Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 828 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panserkinder ell. Panserkindede - Panserkorvet - Panserkrydser - Pansermaller - Panseron, Auguste Matthieu - Panserplade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langs Kategattets Kyster, i Sundet og Bælterne
og endnu ikke sjælden i den vestlige Del af
Østersøen, men aftager hurtig østerpaa. Den
røde Knurhane (T. hirundo), hvis
Sidelinie er glat, bliver over 600 mm lang; den er
langtfra saa hyppig i de da. Farvande som den
foreg. Art. Underfamilien Agonini: Legemet
dækket med et Panser af kølede Skæl ell.
Benplader. Panserulkene (Agonus) har en
langstrakt Krop med Rækker af store
Benplader, hvorved Formen bliver kantet. Den alm.
Panserulk (A. cataphractus) bliver c. 200
mm lang, har 4 opadrettede Torne paa den
stærkt fremstaaende Snude samt en Mængde
Føletraade paa Hovedets Underside; dens
Udbredelse strækker fra det hvide Hav og Island
til de britiske Øer og Nordfrankrig; den
forekommer i alle danske Have, i Østersøen dog
sjælden. Panserfiskene (Peristethus) er
paa hele Kroppen dækkede med Benskjolde, og
fra Snuden udgaar to lange, gaffeldannede
Knogler; een Art (P. cataphractum) lever i
Middelhavet. Flyveknurhanen
(Dactylopterus) har den nedre Del af Brystfinnen
overordentlig forlænget, næsten lige saa langt som
hele Kroppen. Naar disse Fisk springer op af
Vandet, kan de svæve en Strækning gennem
Luften paa de udspilede Brystfinner, ligesom
Flyvefiskene; de færdes flokkevis i de tropiske
Dele af det atlantiske og indisk-stille Ocean,
men een Art (D. volitans) forekommer i
Middelhavet.
Ad. J.

Fig. 2. Flyveknurhane (Dactylopterus volitans).

Panserkorvet, se Panserskib.

Panserkrydser, se Panserskib.

Pansermaller, se Maller.

Panseron [pã’srå], Auguste Matthieu,
fr. Musiker og Sanglærer, f. i Paris 26. Apr.
1796, d. smst. 29. Juli 1859, studerede
Sangkunst i Italien, blev Akkompagnatør ved Opéra
Comique i Paris, hvor han fik opført et Par
smaa Enakter, men har faaet størst Bet. som
Lærer ved Konservatoriet i Paris og ved de
talrige Undervisningsværker, han i denne
Egenskab har udgivet.
S. L.

Panserplade, Plade af Smedejern,
Smedejern og Staal ell. Staal alene, bestemt til at
gøre et Krigsfartøj ell. Kanonopstillinger om
Bord ell. i Land skudsikre. Ved
Landbefæstninger er der ogsaa anvendt P. af kokillestøbt
Raajern navnlig fra Gruson; disse P., hvis
Overflade er meget haard, kan p. Gr. a. deres store
Tykkelse og deraf flg. betydelige Vægt ikke
anvendes paa Skibe.

Den Tanke at beskytte Krigsskibe ved Hjælp
af Panser er for saa vidt gl, som allerede
Karthagenienserne benyttede pansrede
Krigsfartøjer og f. Eks. Normannerne forstærkede enkelte
Dele af deres Skibe med Jern; i 16. Aarh. lod
den genuesiske Admiral Andrea Doris bygge
pansrede Fartøjer, og endelig blev saadanne
benyttede ved det mislykkede Forsøg paa
Erobringen af Fæstningen Gibraltar 1782. Saa længe
Skibsartilleriet imidlertid var saa svagt som
indtil Beg. af forrige Aarh., var der ikke megen
Grund til at beskytte Skibene, og først efter at
General Paixhans for c. 100 Aar siden havde
givet Stødet til Indførelsen af den for Træskibe
saa farlige Granat, blev Kravet om
Beskyttelse af Skibssiderne af vital Bet. Paa Napoleon
III’s Foranledning forsynede Ingeniør Guieysse
de til Sortehavet under Krim-Krigen bestemte
flydende Batterier med, et Panser af Smedejern
paa 110 mm’s Tykkelse. Panseret gennemgik
sejrrigt Ildprøven fra Russernes Kanoner ved
Kinburn, idet disses 24 Pd’s runde Granater
sloges i Stykker mod Skibenes panserklædte
Sider. 1868 lagdes Kølen til La Gloire, Frankrigs
og dermed Verdens første pansrede
Skruefregat, bygget af Dupuy de Lôme; det blev sat i
Vandet 1859 og fik et Panser paa 120 mm, der
henimod Stævnene afog; til 78 mm.
Englænderne fulgte et Aar senere efter med Warrior,
der dog kun pansredes midtskibs; den amer.
Borgerkrig affødte 1862 John Ericsson’s
Monitortyper (se Monitor); i Danmark holdt
Skibspanseret sit Indtog med »Rolf Krake«, som
gjorde Tjeneste i Krigen 1864, i Norge med
»Skorpionen« (1866).

I Panserets første Tid er det usaarligt for
Datidens Artilleri, men det varer ikke længe, før
Artilleriet med Held tager Kampen op; saa bliver
P. tykkere og tykkere, man naar endog 80 cm;
med saa tykke Plader kan ikke hele Skibet
udrustes, det kan simpelt hen ikke bære en saadan
Vægt. Mam maa da indskrænke sig til egl.
Pansring af Artilleri og vitale Dele; Striden synes
afgjort til Fordel for den svære panserbrydende
Kanon, til Trods for, at denne kun anvender
haardstøbte Støbejernsprojektiler, men just da
Kvantitetstilvækst er udelukket, lærer man at
vinde i Kvalitet. Staal og Compound ɔ:
staalklædt Jern giver atter en Tid Panseret
Overvægt; saa optræder Artilleriet med kraftige
Kanonier, der udskyder deres hærdede
Staalprojektiler med saa stor Hastighed, at Virkningen
langt overgaar de tidligere Kanoners, uagtet
disses Kaliber var større. Atter sejrer
Artilleriet, men saa optræder det forbedrede Staal,
som har vundet saa meget i Styrke ved
Sammensætning med Nikkel og Krom, ved
Harveysering ell. anden Cementation, særlig Krupp’s,
og passende Hærdning, og herved er opnaaet, at
Beskyttelse kan opnaas med tyndere P. Striden
mellem Panser og Kanon maa en Tid siges at
være staaende, idet Fordelen snarest er paa det
Pansrets Side, medens Skytset fortrinsvis er
henvist til at virke ved Bueskud mod den
svagere pansrede Del, Dækket. Snart — i Beg. af
20. Aarh. — faar Skytset imidlertid atter
Overtaget med Indførelsen af de hætteklædte,
med Brisantsprængstof forsynede
Pansergranater (se Projektiler), der udskydes af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>