Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pas (Dokument) - Pas (Kobberstikkerfamilie) - Pasadena - Pasajes, Los - Pasargada - Pasca, Alix Marie Anigèle Séon Pasquier - Pascal, Blaise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 13. Juli 1917 fik Pasloven flg. Tilføjelse:
»Naar det anses paakrævet af Hensyn til Rigets
Sikkerhed ell. Opretholdelsen af den offentlige
Orden, kan Kongen træffe Bestemmelse om
Pligt for Rejsende til at være forsynet med
Pas«. I Henhold til denne Bestemmelse og kgl.
Resol. 24. Aug. 1917 har Justitsdepartementet
fastsat nærmere Forskrifter om Pastvang for
Rejsende, som kommer til Riget.
K. Ø.
Pas [pas] (Passe), holl. Kobberstikkerfamilie
i 17. Aarh., omfattende Medlemmerne: Crispin
van de P. den Ældre (c. 1565—1637) og
hans fire Børn: Crispin den Yngre (c.
1589—c. 1667), Simon (c. 1590—1647),
Willem (virksom i England efter 1625) og
Magdalene (c. 1600—c. 1640). Slægtens Arbejder,
der lader sig forfølge over et Tidsrum af
næsten 100 Aar, omfatter over 2000 Blade,
Portrætter, Genrebilleder, Titelbilleder og
Illustrationer af alle Slags. Trods den overvældende
Produktion udmærker Familiens Arbejder —
særlig Portrætterne — sig ved en
samvittighedsfuld Udførelse i den ældre Skoles fint udførte
Stikmanér. Fl. Medlemmer af denne Familie
havde Tilknytning til Danmark; saaledes kom
Simon de P., der havde virket i England, hertil
c. 1624 og virkede som kgl. Kobberstikker til sin
Død. Her virkede ogsaa Crispin de P., den
yngste, i Tiden c. 1643—80. Kobberstiksamlingen
ejer et Antal Tegninger til Danmarks Historie,
af hvilke en Del er signerede Crispin de Pas,
en enkelt med tilføjet Stedbetegnelse: i
København. Disse skyldes Crispin d. Y. (Litt.:
Franken, L’oeuvre gravé des van de P. [1881]).
(A. R.). L. S.
Pasadena [päsə’di.nə], By i U. S. A.,
California, ligger 14 km Ø. f. Los Angeles ved Foden
af San Gabriel Mountains og ved den sydlige
Pacificbane. (1920) 45354 Indb. P. har elektrisk
Bane til Los Angeles, og i den kunstig vandede
Omegn drives rig Sydfrugtkultur.
G. Ht.
Pasajes [pa’sakæs] Los (fr. Pasages), By i
det nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa, ligger
ved det Biscayiske Hav, 6 km Ø. f. San
Sebastian og 15 km fra den fr. Grænse, har
Marinearsenal, Fort og Havn samt Udførsel af Vin,
Jern, Bly og Asfalt og Indførsel af Kul. (1920)
3000 Indb.
C. A.
Pasargada [gr. -’ga-] (Pasargadai) var
i Oldtiden Persiens gl Residensstad, grundlagt
af Kyros paa det Sted, hvor han havde slaaet
Mederne. Her fandtes ogsaa Kyros’ Grav inde i
en Park. Byens Beliggenhed er ikke ganske
sikker; man søger den ved Floden Polvar N. f.
Persepolis, hvor der endnu findes nogle
gammelpersiske Gravmæler, men efter de gl. Forf.’s
Beskrivelser synes den rigtignok snarere at have
ligget SØ. f. Persepolis.
H. H. R.
Pasca [pas’ka], Alix Marie Anigèle
Séon Pasquier, kaldet P., fr.
Skuespillerinde, f. 1835 i Lyon, d. 24. Maj 1914. Først efter
sin Ægtefælles, en rig Købmands Død
debuterede P. 1864 paa Gymnase som Baronesse
d’Ange i Le demimonde og fik derefter,
protegeret af A. Dumas fils, Lejlighed til i Roller som
Heloïse Paranquet, Anna Aubray og Fernande at
vise et ikke dybt, men energisk Talent, der
støttedes af hendes Skønhed. 1870—74 var hun
ansat ved det fr. Teater i Petrograd, siden
optraadte hun i London og paa de parisiske
Privatscener, indtil hun 1893 trak sig tilbage. P.’s
kunstneriske Omraade var de elegante
Verdensdamer og Mødrene fra det højere
Samfundslag. Hun kreerede ikke faa Roller i
Stykker, som siden blev spillet over hele Verden.
Under Coquelin’s Gæstespil paa det kgl. Teater
1881 udførte P. bl. a. Baronessen i »Slottet i
Poitou«.
R. N.
Pascal [pa’skal], Blaise, fr. Teolog og
Matematiker, f. i Clermont 19. Juni 1623, d. i
Paris 19. Aug. 1662. P. var af anset Æt. Hans
Moder døde tidlig, og hans tre Aar ældre Søster
Gilberte kom
da
efterhaanden til at
overtage Moderens
Opgaver. Hun
fik stor
Indflydelse paa P.
Faderen rejste
1631 til Paris
for sin Søns
Uddannelses
Skyld, thi det
viste sig snart,
at P. var
glimrende begavet;
men Faderen
blev selv hans
Lærer og førte
ham navnlig
ind paa
Studiet af de klassiske Sprog. Det var Meningen,
at P. senere skulde uddannes ogsaa i Matematik,
men saa opdagede man, at han selv var
kommen ind paa dette Fag. — 1646 kom Familien
P. i Berøring med en jansenistisk Kreds, og
Paavirkningen fra denne blev ikke uden Følger.
P.’s yngste Søster Jacqueline blev dybt religiøst
greben og vilde intet hellere end være Nonne i
det jansenistiske Samlag i Port-Royal. Faderen
gav imidlertid ikke Tilladelse dertil, og først
da han 1651 var død, kunde hun følge sit
Hjertes Trang. P. kom ind i en aandelig
Gæringsperiode, fremkaldt dels ved religiøse Kampe,
dels ved legemlig og sjælelig Overanstrengelse
under Arbejdet. En Tid søgte han at skyde
Livets Alvor fra sig, men 1654 kom det til en
Krise, som endte med et afgørende religiøst
Gennembrud. Ogsaa han trak sig nu tilbage til
Port-Royal, ikke som Munk, men dog som
afgjort Tilhænger af dette Steds Aandsretning, og
her levede han sine bedste Aar. Hans Helbred
bedredes ogsaa her. Paa den Tid var den kat.
Kirke i Frankrig spaltet i to Lejre, Jesuitismens
og Jansenismens, og P. kom hurtig ind i
Kampen og blev i Virkeligheden Jesuitternes
farligste Fjende. 1656 udkom det første af hans
berømte »Provincialbreve«, Lettres écrites à un
Provincial par un de ses amis, en Serie paa i
alt 18 smaa Lejlighedsskrifter i Brevform, i
hvilke han skarpt, vittigt og overlegent, men
med dyb sædelig og religiøs Alvor tager Tidens
brændende Spørgsmaal, først og fremmest paa
det religiøse Omraade, op til Behandling.
Jesuiternes svage Punkter, Probabilismen, Læren
om det hemmelige Forbehold, Læren om
Synden o. s. v., blev her blottede og lagt frem for
 |
| B. Pascal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
