Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kystsletten, det vestlige Højland, Jordan-Dalen og
det østlige Højland. Kysten er uden
Indskæringer, havnefattig, lav, ofte ledsaget af Klitter.
Indenfor følger en overordentlig frugtbar,
gennemsnitlig 15 km bred Alluvialslette
(Sephela-Sletten og Saron-Sletten), der ved sin
Østgrænse naar en Højde af 50—80 m o. H. Det
vestlige Højland deles ved
Esdraelon-Sletten (Jisreel) i to Dele, en sydlig, Judæas og
Samarias Højland, og en nordlig, Galilæas
Højland. Esdraelon-Sletten er en Tværsænkning,
ved hvis Østside der forekommer vulkanske
Bjergarter. Højlandet hæver sig mod V.
terrasseformet op fra Kystsletten. De laveste
Terrasser (200—500 m o. H.) dannes af
Numulitkalk (eocen), de højereliggende (600—900 m) af
Libanon-Kalk (Kridtformationen). Højlandet
gennemfures af Erosionsdale, saa at Overfladen
er bakket og ujævn. De højeste Punkter er
Siret el Bella (1027 m) og Tell Asur (1011 m).
Mod NV. gaar Samarias Højland helt ud til
Kysten i Forbjerget Djebel Mar Elias (Karmel,
551 m). Galilæas Bjerge er temmelig lave. I det
sydlige Galilæa ligger Djebel Tur (Tabor, 562
m), længere mod N. Djebel Djermak (1199 m),
tilsidst gaar de over i Libanon. Østranden af
Højlandet falder terrasseformet, først jævnt,
derpaa meget stejlt, ned mod Jordan-Dalen.
De stejle Skraaninger afgiver flere Steder gode
Profiler af Landets Bygning. Det døde Havs
Kyster dannes af archaiske Bjergarter (Gnejs,
Glimmerskifer, Granit), der overlejres af
nubisk Sandsten (Kridtformationen). Derefter
følger Libanon-Kalksten, bituminøse Skifere,
Kalksten, flintførende Kridt og endelig eocen
Nummulitkalk. Dannelser yngre end
Libanon-Kalken er kun pletvis til Stede i de højere Dele
af Landet, men danner Overfladen i de lavere
Terrasser. Jordan-Dalen er en meget dyb
Sænkningsdal, der fortsættes uden for P.’s
Grænser saavel mod N. som mod S. Hinsides
den hæver det østlige Højland sig meget
stejlt. Længst mod S. i det gl. Moab ligger
Plateauet over 1000 m o. H., men N. f.
Vadi-el-Modjib (Arnon) bliver Plateauhøjden ligesom V.
f. Jordan 400—900 m. Kun faa Punkter naar over
1000 m; deriblandt Djebel Osha (1086 m).
Overfladen dannes af Bjergarter hørende til
Kridtformationen ligesom i de tilgrænsende Dele af
Arabien. Mod N. gaar Højlandet over i
Antilibanon. Klimaet er af den mediterrane
Type. I Saron har Januar en Middeltemperatur
af 12,2°, Juli 28,6°. I Jerusalem (760 m o. H.)
er Middeltemperaturerne for Januar 8,4°, for
Juli 24,3°. Middelekstremerne er 0,2 og 38,5°.
Om Sommeren blæser nordvestlige og nordlige
Vinde med stor Stadighed, de er tørre,
ledsagede af klart Vejr, og medfører altid kolde
Nætter selv efter meget varme Dage. Ved
Kysten afbrydes Nordenvinden hver Formiddag; af
den friske Søbrise; de højere Dele af Landet
naar den ikke altid. Bliver det Vindstille nogle
Dage i Træk, bliver Heden næsten uudholdelig;
men paa saadanne Dage plejer Søbrisen om
Eftermiddagen at naa ind til Jerusalem, hvor
den kølige, fugtige Luft straks føles som en
Lindring. Sommeren er næsten ganske regnløs,
den stærke Varmeudstraaling om Natten
frembringer dog rigelig Dugdannelse. Om Vinteren
er østlige og sydøstlige Vinde de hyppigste.
Barometriske Minima fra Middelhavet drager
dog hyppig ind over Landet og giver Nedslag;
dog er det sjældent af faa Regn to Dage i Træk.
Regnen kommer i Reglen fra SV. I Jerusalem
er den aarlige Regnmængde 65 cm. Sne er i
Jerusalem falden i 14 af 22 Vintre, men den
bliver kun sjælden liggende længe. Regntiden
plejer at indtræde i Oktbr, men allerede i
Slutningen af Septbr begynder Landmanden at
spejde efter Tegnene paa den. I Halvdelen af
Aarene falder dog endnu i Oktbr ikke en
Draabe Regn. Naar Halvdelen af Novbr ell.
endog hele denne Maaned gaar uden Regn,
er Fortvivlelsen stor. Naar Regnen er kommen,
begynder Saatiden. Vinterens mange
Regnbyger bringer Bækkene til at løbe og fylde
Cisternerne. Af Vigtighed for Høsten er ogsaa
Regntidens sidste Byger i April (Sildigregn).
Udebliver de, vil Høsten mislykkes, selv om
Vinterregnen har været rigelig. Østskraaningen
af Højlandet ligger i Læ for Regnvinden og har
meget lidt Regn, det samme gældier
Jordan-Dalen. Paa Vestskraaningen af det østlige
Højland er Regnmængden atter større og Kilderne
vandrige. Vandløb. P. har som Følge af sit
Klima kun faa stedserindende Vandløb. Blandt
disse er Jordan, der har sine Kilder i Libanons
Højfjelde, den eneste betydelige Flod. De fleste
af de andre Vandløb tørrer bort om Sommeren,
medens de om Vinteren har et vildt Løb. Fra
det vestlige Højland løber Kison til
Middelhavet. Ø. fra løber Sheriat-el-Menadire
(Jarmuk) og Nahr-es-Zerka (Jabbok) til Jordan.
Plantevæksten slutter sig nær til de
øvrige Middelhavslandes. Om Sommeren er
Landet øde og for tørret; men saa snart Regntiden
begynder, myldrer op af Jorden en Mængde
enaarige Urter, de talrige Løg- og Knoldvækster
spirer frem og smykker Landet med deres
pragtfulde Blomster, særlig Liliaceer, Amaryllidaceer
og Iridaceer optræder med et stort Antal
Individer og Arter. Det dyrkede Land indtager i
Nutiden ikke store Arealer. De vigtigste
Kornsorter er Hvede, Byg og Duma. Desuden
dyrkes en Mængde Køkkenurter. Vinavlen er ikke
betydelig, Druerne bruges af Muhammedanerne
kun som Frugt, derimod ikke til Vin. Af Frugt
dyrkes Oranger, Abrikoser, Ferskener, Mandler,
Figen, i de højere Dele af Landet ogsaa Æbler
og Blommer; Daddelpalmen er plantet mange
Steder, men selv i den sydlige Del af
Kystlandet modnes Frugten kun vanskelig; kun i den
hede Jordan-Dal lykkes den fuldstændig. Oliven
er det i størst Udstrækning dyrkede Træ, det
danner undertiden hele Skove. Paa Kystsletten
findes med Undtagelse af de ofte betydelige
Plantninger af Frugttræer hverken Skov ell.
Krat. Største Delen af Sletten ligger som
Græsland, der i Regntiden er klædt med høj, om
end ikke tæt Græsvækst og et rigt
Blomsterflor. I Højlandet er Dalenes stejle Sider ofte
vegetationsløse, men hvor Landet er mere
jævnt bølget, findes ofte rige Græsgange, Krat,
Plantninger af Frugttræer og Agerland.
Krattene dannes væsentlig af stedsegrønne Buske,
hvoriblandt Paliurus aculeatus, Quercus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
