Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panslavisme - Pansterhjul - Pant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvalgte Folk, udkaaret til at grundlægge en
ny Civilisation i St f. den udlevede
vesterlandske. Bevægelsen, som i sin russ. Form mindre
var P. end Panrussisme, fik et typisk Udtryk i
det fra Puschkin tagne Citat om de slaviske
Bække, som var bestemte til at gaa op i det
store russiske Hav. Et Centrum fik denne P. i
det 1858 dannede »Slaviske
Velgørenhedsselskab«, som udfoldede en livlig saavel politisk
som kulturel Aktion bl. baade Syd- og
Vestslaver. En stor panslavistisk Manifestation blev
den alslaviske Kongres 1867 i Moskva.
Panslavistisk Agitation bidrog senere til at fremkalde
den bulgarske Rejsning, efterfulgt af den
russ.-tyrkiske Krig, som gav Bulgarien dets Frihed
— den ældre P.’s mest haandgribelige Resultat.
Da Rusland henimod Slutn. af 19. Aarh.
begyndte at indstille sin Hovedinteresse paa
Asien og det fjerne Østen, gik for en Tid de
politiske panslavistiske Ideer i Glemme. Da
imidlertid Rusland efter Nederlaget mod Japan
atter begyndte at kaste sine Blikke paa det
»nærmere Østen«, kom de panslavistiske
Stemninger atter til Ære og Værdighed. Denne
»Neopanslavisme« var delvis af en anden Type
end den ældre: det Program, som nu fik
Tilslutning fra vide russiske Kredse, langt ud i
den liberale Lejr, ønskede en Føderationsstat
af indbyrdes selvstyrende slaviske Stater, kun
under den russ. Stats Beskyttelse. Det var et
Program, som fandt Genlyd hos andre slaviske
Folk, endog i Polen, men dog ved Stolypin’s
despotiske System atter gik til Spilde. I
Rusland fik panslavistiske Stemninger stærkt
Udtryk ved Balkankrigen 1912—13. Panslavistisk
bestemt var ogsaa den russ. Politik, der efter
Serajevo-Mordet bidrog til Verdenskrigens
Udbrud.
A. K.
Pansterhjul, Benævnelse for en Art
Vandhjul, der drives af en Vandstrøm og ikke som
alm. paa Pramme anbragte Hjul af sig selv kan
følge med den foranderlige Vandstand, men, da
de er stillede paa et fast Underlag paa Bredden,
maa have et eget Apparat, hvorved de efter
Omstændighederne kan hæves ell. sænkes.
D. H. B.
Pant. Ved P. ell. Panteret forstaas i
dansk Ret en overfor Pantsætteren og
Tredjemand retsbeskyttet Adgang til, naar en vis
Ydelse ikke erlægges, at søge Fyldestgørelse i
det pantsatte Godes Værdi. Med Ordet P.
betegnes i øvrigt ogsaa hyppigt selve den
pantsatte Genstand. Den, hvem Pantet stilles, kaldes
Panthaveren, den, der yder Pantet,
Pantsætteren.
Inden for P. opstilles forsk. Sondringer.
Saaledes sondres der efter Panterettens
Stiftelsesgrund mellem viljebestemt P., der skyldes en
Viljeserklæring (et Løfte), Retspant, der stiftes
ved Retsdekret som Led i en Retsforfølgning
(Konkurs, Udlæg), og lovbestemt ell. retsbestemt
P., der indtræder umiddelbart iflg. Loven ell.
andre alm. Retsregler, f. Eks. den tidligere
Ejers Ret i den ved Specifikation (s. d.)
opstaaede ny Ting, Salgskommissionærens
Planteret i det ham betroede Gods for Krav paa
Kommittenten i Anledning af
Kommissionsforholdet, den først afdøde Ægtefælles Livsarvingers
Panteret i Boet, hvormed den længstlevende
Ægtefælle hensidder i Følge tinglæst
Skifteekstrakt, og Søpanteret (s. d.). — Endvidere
sondres der efter Stiftelsesmaaden mellem
Haandpant, der kun kan haves i Løsøre, og
Underpant, m. H. t. hvilket der gælder forsk.
Retsregler, efter som det haves i fast Ejendom,
Skib ell. andet Løsøre.
Allerede paa et tidligt Trin af det økonomiske
Livs Udvikling maatte man føle Trang til
saaledes at give Kreditor en reel Sikkerhed
foruden den rent personlige og ofte usikre, som
Debitors Løfte afgiver, men først gennem forsk.
Mellemformer naaede man frem til
Anerkendelse af en egl. Panteret som en retsbeskyttet
begrænset Ret i en andens Ting. I den romerske
Ret gik man saaledes først enten den Vej, at
Skyldneren ligefrem overdrog den Ting, der
skulde tjene Kreditor til Sikkerhed, til Kreditor
som hans Ejendom, kun med det Vilkaar, at
Skyldneren skulde have Tingen tilbage, naar
han betalte sin Gæld (fiducia, s. d.), ell. ogsaa
blev Kreditor saa længe kun faktisk Indehaver
af Tingen, men uden at udøve nogen egl. Ret
over den (pignus, s. d.). I første Tilfælde blev
Skyldnerens Stilling imidlertid usikker, i det
andet Kreditors, og først ved Anerkendelsen af
egl. P. som en Ret, der paa den ene Side vel
indskrænker, men ikke ophæver Pantsætterens
Ejendomsret, og paa den anden Side aabner
Kreditoren, sikret Adgang til at faa
Fyldestgørelse gennem P., var Retsudviklingen naaet
til en Ordning, der tilfredsstiller Kreditors Krav
paa reel Sikkerhed uden at gaa Skyldnerens
Velfærd for nær (se Hypotek).
Alt, hvad der overhovedet kan være Genstand
for Omsætning, kan i Alm. ogsaa pantsættes, og
omvendt gælder Forbud mod ell.
Indskrænkninger i Salg af visse Formuegoder, f. Eks.
ventendes Arv, Tjenestemænds Løn og Pension,
ogsaa Pantsætningen af saadanne Objekter. For
Underpantsætning gælder dog visse særlige
Indskrænkninger, idet man efter Konkurslovens
§ 151 ikke kan give viljesbestemt Underpant i
alt, hvad man ejer ell. ejendes vorder, ligesom
man heller ikke efter samme Lovs § 152 kan
give saadant P. i Tingsindbegreb som en
Bogsamling, et Varelager e. l., hvorfra dog
Undtagelse gælder ved Forpagtninger af
Landejendomme og Mejerier, idet Lejetageren der
retsgyldigt kan give Underpant i sine til Bedriftens
Udøvelse hørende Ejendele samt i Produkterne
af Bedriften for Udlejerens Krav i Anledning af
Brugsforholdet, hvorhos ved Pantsætning af
Landejendomme Gødning og Afgrøde og ved
Pantsætning af Fabrikker Maskiner o. a.
Driftsinventarium kan pantsættes under eet
sammen med den faste Ejendom, hvorfor det
dog er en Betingelse, at Panteretten
tinglæses inden Udløbet af Tinglæsningsfristerne.
Ogsaa begrænsede tinglige Rettigheder, f.
Eksempel Brugsrettigheder og Panterettigheder,
hvis Pantsætning benævnes Frempant (s. d.),
samt obligatoriske Fordringetr kan være
Genstand for Pantsætning, og navnlig skriftlige
Fordringer af likvid Karakter, f. Eks.
Obligationer, Livsforsikringspolicer, benyttes jo i vid
Udstrækning til Sikkerhedsstillelse. Selv
mundtlige Fordringer kan pantsættes, dog kan de
efter Sagens Natur ikke gives i Haandpant. I
øvrigt gælder der ingen særlige For udsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
