al vor Viden om
Sygdommene og behandler ikke blot disses
overordentlig talrige og forskelligartede indre
og ydre Aarsager (Ætiologi), og den Maade
paa hvilken Aarsagerne fremkalder
Sygdommens Udvikling (Patogenese) og Forløb,
men tillige de sygelige, anatomiske
Forandringer, der udvikles i Legemet og dets Organer,
endvidere Sygdomsfænomenerne og de
abnorme Forstyrrelser i den syge Organismes og de
enkelte Organers Funktion.
P. er saaledes en yderst omfattende
Videnskab, der atter indbefatter og opbygges paa
Resultaterne af en Rk. andre, bl. hvilke skal
fremhæves Teratologien, der beskæftiger sig
med Organismens og Legemsdelenes abnorme
Udvikling under Fosterlivet og de deraf flg.
Misdannelser, Arvelighedslæren,
Parasitologien og Mikrobiologien,
Læren om Disposition og
Immunitet, den patologiske Anatomi, der
omhandler de syge Vævs og Organers
morfologiske Tilstand og anatomiske Forandringer, den
patologiske Fysiologi, der
beskæftiger sig med Organernes abnorme Funktioner,
Kliniken, der har den særlige Opgave at
studere Sygdomsfænomenerne, som de viser sig
hos Patienterne, samt Sygdommenes
Erkendelse, Bedømmelse og Behandling ved Sygesengen
og Nosografien, der beskriver de enkelte
i Sygdomme og deres karakteristiske
Ejendommeligheder.
Medens den almindelige P. omhandler
det samlede alm. Studium af de patologiske
Tilstande og Fænomener (f. Eks. Læren om
Betændelse, om Smitstoffernes Indvirkning paa
Legemets Celler, om disses Reaktion mod de
sygdomsvækkende Aarsager, om Svulsternes
alm. Udvikling og Natur, om Blodkredsløbets
og Stofskiftets Abnormiteter o. s. fr.)
beskæftiger den specielle P. sig med de enkelte
Organers P.
Man skelner endvidere mellem den interne
og eksterne P., af hvilke den første
omhandler Lidelser, der henhører under den
indre Medicin, den anden kirurgiske Sygdomme.
At denne konventionelle Adskillelse ikke skarpt
kan gennemføres er let forstaaeligt, da talrige
Sygdomme henhører til begge Grupper.
Veterinær P. behandler Husdyrenes P.,
Plante P. Planternes, medens den
komparative P. sammenstiller og sammenligner
Resultaterne af Forskningen over Menneskets,
Dyrenes og Planternes P.
Endelig omhandler Palæo-P. forhistoriske og
uddøde Menneskers og Dyrs Sygdomme.
Johs. F.
Patomimi. Med dette Ord betegnes den
abnorme Sindstilstand, i hvilken Patienterne
frembringer sygelige Symptomer ell.
Beskadigelser af forsk. Art hos sig selv. Disse
Symptomer fremkaldes hyppigstt paa Huden og viser
sig der som Erytemer, Blærer, Kradsninger,
Saardannelser af ofte meget alvorlig Art,
fremkaldt ved Ætsmidler ell Forbrænding.
Undertiden fremkaldes ogsaa Saardannelse i
Munden ell. Svælget. De fleste Tilfælde af farvet
Sved (Chromidrosis) hører ogsaa herhen.
Tilstanden synes ofte at være beslægtet med
Hysteri og kan være vanskelig at holde ude fra
simpel Simulation.
C. Rch.
Patois [pa’twa] (fr.), Dialekt, især opfattet
som Bondemaal i Modsætning til dannede Folks
Sprog ell. Skriftsprog.
O. Jsp.
Paton [’peitən], John Gibson,
protestantisk Missionær paa Ny-Hebriderne, f. 24.
Maj 1824 i Skotland, d. 28. Jan. 1907 i
Melbourne i Australien. Faderen var en fattig
Strømpevæver. Hjemmet var præget af
gammeldags skotsk Fromhed. Faderens Bønner for
Hedningernes Omvendelse vakte Sønnens Lyst
til at bringe Evangeliet ud til Hedningerne.
Først virkede han med stor Dygtighed i 10 Aar
som Bymissionær i Glasgow, paa samme Tid
som han studerede Teologi og Medicin. 1858
sejlede han til Ny-Hebriderne som Missionær
for The Reformed Presbyterian Church, der 1876
blev forenet med The Free Church of Scotland.
1839 havde John Williams (s. d.) forsøgt at
lande paa en af Ny-Hebriderne, men var straks
blevet myrdet og fortæret af de indfødte. Først
1848 lykkedes det skotske Missionærer at vinde
Fodfæste paa den sydligste af disse Øer,
Aneityum. 1858 begyndte P. sit Arbejde paa Øen
Tanna, hvis Befolkning var vilde
Menneskeædere, mistroiske over for alle hvide,
løgnagtige og tyvagtige. Deres religiøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
