Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Louvre-Kajen. Der paabødes en ordnet Gadebelysning,
og 1728 anbragtes de første Gadeskilte. Skønt
Kongeboligen af Ludvig XIV flyttedes til
Versailles og forblev der til 1789, vedblev P. dog
at være Brændpunktet for det fr. Aandsliv og
udøvede sin Tiltrækning ikke blot inden for
Frankrigs Grænser. Ny Institutioner oprettedes
efterhaanden. Til Univ. knyttedes Collège
Mazarin og Observatoriet, Operaen og Théâtre
français oprettedes, adelige og fyrstelige Palæer
byggedes i St. Germain og St. Honoré, Palais
Bourbon og Militærskolen paa Mars-Marken
opførtes, Place Louis XV med Enevoldskongens
upopulære Statue indrettedes for siden ved
Navneforandring at blive den berømte
Concorde-Plads. 1786 opførtes den delvis indtil 1860
bestaaende Ringmur for at sikre Opkrævningen
af Accisen.
Revolutionens Historie foregaar næsten
udelukkende i Paris. Fraset Nedrivningen af
Bastille og nogle mindre Ødelæggelser gik det kun
i ringe Grad ud over Byens Bygninger. Men
Magten og Styrelsen faldt ud af Kongens,
Hoffets og Adelens Hænder og gled over til
Trediestand. Efter Bastille-Stormen 14. Juli 1789 fik
Kommunalraadet Styrelsen af Byens
Anliggender, og Nationalgarden oprettedes. Derefter tog
Emigreringen af Prinser og adelige sin
Begyndelse. Det flg. Aar blev Jakobinernes og
Cordelierernes revolutionære Klubber en Magt, og
under Marat’s og Desmoulins’ Ledelse begyndte
Folkepressen sin Virksomhed. En Frugt af
denne var Optøjerne 20. Juni 1792, og 2.—6. Septbr
udførtes de berygtede Myrderier for at ramme
Folkebevægelsens Modstandere. Dumouriez’
mislykkede Forsøg paa at føre Hæren mod P.
bevirkede, at Velfærdsudvalget fra Apr. 1793 fik
Magten i P. og Frankrig, først under Danton’s
og fra Juli 1793 til Juli 1794 under Robespierre’s
Ledelse. I denne Rædselstid var Guillotinen i
stadig Brug, og fra 10. Juni til 14. Juli 1794
besørgede den 1400 Henrettelser. Dette var dog,
selv for P.-Pøbelen, for grufuldt, og Bevægelsen
i modsat Retning tager nu Fart, Robespierre
falder, og det lykkedes Royalisterne fra 5. Oktbr
1795 at faa en Opstand i Gang; men den sloges
ned af Napoleon Bonaparte. Der kom under
Direktorialregeringen noget mere Ro over P.,
men denne indtraadte dog først helt, da
Napoleon som Førstekonsul og Kejser blev Byens
Herre. Under Revolutionen skete der ikke
Nyanlæg; men Landet havde faaet at føle, at det
var nødt til at følge Hovedstadens Luner og
Bud. I højere Grad end før var den bleven
Landets Hovedstad. Under Napoleon var P.
politisk død og magtesløs; men til Gengæld
paabegyndtes en Række store Foretagender, der,
selv om de ikke alle fuldførtes, gjorde P.
til en enestaaende By. Hærene hjembragte
uvurderlige Kunstskatte og videnskabelige
Samlinger. Seinen fik ny Kajer, Ourcq-Kanalen
gravedes, ny Havne anlagdes, Handelslivet fik et
Opsving ved Torveanlæg og Opførelsen af
hensigtsmæssige Haller. Place du Carrousel
udvidedes, omgaves med en Mur og prydedes med
en Triumfbue for Hærens Bedrifter, Søjlen paa
Vendôme-Pladsen rejstes, og Tuileriernes Have
blev forskønnet. Grunden lagdes til Børsen og
Handelstribunalet. Over Seinen byggedes Pont
des Arts, Austerlitz- og Jena-Broerne, og den
store Triumfbue paa Stjernepladsen
paabegyndtes. 1814 trængte de Allieredes Tropper ind i
Frankrig. 30. Marts stormede de P., og efter
et tappert Forsvar af Marmont’s og Mortier’s
Tropper bemægtigede de sig efter store Tab
Montmartre’s og Romainville’s Højder. Om
Eftermiddagen afsluttedes Vaabenhvile, og i Løbet
af Natten undertegnedes Byens Kapitulation.
31. Marts holdt Ruslands Kejser og Preussens
Konge deres Indtog i Spidsen for deres Garder.
3. Maj holdt Ludvig XVIII sit Indtog, og 30 Maj
undertegnedes den første P.-Fred. Næppe et
Aar efter aabnede P. sig paa ny for Napoleon.
20. Marts holdt han sit Indtog, og 1. Juni sav
han en glimrende Fest paa Mars-Marken. 25.
Juni forlod han efter Nederlaget ved Waterloo
P. for stedse, og 7. Juli holdt de allierede
Tropper, efter at Davout havde rømmet Byen, deres
Indtog, og Dagen efter kom Ludvig XVIII for
anden Gang. En Del af de røvede Kunstskatte
bortførtes, og 20. Novbr undertegnedes den
anden P.-Fred.
Der hengik nu en Rk. fredelige Aar, indtil
det republikanske Parti ved Revolutionen i Juli
1830 kastede den reaktionære Regering over
Ende, uden dog at være stærk nok til at faa
Republikken indført. Under Borgerkongedømmet
fortsattes en Del af de under Napoleon
paabegyndte Arbejder. Tuilerierne blev delvis
ombygget, Madeleine-Kirken, den store Triumfbue,
Kunstakademiet og fl. Broer over Seinen
fuldførtes, Luksor-Obelisken rejstes paa
Concorde-Pladsen, Brolægningen, Afløbsforholdene og
Belysningen forbedredes. Ved Februarrevolutionen
1848 kom Republikanerne til Magten, og der
oprettedes Statsværksteder i P. I Marts og
April kom det i Anledning af Valget til
Nationalforsamlingen til Optøjer, som dog Lamartine
ved sin Veltalenhed fik Bugt med. Men da
Statsværkstederne ophævedes, kom det fra 23. Juni
til en truende Opstand, som Cavaignac kvalte
med Blod i Løbet af 4 Dage. Tallet paa døde
og saarede var 8000. Reaktionen voksede atter,
og støttet af Provinsens konservative Befolkning
lykkedes det Louis Napoleon at opnaa
Præsidentværdigheden og siden Kejsernavnet. Under
Ledelse af Seine-Præfekten Haussmann blev P.
under det andet Kejserdømme næsten en ny
By. Hele Kvarterer med snævre,
middelalderlige Gader forsvandt for brede, luftige
Boulevarder. Flot og resolut førtes de fra den ene
Ende af Byen til den anden, uden Hensyn til
Bekostning og Hindringer. Beg. gjordes med
den store nord—sydlige Gennembrudslinie, der
betegnes af Strasbourg-, Sebastopol-, Palais- og
St-Michel-Boulevarderne. De efterfulgtes af
Boulevarderne Haussmann og Magenta, Gaderne
Rivoli, Turbigo, Lafayette o. a. paa venstre og St
Germain paa højre Seine-Bred. Desuden
anlagdes Champs Élysées, Louvre udvidedes,
Centralhallerne, Handelstribunalet og den store Opera
opførtes, Nationalbiblioteket blev udvidet, og
under Ledelse af Alphand, Haussmann’s højre
Haand, forvandledes Boulogne- og
Vincennes-Skovene til henrivende Parker, og i de 1860
indlemmede Forstæder anlagdes Parkerne Monceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
