Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pañcatantra - Panceri, Paolo - Pančevo - Panckoucke - Pancratium - Pancratius - Pancreas - Pancreassygdomme - Pancreatitis - Pancsova - Panda - Pandanaceæ - Pandanus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oversættelse af Vud staar denne Recension nærmest,
c) en nordindisk, betydelig udvidet indbefatter
Kosegarten’s Textus simplicior (Bonn 1848, udg.
betydelig afvigende af Kielhorn og Bühler,
Bombay 1885—86) og sammes Textus ornatior (1.
Hæfte udg. af Kosegarten, Greifswald 1859),
overs. paa Tysk af Benfey efter
Kosegarten’s Tekst (2 Bd, Leipzig 1859) med den vigtige
Indledning, som har grundlagt det jævnførende
Fabel- og Eventyrstudium. Oversættelse paa
Tysk efter den Kielhorn-Bühler’ske Tekst af
Fritsche. Fr. Overs. af Lanoereau (Paris 1871).
— Udtog paa Dansk: De ældste ind. Eventyr og
Fabler ell. Fembogen, et Uddrag af
Visnusarman’s Pantjatantra, oversat efter Grundteksten
af Harald Rasmussen (Kbhvn 1893). Jfr
Kathāsaritsāgara. Om de nyere
Undersøgelser over P.-Litt. se Hertel, »Johannes«, og
den der anførte Litt.
(S. S.). D. A.
Panceri [-t∫e-], Paolo, italiensk Zoolog og
Anatom, f. 23. Aug. 1833 i Milano, d. 12. Marts
1877 i Neapel, hvor han fra 1861 var Prof. i
komparativ Anatomi. 1869—76 publicerede han
en Rk. Arbejder over Havdyr, bl. a. om
Sødyrenes Lysevne, medens en Rejse til Ægypten
1872—73 gav ham Lejlighed til at undersøge
Virkningen af visse Slangearters samt
Tarantel-Edderkoppens Gift.
R. H. S.
Pančevo [’pant∫ævå], Pancsova, tidligere
kgl. Fristad i ung. Komitat Torontal, nu
Jugoslavien, ved Temes nær dennes Udmunding i
Donau, har c. 20000 Indbyggere, Silkeavl,
Vindyrkning, Mølledrift. 1716 blev P. erobret af
Østerrigerne fra Tyrkerne og befæstet. 1739
sejrede her den østerr. Feltmarskal Wallis
over Tyrkerne. 1778 blev P. stukket i Brand,
og 1849 sejrede her Østerrigerne under
Mayrhofer over Ungarerne.
N. H. J.
Panckoucke [pã’kuk], fr. Bogtrykker- og
Forlæggerfamilie. 1) André Joseph
(1700—53), grundlagde i sin Fødeby Lille et Forlag
og forfattede flere Haand- og Ordbøger, et
burlesk Digt, la Bataille de Fontenoy, Parodi
paa Voltaire’s Behandling af samme Emne.
Hans Søn 2) Charles Joseph (1736—98)
blev 1762 optaget i Boghandlerkorporationen i
Paris og flyttede 1764 fra Lille. Som en
foretagsom og klog Forlægger knyttede han de
betydeligste Forfattere og Videnskabsmænd til
sig og udsendte 1781 Planen til en ny og
omformet Udgave af Diderot’s og d’Alembert’s
berømte Encyklopædi, Encyclopédie
méthodique, som begyndte Aaret efter, men først
afsluttedes 1832. Han gad nyt Liv i det gamle
Tidsskrift Mercure de France (fra 1672) og
grundlagde 1789 Gazette nationale ou Moniteur
universel, som indtil 1868 var Regeringens
officielle Organ. Han oversatte ogsaa Ariost og
Tasso. Hans Søn 3) Charles Louis
Fleury (1780—1844) studerede Jura og var en Tid
Sekretær hos Senatets Præsident, inden han
med Moderen overtog Ledelsen af det fædrene
Firma. Han udgav Victoires et Conquêtes des
Français (27 Bd, 1816—27), en ny Udgave af
Description de l’Égypte (26 Bd, 1820—30) og en
Række Samlerværker, hvoraf Bibliothèque
latine-française (178 Bd, 1826—39, og Suppl., 34
Bd, 1842—49) er af blivende Værd. Hertil
bidrog han selv med en Overs. af Tacitus, et
Forfatterskab, som dog blev stærkt omtvistet.
Hans Søn 4) Ernest (1808—86), den sidste
af Mandslinien, har oversat Horats og
Phædrus’ Fabler (paa Prosa), var Deltager i
Trykkeriet og indtil Slutn. af 1868 Leder af
Moniteur Universel (Litt.: Notice biographique
sur M. Ch. L. F. P. et aussi son père [Paris
1842]).
Alex S.
Pancratium L., Slægt af Narcisfam.,
Løgvækster med liniedannede Blade og store, hvide
Blomster, hvis Bloster er tragtformet udvidet
og har rørformet Bikrone; Skæl mellem
Støvdragerne. 12 Arter i Middelhavslandene. Nogle
dyrkes som Prydplanter, f. Eks. P. maritimum
L. og P. illyricum L.
A. M.
P. er en Koldhusplanter som formeres ved
Sideløg om Foraaret ved Omplantningen og
dyrkes i en Blanding af Bladjord, Lyngjord og
rigelig Sand. Om Vinteren indskrænkes
Vandingen.
P. F.
Pancratius, kristen Martyr, som led Døden
ved Halshugning under Diocletian’s
Forfølgelse. Hans Dødsdag skal være 12. Maj.
A. Th. J.
Pancreas, se Bugspytkirtel.
Pancreassygdomme. Pancreas,
Bugspytkirtelen, kan dels angribes af betændelsesagtige
Sygdomme, dels kan den blive Sædet for
Svulstdannelse af forsk. Art ell. Blødninger, ell. den
kan undergaa Atrofi. Betændelsen,
Pancrealitis, optræder især i en akut Form, ved
hvilken der som oftest finder Blødning Sted i
Kirtelen, og som forløber under Billedet af en
akut Underlivsbetændelse, med Smerter i
Underlivet, Opkastninger, Feber og betydelig
Liden af Almenbefindendet. Affektionen, der først
er kendt fra de senere Tider, er i Alm.
dødelig. Ved de mindre akut forløbende
Pancreaslidelser kan der i nogle Tilfælde komme en
formindsket Udnyttelse af Fedtet i Føden, saa at
store Mængder udskilles i Afføringen.
Pancreasdiabetes er en Form af Sukkersyge, som har sin
Oprindelse i mangelfuld Funktion af
Bugspytkirtelen. Der er her en Lidelse af den interne
Sekretion af Kirtelen (se Diabetes mellitus).
Særlig Bet. har Erkendelsen af
Pancreaslidelsens Rolle for Opstaaen af Sukkersyge haft,
fordi den har givet Anledning til Kanadieren
Bantings Fremstilling af Insulin, et Udtræk af
Pancreas, som indeholder et Stof, der kan
medvirke til Sukkerets Forbrænding i den
Sukkersyges Organisme og derfor har stor Bet. ved
Behandling af fremskreden Sukkersyge.
(A. F.). H. I. B.
Pancreatitis, se Pancreassygdomme.
Pancsova [’pånt∫ovå],, se Pančevo.
Panda, se Ailurus.
Pandanaceæ, se Skruepalmerne.
Pandanus L. fil., Slægt af Skruepalmerne,
oprette Træer ell. Buske med udelt ell. grenet
Stamme og Blomsterstande af stort Omfang,
hvilke dog selv i Hjemlandene sjældent kommer til
Udvikling. Der gives adskillige, i øvrigt
ufuldkomment kendte Arter, som lever i Forasien,
paa Madagaskar og i det tropiske Afrika. Af fl.
Arter er Frugterne spiselige. Bladene kan
forarbejdes til Fletværk. Af P. utilis Borg, der
dyrkes i Væksthuse (s. nedenf.), fremstilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
