Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 856 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papirspenge - Papirsjagt - Papirtræ - Papirvalser - Papisme - Paplika - Papning - Pappenheim - Pappenheim, Gottfried Heinrich - Pappenheim, Max

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saasom den Mængde, hvori de udstedes,
Vareomsætningens Størrelse og Landets
Betalingsforhold til Udlandet.
(E. M.). J. Th.

Papirsjagt, se Jagtridning.

Papirtræ kaldes i Skovbruget den Vare (af
Rødgran), som i afbarket Tilstand sælges til
Papirfabrikkerne. Veddet sættes almindeligvis i
Rummeter, skal være nogenlunde knastfrit og
fuldstændig friskt.
C. V. P.

Papirvalser fremstilles paa den Maade, at
Papirskiver, forsynede i Midten med et Hul,
anbringes ved Siden af hinanden paa en Aksel,
hvorpaa de presses stærkt sammen og holdes
paa Plads ved passende Endeskiver. Den
saaledes dannede Valse afdrejes omhyggelig paa
Drejebænk og anvendes paa mange Omraader
i Industrien, f. Eks. som Ledevalser, ell. hvor
det kommer an paa at frembringe et
nogenlunde eftergivende Tryk, uden at der samtidig
stilles store Fordringer til Haardhed ell.
Modstandsdygtighed mod Slid.
K. M.

Papisme er et i visse protestantiske Kredse
brugt Udtryk for Romerkatolicisme.

Paplika, se Abaliget-Hulen.

Papning kaldes undertiden den særlig stærke
Appretering af Bomulds- og Linnedvarer, som
tilsigter at gøre disse fyldige og svære. Den
foretages sædvanlig med Klister, hvortil er sat
Voks og Talg ell. Sæbe, som giver Varen en vis
Blødhed, ell. Gummi e. l., som giver den
Stivhed.
E. M.

Pappenheim [-hai^m], By i bayersk
Regeringsdistrikt Mittelfranken, er Hovedbyen i
Herrschaft P.; i et fordums Augustinerkloster findes
Familien P.’s Gravsted, og paa en Høj ligger
Ruinerne af dens Stamborg.
O. K.

Pappenheim [-hai^m], Gottfried Heinrich,
Greve, kat. Feltherre under Trediveaarskrigen,
f. 29. Maj 1594 i Pappenheim a. d. Altmühl, d.
7. Novbr 1632. P. hørte til en gl anset tysk
Adelsslægt; han
var født og
opdraget som
Protestant, var
oprindelig bestemt
for den
videnskabelige
Løbebane, studerede
ved flere tyske
Univ. og
fuldendte sin
Uddannelse ved
Rejser i de
europ.
Kulturlande. Foruden
Latin talte og
skrev han de
fleste større
europ. Sprog.
Paa sine Rejser
blev han vunden for den kat. Lære, og 1614
traadte han aabenlyst over til Katolicismen;
snart efter byttede han Bogen med Sværdet og
blev en af de kækkeste, dueligste og mest
fanatiske Forkæmpere for den kat. Kirke under
den store Religionskrig. Som Oberstløjtnant
blev han haardt saaret i Slaget paa det hvide
Bjerg ved Prag; siden tjente han under Tilly
snart i Fodfolket, snart i Rytteriet. 1626 blev
han bayersk Generalvagtmester og udmærkede
sig som saadan ved Erobringen af
Wolfenbüttel, som Greven af Solms forsvarede for
Christian IV og den nedersachsiske Kreds. Han
fulgte Wallenstein ved Indfaldet paa den jyske
Halvø og var navnlig virksom ved Belejringen
af Glückstadt og Erobringen af Krempe. Under
Tilly tog han en væsentlig Del i Magdeburg’s
Erobring, og der paalægges ham, om end
vistnok med Urette, et Hovedansvar for den efter
Stormen følgende Ødelæggelse. Det lægges hans
Selvsikkerhed og Ubetænksomhed til Last, at
Tilly indlod sig i Slaget ved Breitenfeld, og trods al
hans glimrende Tapperhed maa han dog bære
Hovedansvaret for Slagets for Katolikkerne
uheldige Udfald. Med Wallenstein stod P. sig
ikke godt, han var for selvstændig. Dette var
medvirkende til, at han blev sendt bort med
sit Korps før Slaget ved Lützen. Gustaf Adolf
vilde nytte dette og rykkede frem til Angreb;
men P. kom tids nok tilbage til at deltage i
Slaget. Han søgte under Kampen et personligt
Møde med den sv. Konge, men opnaaede det
ikke. Haardt saaret sank han af Hesten omtr.
paa samme Tid og nær det Sted, hvor Gustaf
Adolf faldt. Den flg. Dag døde P. af sine Saar, og
Wallenstein lod ham begrave med stor
Højtidelighed i Klosteret Strakow nær Prag.
(A. L.). E. C.

G. H. Pappenheim.

Pappenheim [-hai^m], Max, tysk Retslærd, f.
2. Febr 1860 i Berlin, Dr. jur. smst (»Begriff
und Arten auf Inhaber im Sinne des Artikels
307 des Deutschen Handelsgesetzbuches«), 1884
Privatdocent i Breslau (»Die Entstehung der
dänischen Schutzgilden«), 1888 Prof. extraord. i
Kiel, s. A. Prof. ord. smst. P.’s første
akademiske Skr omfattede de to Forskningsomraader,
han viede sit senere videnskabelige Liv:
Handelsretten og Retshistorien, ikke mindst den
nordiske, til hvis kyndigste og ivrigste Dyrkere han
hører. Grundlæggende er P.’s, af Jurister og
Historikere lige skattede »Die altdänischen
Schutzgilden« (1889), hvortil slutter sig »Ein
altnorwegisches Schutzgildestatut nach seiner
Bedeutung für die Geschichte des
nordgermanischen Gildewesens« (1888) og en lang Rk. større
og mindre Afh. dels i Tidsskrifter, fl. Eks.
»Zeitschrift der Savigny-Stiftung für
Rechtsgeschichte«, »Weltwirtschaftliches Archiv«, »Deutsche
Juristen-Zeitung« o. a., dels i Samleværker,
saaledes i Festskrifter til H. Brunner, O. v. Gierke,
Franz Klein o. a., »Wörterbuch der älteren
deutschen Rechtssprache« o. a. Til Gierke’s
»Untersuchungen zur deutschen Staats- und
Rechtsgeschichte« bidrog P. med »Launegild
und Garenthinx« (1882). Ogsaa paa Handels-
og Sørettens Felter har P. udfoldet en
betydningsfuld Virksomhed; af stor videnskabelig
Lødighed og Vægt er hans herhenhørende
Hovedværk »Handbuch des Seerechts« (I 1906, II 1918,
Binding’s »Handbuch«) og talrige Afh., saaledes
bl. m. a. »Die Kaufmannseigenschaft des
Kommanditisten« (Festgave til A. Hänel 1901) og
»Die Vertragsfreiheit und die moderne
Entwicklung des Verkehrsrechts« (Festskrift til Georg
Cohn 1915). Sin Lærer L. Goldschmidt har han
sat et smukt Minde i Skriftet »Levin
Goldschmidt« (1917). Ogsaa den nord. Handels- og
Søret har været Genstand for P.’s grundige og
indgaaende Forskning. I Kiel-Univ.’s Festgave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>