Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Bydele og Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Service géographique de l’Armée. I V. hæver sig
over Husmasserne Invalidehotellets forgyldte
Kuppel, for hvilken de tilhørende omfangsrige
Bygninger, der dækker et Fladerum paa 127000
m2, kun synes at danne et lavt Fodstykke,
paa Mars-Marken Eiffel-Taarnets
himmelstræbende Jernbygning og bag dette det højtliggende
Trocadéro-Palads. Invalidehotellets
Paladskaserne byggedes under Ludvig XIV og
udvidedes under Napoleon I til Bolig for 7000
Krigsinvalider. Deres Tal er for Tiden (1924)
c. 150, og Bygningerne er nu indrettede til
et historisk Museum for den fr. Armé, en
enestaaende Samling af Vaaben og Rustninger fra
alle Tider og Folk, ikke blot europ., men ogsaa
asiatiske og afrikanske, en Park af erobrede
Kanoner, Batterie triomphale, hist. Relikvier
(Jeanne d’Arc’s Standart, Kongerustninger, Ting,
der har tilhørt Napoleon, fjendtlige Faner o. s. v.),
det første Automobil (Citroën), som krydsede
Sahara (1922—23), etc. Under den store
Kuppelhvælving staar Napoleon’s Sarkofag af rød,
finsk Granit omgiven af Austerlitz-Fanerne, og
over Gravkapellets Dør læses disse Ord af hans
Testamente: »Jeg ønsker, at min Aske maa
hvile ved Seinens Bred hos det franske Folk,
som jeg har elsket saa højt«. Desuden er der
bisat Napoleon’s kgl. Brødre Josef og Jérôme.
Ud mod Seinen vender den træbeplantede
Esplanade des Invalides med Avenue du
General Gallieni, og paa Sydsiden ligger Place
Vauban, et Mødested for 7 brede Gader.
Vestligere mellem Place Fontenoy og Avenue de la
Motte Picquet breder sig
Militærhøjskolens store Bygningskompleks, der støder op til
Mars-Marken, Champ de Mars, som først var en
Eksercerplads, men senere blev Skueplads for
store Folkefester og milit. Festligheder samt for
de i P. afholdte Verdensudstillinger, den seneste
1900. Ud mod Seinen, lige for Jena-Broen og
Trocadéro, staar Eiffel-Taarnet (s. d.),
der er Verdens højeste Bygning (300 m) og
byder det bedste Rundskue over P. Ud mod
Seinen ligger de to Banegaarde Champ de Mars og
Invalides samt Garde Meuble de l’État, den
fineste Udstyrsforretning i Europa, desuden
Militærmagasinerne og
Tobaksmanufakturet, der er en Statsinstitution.
Randkvartererne. Disse har i Tidens
Løb krystalliseret sig om den indre By og blev 1860
indlemmede i P.’s Kommune. Den sydl.
Bydel omfatter de gl. Forstæder Grenelle,
Vaugirard, Petit Montrouge og la Glacière. Ø. f.
Luxembourg-Haven ligger Institut Océanographique,
Institut Géographique og Institut du Radium, og
i Rue l’Abbé de l’Epée findes Døvstummeskolen,
det pæd. Mus. og École Normale Supérieure til
Uddannelse af Latinskolelærere. Sydligere findes
et helt Hospitalskvarter, bl. a.: Hôpital du Val
Grace, opr. et Benediktinerkloster, nu
Militærhospital, og ved Siden af Val de Grace’s
Kuppelkirke med Gravmæler over Prinser og
Prinsesser af Huset Bourbon og Observatoriet,
grundlagt 1672, med Chapu’s Statue af
Astronomen Leverrier. Lidt længere mod V. ligger
Montparnasse-Kirkegaarden og østligere
i Avenue des Gobelines og ud mod den lille
Bièvre-Flod det berømte
Gobelinsmanufaktur, en i det ydre uanselig Bygning. Det
er en Statsanstalt, men opr. oprettet af
Uldfarveren Gobelin, der beskæftigede nogle af Henrik
IV indkaldte ital. og nederlandske Vævere.
Anstalten købtes af Ludvig XIV og har siden
arbejdet for Staten. — De nævneværdigste
Pladser er mod Ø. Place d’Italie, et Mødested for 8
Gader, og S. f. Observatoriet Place Denfert
Rochereau, hvor 7 Gader krydser hinanden.
Her er Nedgangen til Katakomberne, gl.
underjordiske Stenbrud, som senere blev Gemmested
for Dødningeben. I Nærheden ligger
Denfert-Banegaarden og lidt længere mod V.
Montparnasse-Banegaarden ud mod
Boulevarden af s. N. Helt ude i den vestlige
Byende i Rue de Vaugirard ligger l’Institut Pasteur
og i den sydlige Udkant Slagtehallerne, det
store Vandreservoir og den smukke
Montsouris-Park.
V. f. Concordepladsen aabner sig den
berømte Promenade Champs Élysées. Til venstre
i Parkanlægget har man Petit Palais og Grand
Palais, hvor den aarlige Kunstudstilling,
Salonen, afholdes, og Palais de Glace. Til højre
finder man Varieteerne Ambassadeurs,
Alcazar, og i en Tværallé, halvt skjult af et
Haveanlæg, Præsidentens Residens, Palais de
l’Élysée, et mindre Slot opført af Markisen af
Pompadour. Promenaden fortsætter sig 2 km
mod V. gennem Avenue des Champs Élysées og
Avenue des Grandes Armées, hvorigennem
Napoleon 1806 førte Storarmeen. Midtvejs, paa
Place de l’Étoile, Stjernepladsen, hvorfra 12
brede Gader udstraaler, hæver sig den store
Triumfbue, L’Arc de Triomphe, det mægtige
Sejrsmonument for Napoleons-Krigene, smykket
med mange Billedværker og udmærket ved sine
store Dimensioner, 45,3 m i Højden, 40,8 m i
Bredden og 22 m i Dybden. Under Triumfbuen
findes den ukendte Soldats Grav (fra
Verdenskrigen). Promenaden viser sig i Tiden Kl. 3—5
i al sin Glans, fyldt som den da er med et
hastende Tog af Herskabskøretøjer og
Luksusautomobiler, hvis Maal er
Boulogne-Skoven, der som en stor Lunge paa 872 ha
strækker sig langs den sydvestlige Del af Byen og
omslutter Væddeløbsbanerne Longchamp og
Auteuil samt en betydelig botanisk-zoologisk
Have, Jardin d’Acclimatation.
Kvarteret S. f. Triumfbuen
begrænses af Seinen og Boulogne-Skoven. Det er
vokset op om de gl. Landsbyer Passy og det
længere mod S. liggende Auteuil, der p. Gr. a.
Boulogne-Skovens Nærhed er blevne
forvandlede til smukke Villakvarterer, som huser en
velhavende Befolkning. Fra den højtliggende
Place de l’Étoile fører Avenue de Bois de
Boulogne ud til Bois de Boulogne og Avenue Victor
Hugo, der fortsættes i Avenue Henri Martin,
ud til Muette-Parken, hvor der findes
Rester af et kgl. Jagtslot. Fra Triumfbuen fører
en tredje Aare, Avenue Kléber, mod S. til
Trocadéro-Paladset, opført 1878 i maurisk
Stil med to 82 m høje Minarettaarne. Paladset
ligger højt, og Skraianingen mod Seinen dækkes
af et Anlæg, hvorigennem man over Jena-Broen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
