Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pantomime - Pantoplastik - Pantopoda - Pantopon - Pantry - Pantschim - Pantshatantra - Pantænus - Panuco - Panum, Hortense - Panum, Peter Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pierrot, den dumme Tjener i P., hvis øvrige
traditionelle Figurer var den gamle Cassander,
en Aflægger af Commedia dell’ arte’s
Pantalone, Datteren Colombine og hendes Elsker,
den fiffige Harlekin. Price’s Teater ophørte i
1840’erne, efter forsk. Omskiftelser af
Skæbnen; men dels vedblev Medlemmerne af
Slægten i en Aarrække at give Forestillinger af og
til, især paa Hofteatret, og dels fandt P.
samtidig et nyt Hjem i det 1843 oprettede Tivoli,
hvor den siden har været holdt vedlige,
navnlig ved den yndede Pierrotfremstiller
Volkersen. — I England kender man ogsaa P., dog
af en fra de dansk-italienske helt forsk. Art;
de opføres med stor Pragt i Juletiden. P.
træffes ogsaa hyppig som en Bestanddel af
Beriderselskabers Forestillinger, naturligvis med en
Del Prunk og Fremførelse af dresserede
Heste. Et ikke uheldigt Forsøg paa at genoplive
P. er gjort i Frankrig i 19. Aarh.’s 2. Halvdel:
virkelige Digtere har skrevet saadanne,
undertiden ret alvorlige; virkelige Musikere har sat
fin Musik dertil, og første Rangs Skuespillere
(som Sarah Bernhardt) er optraadte deri. Men
det har maaske dog væsentlig kun været en
forbigaaende Mode. Stykker af denne Art er f.
Eks. L’enfant prodigue, hvori Fru
Wiehe-Berény vandt stærkt Bifald i Hovedrollen,
Pierrot assassin af Richepin og Valérie med Sarah
Bernhardt som Pierrot, »Pierrettes Slør« af A.
Schnitzler med Musik af Dohnányi; ogsaa
Scaramouche med Musik af Sibelius hører til Dels
herhen. En særlig Bet. har P. faaet i nyere
Tid for Films.
E. G.
Pantoplastik, Gengivelse i formindsket ell.
forstørret Maalestok af Figurer, navnlig
Billedhuggerarbejder, sker sædvanlig ved Hjælp af
en Maskine, indrettet saaledes, at en Ledestift,
der føres hen over Figuren, genmem en lgn.
Anordning som den, der anvendes ved
Pantografen, sætter eet eller flere, stadig roterende
Bor i Bevægelse i Borets Længderetning,
saaledes at Størrelsen af Borets Bevægelser frem
og tilbage altid staar i eet og samme Forhold
til Størrelsen af Ledestiftens Bevægelser.
K. M.
Pantopoda, d. s. s. Pycnogonida, se
Havedderkopper.
Pantopon. Opium indeholder af virksomme
Stoffer ikke alene omtr. 10 % Morfin, men
tilnærmelsesvis lige saa meget af andre saakaldte
Alkaloider. P. er de saltsure Salte af samtlige
disse Alkaloider i deres naturlige
Blandingsforhold. Man fremstiller det ved at frigøre
Alkaloiderne af en vandig Opiumsopløsning ved
Alkali, udryste den alkaliske Vædske med et
egnet organisk Opløsningsmiddel, hvoraf de
atter udtrækkes med saltsyreholdigt Vand. Ved
Inddampning af denne Opløsning faas P. og
sendes i Handelen som et graaligt, delvis
krystallinsk Pulver. Det anvendes i medicinsk
Øjemed paa lignende Maade som Morfin.
E. K.
Pantry [’päntri] (eng.), Spisekammer,
Anretterværelse paa Oceandampere og Krigsskibe.
Pantschim, se Goa.
Pantshatantra, d. s. s. Pancatantra.
Pantænus, den ældste Lærer, som nævnes
ved den alexandrinske Kateketskole, død
rimeligvis kort før 200. Om hans liv vides ikke
meget. Han var opr. Stoiker, men skal være
blevet Kristen med den platoniske
Eklekticisme som Mellemled. Han blev Lærer for den
senere Kirkefader Clemens Alexandrinus. P.
skal efter en gammel Tradition have foretaget
en Missionsrejse til Indien, ɔ: det sydlige
Arabien. Af hans talrige Skrifter er kun et Par
Fragmenter bevarede.
A. Th. J.
Panuco [pa’nukå], By i Staten Vera Cruz,
Mexiko ved Rio P., 45 km oven for dennes
Munding; c. 10000 Indb.
M. V.
Panum, Hortense, dansk Musikhistoriker,
Datter af Fysiologen P. L. P., f. i Kiel 14.
Marts 1856, men kom allerede som Barn til
Kjøbenhavn. Sine musikalske Interesser
udviklede hun under Vejledning dels af Aug.
Winding, dels af Victor Bendix og af Rosenhoff (i
Teori). Senere lagde hun sig specielt efter
Musikhistorie, hvor hun bl. a. studerede under
Wilh. Tappert i Berlin. I »Monatshefte für
Musikgesch.« 1888 fremdrog hun to
Orgelstykker af Melchior Schildt (17. Aarh.) efter
Manuskript paa det kgl. Bibliotek i Kbhvn, og s.
A. skrev hun i »Musikal. Wochenblatt« om
Corsi’s Bidrag til den ældste Opera »Dafne«.
Hendes Hovedarbejde er 1. Del af den store
»Illustreret Musikhistorie« (1905, 2. Del af Will.
Behrend). Værdifulde Bidrag til
Instrumenternes Historie har hun givet i Afhandlinger i
Aarsberetning (1903 og 1905) fra Foreningen til
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring,
nemlig om Harpe og Lyra i det gamle Nordeuropa
(paa Tysk i »Sammelbände d. Internat.
Musikgesellschaft«, Bd VII) og om
Strengeinstrumenter i Nordens Middelalder. Fremdeles har hun
udg. »Musikhistorien i kortfattet Fremstilling«
(1910 og 1920), »Middelalderens
Strengeinstrumenter« (1915), »Musikhistoriens Billedbog«
(1916), »Langelegen som dansk
Folkeinstrument« (1918). Hun er siden 1907 Lærer i
Musikhistorie ved det kgl. Musikkonservatorium og
siden 1904 ved Folkeuniversitetet.
A. H.
Panum, Peter Ludvig, dansk Fysiolog,
f. 19. Decbr 1820 i Rønne, d. 2. Maj 1885 i
Kbhvn. P.’s Fader var Militærlæge i
Eckernförde, og Sønnen kom derfor til at gaa i
Flensborg Skole. Han
begyndte sine
med. Studier i
Kiel og
afsluttede dem i
Kbhvn, hvor
han tog
Eksamen 1845 og
levede under
meget smaa
Kaar. Allerede
som Student
skrev han en
»Metodisk
Ledetraad til Brug
ved
Undervisningen i
Naturlærens
Begyndelsesgrunde«
(1844), i
hvilken han hævder Naturfagenes Betydning som
Dannelsesmiddel. Hans senere Liv viste, at
disse Anskuelser var hans Program. 1846 sendtes
P. som Epidemilæge til Færøerne, hvor en
 |
| P. L. Panum. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
