Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papegøjer - Papel - Papenburg - Papeterie - Papety, Dominique Louis Féréal - Papho - Papias - Papier, Rosa - Papier maché - Papil - Papilio - Papilionaceæ - Papillom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som er fortsat til den Dag i Dag. I den første
Monografi over P. (1801—05) var Antallet af
Arter 137, hvoraf nu dog kun 84 kan erkendes
som saadanne; i den seneste Tid (1924) er
Tallet mellem 600 og 700. (Litt.:
Monografier: Levaillant, Hist nat. des Perroquets
[Paris 1801—05]; Bourjot St. Hilaire,
Hist. nat. des Perroquets [Paris 1837—38;
Fortsættelse af Levaillant’s Værk]; Brehm,
»Monographie d. Papageien« [Jena 1842—55]; Ch.
de Suancé, Iconographie des Perroquets etc.
[Paris 1857—58; Supplement til Levaillant’s
Værk]; A. Reichenow, »Vogelbilder aus
fernen Zonen« [Kassel 1878—83; Afb. af næsten alle
da kendt1e Arter]; Samme, Conspectus
Psittacorum [»Journ. f. Ornith.«, 1881]; Mivart, A
Monograph of the Lories [London 1896]. —
Anatomi: Milne Edwards, Caract. ostéol.
des principaux groupes de Psittacidés [»Ann.
Sci. Nat.«, 1866]; Beddard & Parsons, On
certain points in the anatomy of Parrots [»Proc.
Zool. Soc.«, London 1892]. — Populære
Skrifter: Russ, »Die fremdländischen
Stubenvögel«, 3. Bd, »Die Papageien« [Hannover
1879]; W. Marshall, »Zool. Vorträge«, I,
»Die Papageien« [Leipzig 1889]).
(K. C. A.). O. H.
Papel (lat.) er Navnet paa smaa faste fra
minimale til kronestore, i Reglen forholdsvis
hurtig udviklede Ophøjninger i Huden, der
hyppigst skyldes en Ophobning af Betændelsesceller
i denne. Deres Form er meget forskellig, snart
rund, snart kantet, snart kegleformet, snart
plateauformet ell. halvkugleformet. Deres
Farve varierer fra hvid igennem lysrød til
mørkerød ell. rødbrun. De er et alm. og ofte det
eneste Sympton ved en Mængde Hudsygdomme.
Lignende Dannelser kan ogsaa forekomme paa
de synlige Slimhinder.
C. Rch.
Papenburg [’pa.pənbork], By i preuss. Prov.
Hannover ved Jernbanelinien Münster—Emden
og ved Papenburger Moor, har (1910) 8423 Indb.
P., der staar i Forbindelse med Ems, er den
mest blomstrende By i de herliggende, efter
holl. Mønster opdyrkede Moser; den er,
gennemskaaren af Kanaler, Prov.’s betydeligste
Søhandelsplads, har en Navigationsskole, store
Skibsværfter, Maskinfabrikation, Mølledrift.
(Joh. F.). O. K.
Papeterie [fr. [papö’tri] (fr.), Æskepost,
sirlig Mappe med Brevpapir og Konvolutter; paa
Fransk ogsaa Tilvirkningen af og Handelen med
Papir.
Papety [pap’ti], Dominique Louis
Féréal, fr. Maler fra Marseille (1815—49),
var Elev af Cogniet. Han har malet bibelske,
Historie- og Genrebilleder. Flere ses i Museet
i Marseille (»Maria som Trøsterinde«,
»Italienske Typer«), andre i Museer i Grenoble,
Nantes, Versailles m. fl. Mange Tegninger i
Louvre.
A. Hk.
Papho [-fo], se Pafos.
Papias, Biskop af Hierapolis i Frygien,
levede i første Halvdel af 2. Aarh. Om hans Liv
vides saa godt som intet. Han skal have været
Discipel af Apostelen Johannes og Ven af
Polykarp og skal være død som Martyr. For
Kirkehistorien og for den nytestamentlige Indledning
er hans Navn imidlertid af Interesse, eftersom
han er Forfatter til et saare betydningsfyldt
Skrift »Forklaring af Herrens Ord« i fem Bøger.
Desværre har vi kun Fragmenter af det, som
Eusebios har overleveret. P. har i dette Værk
samlet Udsagn af Jesus og forklaret dem. Som
Kilder har han sandsynligvis benyttet alle vore
fire Evangelier; men han har desuden øst af
den mundtlige Tradition. Han giver bl. a.
værdifulde Oplysninger om Matthæus- og
Markus-Evangeliets Tilblivelse.
A. Th. J.
Papier [pa’pi.r], Rosa, østerr.
Operasangerinde (Alt ell. Mezzosopran), f. 1858 i Mautern
(ved Wien), Elev af Fru Marchesi, debuterede
1881 paa Operaen i Wien som Amneris i »Aïda«,
fik et stort Repertoire (Orfeus, Alceste,
Fidelio, Ortrud, Elisabeth), men trak sig allerede
1891 p. Gr. a. en Halslidelse tilbage fra Scenen.
Ogsaa som Romancesangerinde (Schubert,
Schumann) nød P. stort Ry. 1882 blev hun gift med
Musikforfatteren Dr. Hans Paumgartner.
S. L.
Papier maché [pa’pie-ma’∫e], Papmaché,
Papirmasse, der, efter at være opblødt ved
Kogning med Vand, æltes sammen med Fyldstoffer,
som Ler, Kridt o. l., og et Bindemiddel,
Limvand ell. Klister, og derpaa støbes ved Presning
i olierede Forme af Træ, Metal ell. Gips, for
endelig at tørres og males. De færdige
Genstande bruges til Galanterivarer, Dukkehoveder,
Brødbakker o. a. En lignende Vare fremstilles
ved Presning af vaad Pap, Tørring og
Imprægnering af de færdige Genstande med Fernis.
Paa denne Maade fremstilles f. Eks. Spande,
Spoler, Rammer og Ornamenter, der p. Gr. a.
deres Lethed ofte foretrækkes for
Stukornamenter.
K. M.
Papil kaldes i Anatomien knop- ell.
vorteformede Dannelser, f. Eks. Tungepapillerne (se
Tunge), Nyrepapilier (se Nyrer),
Hudpapiller (se Hud); Brystpapillen d. s. s. Brystvorten
(se Bryster), Papilla nervi optici, se Øje.
S. B.
Papilio, se Dagsommerfugle.
Papilionaceæ, se Ærteblomstrede.
Papillom er en hos Dyr og Mennesker
almindeligt forekommende Svulst. P. er
opbygget af Epitelceller og Bindevæv og henhører til
den Gruppe Svulster, der betegnes som
fibroepiteliale. P. forekommer paa Huden og
talrige Slimhinder, paa hvis Overflade det
udvikles i meget forsk. Former, hyppigt som en
kløftet, af smaa fremragende Tappe sammensat
Knude (Hudpapillomer, Vorter,
Strubepapillomer o. a.) ell. som en koral- ell. trælignende
Udvækst (f. Eks. Tarmpapillomer), endvidere
som en mere ell. mindre halvkugleformet ell.
paddehatlignende Svulst (Maveslimhinden,
Livmoderens Slimhinde o. a. St.) ell. som en fliget,
bladet Dannelse, hvis Bygning minder om visse
Havalgers (Urinblærens Slimhinde). En Del af
de som Polyper betegnede Svulster er P.
P.’s Størrelse er som Regel ikke betydelig,
hyppigst som en Ærts, et Kirsebærs e. l. Større
P. (som et Æble ell. en Appelsin) er ikke alm.
Ofte optræder P. i stort Antal. P.’s Form er i
væsentlig Grad præget af Anordningen af
Bindevævselementerne, der indgaar i Svulstvævet som
en central, uregelmæssig formet Grundstok, hvis
Udløbere (der snart er fligede, snart grenede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
