Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papyrus - Papyrusplante - Papyrusruller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. Maade. Man fik deraf Tovværk, Skihssejl,
Bakker, Kurve, ja hele Baade, hvormed man
kunde befare baade Kanaler og selve Nilens
Hovedløb. Man dannede ogsaa Sandaler af P.,
ja endog Klædningsstykker. Da Dyrkningen af
den ægte P. var underkastet visse
Indskrænkninger, ja endog, i alt Fald i visse Tidsrum, var et
Regale, er det rimeligt, at andre Arter af
Cypergræsser, særlig Cyperus dives, bar tjent som
Surrogat ved Forarbejdelsen af de omtalte
Genstande, kun ikke som Skrivemateriale. Cyperus
dives vokser nemlig endnu den Dag i Dag i
Ægypten, hvorimod den ægte P. (Cyperus P.)
nu synes at være omtrent forsvunden. Den ægte
P. er desuden næppe oprindelig hjemmehørende
i Ægypten; dens Stammeland er Abyssinien og
det sydligste Nubien. Herfra er den i
ældgammel, vistnok alt i forhistorisk Tid, bleven
indført i Ægypten; hvor dem derpaa i mange Tider
fandt et Hjem. Man forsagte i øvrigt at dyrke
den andre Steder, saaledes i Syrien (hvor der
forekommer en Varietet af P., Cyperus
syriacus) og paa Sicilien, hvor den arabiske Forf.
Ibn-Haukal i 10. Aarh. saa den vokse. P.
dyrkedes her bl. a. i en Flod ved Palermo, der
efter P. fik Navnet Papireto, men fra 13.
Aarh. havde Dyrkningen tabt sin Bet., og 1591
var P. her helt forsvunden; Floden tørrede
nemlig dengang bort. Strabo fortæller, at
Romerne fik P. fra Søer i Etrurien, bl. a. fra
Trasimener-Søen, men derom vides intet
nærmere. Der var vistnok Fabrikker for
Tilvirkning af P. i Italien, men disse fik rimeligvis
Raamaterialet fra Ægypten. P. kom tidlig i
Brug blandt Grækerne, indført fra Ægypten.
Herodot taler derom (V. 58); af en Indskrift i
Athen fra 407 ser man, at 2 Ark P. der kostede
4 Obol. P. fra Ægypten anvendtes efter
Alexander’s Tid som Skrivemateriale vistnok overalt,
hvor gr. Civilisation var trængt frem, ikke blot
mod Ø., men ogsaa med V. til Sicilien og
Italien. Skrivematerialet kaldtes gerne Charta
(χαρτης). Da Eumenes II (197—158) vilde gøre
sin Hovedstad Pergamon til et litterært og
videnskabeligt Centrum, i Lighed med
Alexandria, lagde Ptolemæerne af Misundelse
Hindringer i Vejen for Udførselen af P., hvad der førte
til, at man i Pergamon opfandt Pergament ell.
rettere forbedrede Behandlingen af Skind til
Skrivemateriale. Om den forsk. Anvendelse, P.
fandt i det daglige Liv i Oldtidens Ægypten,
giver Theofrast (IV, 10) gode Oplysninger; om
selve Fabrikationen af P. til Skrivemateriale
finder man hos Plinius i hans Naturhistorie
(XIII, 11—13) udførlige Meddelelser, der dog
desværre i det enkelte ikke er helt tydelige,
rimeligvis fordi Teksten flere St. en forvansket.
Hovedsagen er dog klar. Stængelen af P. skares
op paa langs med en skarp Kniv e. l., hvorpaa
Strimlerne (philyræ), der alle maatte være lige
store, lagdes ved Siden af hverandre paa et
Bræt, saa at de dannede et scheda, hvorpaa
man lagde andre, kortere Strimler tværs over
i ret Vinkel. Om denne Proces bruger Plinius
Udtrykket texere. Derved fremkom Ark
(plagula) der lagdes i Nil-Vand, som rimeligvis var
opvarmet. Lagene klistrede sig nu sammen, som
det synes ved den klæbrige Saft, som fandtes i
Planten, og som ved Vandet droges ud af den.
Andre mener derimod, at et andet klæbrigt Stof
anvendtes. Derefter pressedes og tørredes
Arket; Ujævnheder udglattedes ved en Hammer.
Til Slutn. klistredes Arkene sammen, saa at de
dannede Ruller (scapus; se
Papyrusruller), I Reglen skrev man kun paa Retsiden
(recto); men naar det skrevne var blevet uden
videre Værdi, anvendte man ofte Vrangsiden
(verso) til alle Slags foreløbige Optegnelser,
Regnskaber o. l. — I Oldtiden havdes forsk.
Sorter P. Den bedste og kostbareste dannedes
af de midterste og kraftigste Stængler af
Planten. Den gik gerne under Navnet charta
hieratica, men fik til Ære for August Navnet Augusta.
Næst efter i Værdi kom Charta Livia. Der tales
ogsaa om Charta Amphitheatrica, Tæniotica,
Saitica o. s. v., vistnok kaldt saaledes efter
Stedet, hvor de fabrikeredes. Under Theodorik
ophævedes de Skatter, Afgifter o. a. trykkende
Baand, der hidtil havde hvilet paa
Fabrikationen. Under Arabernes Herredømme vedblev
man baade i Ægypten og paa Sicilien at tilvirke
P.; men da man lærte Papir at kende, og man
begyndte at fabrikere Papir i Vesterlandene, og
da Prisen som Følge heraf gik ned, hørte
Tilvirkningen af P. til Skriftmateriale overalt
efterhaanden helt op. Det kendtes længe næsten kun
af Navn. I 18. Aarh. blev man dog opmærksom
paa nogle Aktstykker o. l. fra merovingisk og
karolingisk Tid, som opbevaredes i Arkiver og
Biblioteker. Men fra Oldtiden havde man i
Europa længe ikke et eneste Stykke P.
Efterhaanden skulde dog saadanne komme frem, endog i
stort Antal. I Herkulanum opdagedes en Del
halvt forkullede Skrifter paa P., indeholdende
Stykker af gr. filosofiske Skr o. l. 1778 fandtes
af Arabere i Ægypten et halvt Hundrede Ruller
P., skrevne paa Græsk, hvilke for deres
aromatiske Lugts Skyld opbrændtes af Finderne, paa
een nær, som tolkedes af Danskeren N. Schov.
Ved Napoleon’s Ekspedition blev man kendt
med gammelægyptiske Aktstykker paa P.,
skrevne med hieroglyfisk og hieratisk Skrift, og
af hvilke flere naaede op til Rigets
Uafhængigheds Dage. Takket være forsk. Samlere er de
vigtigste Museer i Europa nu forsynede med P.
fra forsk. Tid. En Del stammer fra Grave,
andre fra gl. Dynger af Fejeskarn, hvor man i
Oldtiden har henkastet dem som værdiløse, atter
andtre, der ligeledes ansaas for ubrugelige), er
anvendte sammenklistrede til at danne de
papagtige Hylstre, »hvori Mumierne ofte
indesluttedes. (Litt.: Montfaucon, Sur la plante
appelće P. [i Mém. de l’Acad. des Inscr. 1729];
Dureau de la Malle, Mém. sur le P. [i
Mém. de l’Institut 1851]; Parlatore, Mém.
sur le P. des Anciens [i Mém. de l’Acad. des
Sciences 1854]; Tychsen, De chartæ Pap. in
Europa per medium ævum usu [i Comment.
soc. scient. Gotting. 1820]; Ces. Paoli, Del
Papiro [Firenze 1878]; Birt, »Das antike
Buchwesen« [Berlin 1882]).
V. S.
Papyrusplante, se Cyperus.
Papyrusruller er den Form, hvori Papyrus
forekommer i beskreven Tilstand, og hvori den
i Oldtiden bragtes i Handelen som Materiale at
skrive paa. Ved at rulles sammen er P. nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
