Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parafrase - Parafyse - Paragenesis - Paragoge - Paragon - Paragonimus - Paragonit - Paragonitskifer - Paragoutte - Paragraf - Paragrafi - Paragram - Paragua - Paraguana - Paraguassú - Paraguay (Flod) - Paraguay (Republik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parafrase (gr.), Omskrivning, 1) en
udvidende ell. tydeliggørende Oversættelse af et
Skrift ell. Dele af et saadant i andre Ord.
Cl. W.
2) Et Musikstykke, i hvilket Komponisten i fri
Form behandler et Tema, varierer det og
udstyrer det med Figurværk og Forsiringer.
S. L.
Parafyse (bot.), d. s. s. Safttraad.
Paragenesis (gr.) kaldes efter Breithaupt
Mineralernes Forekomst i hverandres Følgeskab
paa de enkelte Mineralfindesteder. Studiet af P.
angaar baade Omfanget af og Relationerne
inden for ethvert foreliggende Mineralselskab,
endvidere den Maade, hvorpaa Mineralerne er
voksede sammen, Forskellighederne i deres
Habitus og Strukturforhold o. s. v.; det giver derfor
Oplysning om Dannelsesforholdene og
Dannelsesrækkefølgen og tillader at drage Slutninger
om Tilblivelsesaarsager og Dannelsesmaader for
mange Mineraler, hvis Oprindelse ikke kunde
udredes, hvis man nøjedes med at betragte dem
enkeltvis.
(N. V. U.). O. B. B.
Paragoge (gr.), en nu i Sprogvidenskaben
meget sjældent brugt Benævnelse for en
Tilføjelse til et Ord af en ell. fl. Lyd uden
selvstændig Bet.
O. Jsp.
Paragon (gr.), Prøvesten, Mønster; en Slags
Bogtrykkerskrift.
Paragonimus, se Ikter.
Paragonit, se Glimmer.
Paragonitskifer, se Glimmer.
Paragoutte [-’gut], et lille Redskab til
Forhindring af Spild ved Udskænkning af Flasker,
bestaar af en i en Korkprop anbragt Udløbstud
af Nysølv ell. Sølv og med omtr. parabolsk
Sidelinie.
K. M.
Paragraf (gr.), Afdeling, Afsnit i et Skrift
Paragraftegn: §.
Paragrafi (gr.), Forstyrrelse i Skriveevnen,
se Afasi.
Paragram (gr.), indskudt Tilføjelse til et
Skrift: Vittighed bestaaende i, at man borttager
ell. ændrer et Ords første Bogstav: Biberius
(Drukkenbold) for Tiberius.
K. H.
Paragua [pa’ragwa], se Palavan.
Paraguana [para’gwana], Halvø ved
Nordkysten af Venezuela, danner en rundagtig,
indtil 700 m høj Bjergmasse, som ved en smal
Sandtange er forbundet med Fastlandet.
M. V.
Paraguassú [paragua’su], Flod i Brasilien,
udspringer paa Serra das Lavras Diamantinas
og udmunder i Bahia de Todos os Santos.
M. V
Paraguay [para’gua^i], Biflod til Rio Paraná,
udspringer paa Matto Grosso-Plateauet i
Brasilien, løber hurtig ned i Lavlandet og bliver
sejlbar for smaa Fartøjer. Det samme gælder
dens østlige Biflod Rio Cuyabá. Her breder sig
et fladt Lavland 150—200 m o. H. mellem Serra
de São Jeronymo og den bolivianske Sierra de
Chiquitos. Paa det flade Land danner Floderne
i Regntiden store Oversvømmelser, og Afløbet
er i det hele taget vanskeligt. Neden for
Corumbá træder Højlandets Bakker nær til Floden,
uden at dette gør Skaar i Sejlbarheden, og
snart forlader den det brasilianske Territorium
og flyder ind i Republikken P. Her modtager
den V. fra den for smaa Dampere sejlbare Rio
Pilcomayo og danner nu Grænsen mellem
Republikkerne P. og Argentina. Paa denne
Strækning modtager den Rio Bermejo, som ligeledes
er sejlbar for smaa Skibe, og falder endelig med
tre Mundinger ud i Rio Paraná, 25 km ovf.
Corrientes. P. er helt og holdent en
Lavlandsflod, bestemt til i Fremtiden at blive en af
Handelens Hovedveje, naar engang de rige Egne i
dens Opland faar em tættere Befolkning. Det
vilde ikke være særlig bekosteligt ved
Kanalanlæg at sætte den i Forbindelse med Rio
Guaporé og derved med Rio Madeira og
Amazonfloden.
M. V.
Paraguay [para’gua^i], Republik i Sydamerika,
Indlandisstad uden Kyst, skilles fra Argentina ved
Floderne Rio Paraná, Rio P. og Rio Pilcomayo.
Grænsen mod Brasilien er fastsat ved Traktat
af 1873 og følger dels Flodløb, dels Bjergrygge,
Grænsen mod Bolivia gaar gennem næsten
ubeboede Egne og er endnu ikke fastlagt. Arealet
er 253100 km2. Befolkningen ansloges 1917 til
1 Mill. Republikken P. gennemstrømmes af den
store Flod Rio P., som er Landets vigtigste
Færdselsaare og sætter det i sejlbar
Forbindeise med Omverdenen. Af Grænsefloderne er
Rio Paraná sejlbar indtil Strømhvirvlerne ved
Vuelta Stanguaymi ved 26° sydl. Bredde, og
Rio Pilcomayo er sejlbar for Smaafartøjer.
Landet V. f. Rio P. hører til Gran Chaco og
er en næsten vandret Slette, udsat for
Oversvømmelser, og uden for Flodens nærmeste
Omgivelser er der intet gjort for at bebygge den.
Ogsaa mod Ø., navnlig i Vinkelen mellem Rio
P. og Rio Paraná, findes Strækninger, som
hører til det lave flade Sletteland, der i
Tertiærtiden var en Bugt fra Atlanterhavet. Den
største Del af det østlige P. er dog et
Plateauland i Fortsættelse af det brasilianske Højland
og ligesom dette furet af Floddale og derved
i stærkere ell. svagere Grad udformet som et
bakket Højland. Mod N. ved Brasiliens
Grænse kaldes det Sierra de Amambahy og naar en
Højde af c. 1000 m. Længere S. paa gaar det
Bakkedrag, som danner Vandskellet mellem
Rio P. og Rio Paraná under Navnet Cordillera
de Villa Rica og naar i Cerro Tatuy en Højde
af 680 m. Undergrunden bestaar væsentlig af
Sandsten, hvilende paa Kalksten, som kun
længst mod V. kommer frem til Overfladen.
Sandstensplateauerne er i Regelen dækket af
en Smuldringsskorpe, medens der i Lavningerne
har samlet sig en frugtbar, rød Lerart. P.
ligger ved Grænsen mellem den tropiske og den
subtropiske Zone, men i øvrigt vides meget
lidt om Landets Klima. I Asunción har Juni
16,1° i Middeltemp., Decbr 27,0°, lidt længere
N. paa i Itacurumbi har Juni 16,9°, Januar 26,5°,
og paa Chaco Missionens Station ved
Vendekredsen er de tilsvarende Tal 19,1° og 28,7°.
Skønt Vinteren er varm, er Nattefrost ikke
udelukket. I Byen Asunción er 2,4° den laveste
maatte Temp.; ude paa Landet har man set
Is paa Vandpytterne, og Rimrost indtræffer fl.
Gange hver Vinter. Selv fra Chaco Missionens
Station er der angivet to Graders Frost. Under
disse Forhold er Dyrkning af de i snævrere
Forstand tropiske Kulturplanter udelukket.
Den aarlige Normalnedbør er i Itacurumbi 145,1
cm, hvoraf 120,8 cm i Maanederne Oktbr—Maj,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
