Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pannonien - Pannotypi - Pannychis - Pano - Panochthus - Panofka, Heinrich - Panoftalmitis - Panompeng - Panopli - Panoptes - Panoptikon - Panorama - Panorama-Fotografiapparat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stødte op til Noricum og mod S. til Dalmatien.
Det er for en stor Del et Sletteland;
Oldtidsforfatterne skildrer det som lidet fragtbart,
men det var rigt paa Skove. Den ældste
Befolkning var illyrisk — af illyriske Stammer
nævnes Breukerne, Amantinerne og
Araviskerne —, men allerede i 4. Aarh.
f. Kr. trængte keltiske Stammer fra N. ind i
Landet, saaledes (navnlig Skordiskerne,
og i 1. Aarh. f. Kr. blev Landet for en stor
Del erobret af de ligeledes keltiske Bojer.
Under Augustus begyndte Romerne at faa fast
Fod i Landet; efter et 3-aarigt Felttog (12—10
f. Kr.) besatte Tiberius en stor Del deraf, og
senere Opstande befæstede kun Romernes
Magt. Landet blev nu besat af rom. Legioner
helt op til Donau, og det blev i Romernes
Besiddelse indtil Folkevandringen. Under
Trajan blev P. delt i to Provinser, Øvre-P. mod
V. og Nedre-P. mod Ø. Romersk Kultur
trængte efterhaanden ind i Landet, og der rejste sig
flere Byer, især omkr. Legionernes Lejre. De
vigtigste Byer var i Nedre-P. Sirmium,
Mursa, Sopianæ og Aquincum, i
Øvre-P. Siscia, Poetovio og Savaria samt
Donau-Fæstningerne Carnuntum og
Vindobona.
H. H. R.
Pannotypi, en i 1853 af det franske Firma
Wulff & Co. angiven Metode til Fremstilling af
Fotografier paa sort Voksdug, der først var
forsynet med en lysfølsom Kollodiumhinde. Ofte
fremstilledes Fotografiet paa en Glasplade, og
Hinden med Billedet førtes derpaa over paa
det sorte Voksdug. P. stod Ferrotypiet nær.
C. E. A.
Pannychis [-kis] (gr., Plur. Pannychides),
Betegnelse for den natlige Gudstjeneste i den
gr. Kirke. Saadanne P. holdes især i Klostrene
forud for de større kirkelige Fester ell. i
Anledning af Dødsfald.
A. Th. J.
Pano, indiansk Sprogæt, som omfattende fl.
Stammer lever i Amaizon-Flodens og Rio
Madeiras Kildeomraade. P. er typiske
Urskovsindianere, hvis Hovederhverv er et primitivt
Agerbrug og Jagt.
K. B.-S.
Panochthus [-’nåktus], se Glyptodonter.
Panofka [pa’nåfka], Heinrich, tysk
Musiker og Sanglærer, f. i Breslau 3. Oktbr 1807,
d. i Karlsruhe 18. Novbr 1887, studerede først
Jura, men opgav denne for Musikken, dyrkede
særlig Violinen under Mayseder i Wien,
studerede yderligere i München og Berlin, men
slog sig 1834 ned i Paris, hvor han kastede sig
over Sangundervisning, stiftede 1842 sammen
med Bordogni et Académie de chant, gik 1844
til London, hvor han et enkelt Aar
(Jenny-Lind-Aaret 1847) deltog i Ledelsen af den ital.
Opera, vendte 1852 tilbage til Paris og bosatte
sig endelig 1866 i Firenze. Af P.’s talrige
Undervisningsværker, deriblandt en Sangskole,
finder endnu hans Vokaliser Anvendelse; en
Række Kompositioner for Violin er derimod for
længst viede Glemselen. Som Musikskribent har
P. leveret Bidrag til forsk. Musiktidender.
S. L.
Panoftalmitis, se Øjenbetændelse.
Panompeng, se Pnom Penh.
Panopli (gr.), fuldstændig, svær Rustning;
Vægdekoration af Vaaben.
C. H.
Panoptes, se Argos.
Panoptikon (gr.). Man kalder en Bygning
panoptisk, naar den er anlagt i Plan
saaledes, at hele dens Indre kan overses fra et
enkelt Punkt. Systemet er indført for
Straffeanstalter. P. er en Udstilling af Kuriosa i
Smag med de gamle Kunstkamre. Undertiden
er det forbundet med et Vokskabinet
(s. d.).
(Bernh. O.). J. O.
Panorama (gr.: »Alskue«), Rundskue
(staaende paa et højt Punkt, Bjerg, Udsigtstaarn
e. l. og efterhaanden vendende Blikket rundt
over hele Synskredsen). Ved P. tænkes dog især
paa en malerisk Fremstilling, et Rundmaleri,
der udfolder Billedet saaledes, at man fra
Beskuerens centrale Standpunkt ser Maleriet som
livagtig Natur brede sig rundt om en. P.’s
Øjemed er saaledes fuldkommen Illusion fremfor
kunstnerisk Fortolkning. Fremgangsmaaden ved
P. er den, at f. Eks. et Landskab afbildes paa
et langt, bredt Baand, der stilles
cylinderformet op omkr. det for Beskueren beregnede
Stade. I saa Fald har man det egl. P., et Maleri
udbredt paa den indre Væg af et stort rundt
Rum og saaledes, til fuld Illudering, at der i
Forgrunden er anbragt virkelige Genstande
(Forstavnen af en Baad o. l.), der for Blikket
umærkelig glider sammen med Baggrundens
Rundmaleri; Belysningen kommer oppe fra
(Lyskilden usynlig for Tilskueren). Det første
P. er udført i 1780’erne af en irsk Maler (R.
Barker), der fremstillede Edinburgh, senere bl.
a. i London den russ. Flaade i Spithead. Noget
efter fik Panoramamaleriet en rig Udvikling i
Paris (Fontaine, Bourgeois, Prevost) og
udbredte sig derfra til andre Storstæder. I de
sidste Tiaar af 19. Aarh. kom P. stærkt paa
Mode, allerede 1867 et P. i Paris forestillende
Slaget ved Solferino, 1875 det mægtige »Paris’
Forsvar« (af Philippoteaux), derefter P. af
Detaille m. fl. Rundt om i Europa rejste sig store
Parioramiabygninger, 1881 fik Kbhvn sin (her
saas bl. a. et P. af Konstantinopel), der dog
senere har faaet anden Anvendelse.
Ved Siden af det egl. P. er der mange andre
Slags P. Samme illuderende Virkning kan
saaledes naas, naar det ovenn. malede Baand,
Længdebilledet, langsomt føres forbi Beskuerens
Øjne. Man har saaledes Cykloramaet, der
bl. a. gengiver Floders Forløb fra Udspring til
Udløb (et stort Cyklorama 1853 stillede alle Tiders
betydeligere Bygningsværker til Skue),
Pleorama (opf. 1831 af Langhans og v. Kopisch),
der fremstiller Kyststrækninger, som de viser
sig for en Forbisejlende, Kosmorama, en
Sammenstilling af Billeder fra en Egn saaledes,
at de, sete i kunstig Belysning og gennem
Forstørrelsesglas, viser sig i naturlig Størrelse,
Myriorama, bestaaende af
Landskabsbilleder, der kan sammensættes, saa at de bestandig
danner ny Billeder, Georama, hul
Jordglobus etc. M. H. t. Diorama og Neorama
s. d.
A. Hk.
Panorama-Fotografiapparat er et
Fotografiapparat, i hvilket Objektivet under
Eksponeringen drejer sig om en lodret Akse,
hvorved man kan tage et Billede under en
Synsvinkel paa henved 180 Grader. Billedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
