Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paradisfugle - Paradisfuglen - Paradiskorn - Paradiso - Paradistræ - Paradisæble - Paradoks - Paradoks, hydrostatisk - Parados - Paradoxides - Paradoxit - parafere - Parafimose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og under Rugningen fastbindes ved de lange
Traade i Hannens Hale. Først 1824 iagttog en
Naturforsker, Lesson, P. i deres Hjemstavn,
som senere er berejst af adskillige andre,
saaledes Wallace, Rosenberg og
Hunstein, som har iagttaget og beskrevet deres
Liv og Sædvaner samt opdaget ny Arter. Imod
de alm. Arter føres en ivrig Udryddelseskrig,
idet de i Tusindvis fanges og dræbes, for at
deres Fjer kan bruges som Pynt paa
Damehatte. Tallet af de Skind, der alene i London
aarlig sælges hertil1, løber op i Titusinder, og
hidtil er der ikke truffet nævneværdige
Foranstaltninger mod den Ødelæggelse, der truer
negle af Jordens herligste Skabninger. Af de
talrige Slægter, ofte kun indeholdende een eller
faa Arter, er flg. de mest bekendte:
Paradisea, hvortil hører de først kendte
Former, udmærker sig ved de mægtige
Fjerbuske, der udgaar fra Kroppens Sider, samt ved
at de midterste Halefjer er meget lange og
tynde. Der findes i alt c. 15 Arter, deriblandt
den først til Europa bragte, P. apoda L. med en
straagul Fjerbusk; hos andre er Fjerbusken rød
ell. brun; den pragtfuldeste Art er den blaa P.
(P. rudolphi Finsch), sort og blaa af Farve med
en Fjerbusk, der ovenfra er rød, nedenfra blaa
i forsk. Nuancer.
Paradisskaderne (Astrapia), 4 Arter,
kendetegnede ved Fjerenes vidunderlige Glans
og ved den lange Hale, der er 3—4 Gange saa
lang som Kroppen.
Kongeparadisfuglen (Cicinnurus
regius L.), den eneste Art af sin Slægt, er en af
de ældst kendte P. og en af de skønneste. Den
er kun saa stor som en Lærke, ovenpaa
skinnende karminrød. Brystskjoldet er grønt
ligesom Spidserne af de korte Fjerduske paa
Siderne. De midterste stærkt forlængede Halefjer
hærer kun Fane i den yderste, spiralformet
oprullede Ende.
Krave-P. (Lophorina), 2 Arter, har en
mægtig Krave dels udgaaende fra Halsen og
dækkende Brystet, dels udgaaende fra Nakken,
dækkende Ryggen.
Falcinellus, 4 Arter, har et langt, buet Næb,
en enorm lang Hale og 2 Fjerbuske paa hver
Side med forsk. farvede og byggede Fjer.
Seleucides, med kun een Art, er sort paa
Hoved, Hals og Ryg med violet Glans, medens
de mørke Brystfjer danner et Skjold med en
lysegrøn Bræmme. De stærkt forlængede Fjer
paa Kroppens Sider er lysegule; 6 paa hver
Side, mangler Fane og er traadformede, 30 cm
lange.
Hos Manucodia med 6 og Phonygammus med
4 Arter er Farven mørk, ens hos begge Køn.
Luftrøret er hos disse Slægter stærkt forlænget,
ligger i Bugter ell. i en Spiral under Huden
paa Brystet.
Nye Arter af P. opdages stadig. Bl. disse,
hidtil kun kendt i sparsomt Tal, er
Vimpelbæreren (Pteridophora alberti A. B. Mej.),
hvor Hannen (Hunnen er ukendt) har beskedne
Farver, men bærer 2 c. 40 cm lange,
omdannede Fjer, der fra Nakken lægger sig hen langs
Ryggen, mangler Inderfane og har Yderfanen
omdannet til smaa, firkantede, emaillelignende,
lyseblaa Hornplader, vel den ejendommeligste
Fjerprydelse, der overhovedet findes i
Fugleverdenen. (Litt.: Lesson, Hist. natur. des
Oiseaux de Paradis et des Epimaques [Paris
1835]; Elliott, Monogr. of the Paradiseidæ
[London 1875]; R. B. Sharpe, Monogr. of the
Paradiseidæ and Ptilonorhynchidæ [Lond.
1892—98]; W. Rotschild, Paradiseidæ i »Das
Tierreich« [Berlin 1898]).
O. H.
Paradisfuglen (Apus), et lidet Stjernebillede
paa den sydliget Himmel i Nærheden af
Sydpolen, indeholdende efter Backhouse 34 for det
blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf kun 3 er af
4. Størrelse; alle de øvrige er svagere. Der
findes en Del Dobbeltstjerner, og bl.
Stjernetaagerne og Stjernehobene en delvis opløst globular
Stjernehob med Stjerner fra 14. Størrelse. Af
foranderlige Stjerner kendes hidtil kun 6, hvoraf
2, θ og R, er saa vidt synlige for det blotte Øje
paa det lysstærkeste, de øvrige er teleskopiske.
J. Fr. S.
Paradiskorn, se Amomum.
Paradiso, se Lugano.
Paradistræ, se Aloëtræ.
Paradisæble, se Tomatplante og
Æbletræ.
Paradoks (gr.), en Sætning ell. Mening, der
støder an mod de alm. Anskuelser og Meninger
og derfor synes sælsom, besynderlig og
modsigende »som Sandheder, der kommer hundrede
Aar for tidlig«. Paradoksi: paafaldende
Særhed ell. Egenhed i Meninger. Den, der med
Flid bestræber sig for at hævde saadanne
besynderlige, mod anerkendt Sandhed stridende
Sætninger, kalder man en Paradoksmager.
Cl. W.
Paradoks, hydrostatisk, se
Hydrostatik, S. 41.
Parados [para’do] (fr.) er en Jordmasse,
saaledes beliggende i Forhold til en bestemt
Forsvarslinie, at den dækker denne imod
Rygbeskydning, og kaldes under Hensyn til dens
Udstrækning i Alm. Rygværn ell.
Rygtravers.
Sch. P.
Paradoxides, en ejendommelig Trilobitslægt,
som udelukkende tilhører den kambriske
Periode, i hvis Aflejringer den er meget hyppig.
Hovedet er stort og løber bagtil ud i en spids
Torn paa hver Side; Øjnene store,
halvmaaneformede; Kroppen sammensat af talrige Led;
Halen ganske lille med tydelig leddelt Akse.
J. P. R.
Paradoxit, se Feldspat.
parafere (af det gr. παραηραφος: Sving ell.
Snirkel ved Navnets Underskrift) bruges i det
officielle Forretningssprog omtr. som enstydigt
med: »medunderskrive«, saaledes at den
paraferende ved sin Underskrift indestaar for
Ekspeditionens Overensstemmelse med den
beslutningstagende Myndigheds virkelige Afgørelse og
for dens Ægthed.
(C. V. N.). K. B.
Parafimose (gr., vulg. »spansk Krave«)
benævnes den Tilstand, hvor en forsnævret ell.
betændt Forhud er ført tilbage hag ved Glans penis
og ikke atter kan føres frem over dette. P. Gr. a.
den derved frembragte Indsnøring opstaar der
i Reglen en betydelig Opsvulmning af Glans
(»Hovedet«), hvorved en Fremføring yderligere
vanskeliggøres, og der kan endog opstaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
