Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palermo - Pales - Palestine - Palestrina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
atter er genopbygget efter et Jordskælv 1823,
samt den lille Santa Maria della Catena. Af
Klostre nævnes Kapucinerklosteret, i hvis
underjordiske Korridorer de indtørrede Lig af de
rige Palermitanere opbevares, samt Santa
Maria di Gesú, der stiftedes c. 1150 for
Cistercienserne og 1193 af Henrik IV overdroges til
Brødrene af den tyske Orden. Bygningsværker fra
Oldtiden er med Undtagelse af de 1785
opdagede Katakomber ikke mere til Stede, efter at
man atter har tildækket Levningerne af det 1869
paa Piazza Vittoria fundne rom. Hus og bragt
dets Mosaiikgulve til Museo nazionale. Fra
Middelalderen og særlig fra Normannertiden
forekommer derimod interessante Værker baade af
gejstlig og verdslig Art. Det kgl. Slot (Palazzo
Reale), hvis Kerne er af saracensk Oprindelse,
og paa hvilket mange normanniske Konger har
bygget, indeholder et Observatorium, hvor Piazzi
1801 opdagede Planetoiden Ceres, samt det
berømte Capella Palatina, der er bygget 1132 af
Kong Roger og omtales som et af Verdens
smukkeste Slotskapeller, hvor byz., arab. og
vesteuropæiske Elementer er føjede sammen til
en Helhed af eventyrlig Skønhed. Palazzo
Selafani fra 1330 med et storartet Freskomaleri fra
15. Aarh, benyttes nu som Kaserne. Det
ærkebiskoppelige Palads fra 16. Aarh. med et Taarn
fra 12. Aarh. staar i umiddelbar Forbindelse
med Domkirkens Klokketaarn. Endvidere
nævnes Palazzo Citta ell. Municipale, Palazzo dei
tribunah, hvor tidligere Inkvisitionens Fanger
indespærredes, og som nu er Jnstitsbygning,
Palazzo Abbatelli fra 1495, der nu er
Nonnekloster, samt den ny kgl. Finansbygning. Af
Undervisningsanstalter har P. et 1447 stiftet
Universitet med 4 Fakulteter og c. 1700
Studerende. Til Universitetet er knyttet Skoler for
Ingeniører og Farmaceuter, et Kollegium for
de skønne Kunster samt botanisk Have og
naturhistorisk Samling. Endvidere findes i P. et
ærkebiskoppeligt Seminarium, Lyceum, to
Gymnasier, 4 tekn. Skoler, en
Landbrugsforsøgsstation, Skoler for Handel og Industri, samt et
Døvstummeinstitut. I Nationalmuseet har Byen en
værdtifuld Kunstsamling, der særlig indeholder
antikke Skulpturer. Af Biblioteker nævnes
Stadbiblioteket med 220000 Bd og en stor Samling
Manuskripter vedrørende Siciliens Historie
samt Nationalbiblioteket, der tidligere tilhørte
Jesuiterkollegiet, med 160000 Bd, og et 1912
aabnet etnografisk Museum. De vigtigste
humane Institutioner er det store Hospital,
Militærhospitalet, flere Vajsenhuse og
Opdragelseshuse samt Fattiggaarden. Af Teatre findes fire
større, blandt hvilke det kgl. Teatro Bellini og
Teatio Massimo er for Opera. Endelig nævnes
det store Sommerteater Politeama. En
Ejendommelighed for P. er den fl. Dage i Juli
fejrede Fest for den hellige Rosalia. Industrien er
ikke af stor Bet. og bestaar væsentligst af
Jernstøberier samt Fabrikation af Silke- og
Bomuldsstoffer, Møbler, Guld- og Sølvarbejder,
Kemikalier og Konditorvarer. Handelen er af
Vigtighed og drives for en stor Del af engelske,
tyske og schweiziske Handelshuse. Udførselen
bestaar af Oranger, Citroner, Essenser og
Plantesafter, Olivenolie, Vinsten, Farve- og
Garvestoffer, hvori blandt Sumak, samt Svovl
og Vin. Der indføres Korn, Kaffe, Sukker,
Tobak, Glas, Lervarer og Porcelæn, Silkevarer fra
Frankrig samt Stenkul, Bomulds- og
Klædevarer fra England. Byen har to store Banker,
Banco di Sicilia og Banco nazionale, samt flere
mindre Kreditanstalter. P.’s gl. Havn, La Cala,
er kun tilgængelig for mindre Skibe, hvorfor
man N. f. Byen ved Foden af Monte Pellegrino
har anlagt en ny Havn. Efter Tonsmængden af
de ind- og udgaaende Skibe staar P. kun
tilbage for Genova og Napoli. Forbindelsen med
Fastlandet gaar særlig over Napoli og besørges
af Selskabet Navigazione generale. P. er Sæde
for en Præfekt, en Ærkebiskop, en Kassations-
og Appelret, et Handelskammer samt en
Generalkommando og den 25. Infanteridivision. — P.,
der i Oldtiden hed Panormus, er anlagt af
Fønikierne og blev senere Karthaginiensernes
Støttepunkt paa Sicilien, indtil Byen 254 f. Kr.
faildt i Romernes Hænder. Efter en Tid at have
staaet under østgotisk og derefter byzantinsk
Herredømme blev den 830 erobret af Araberne
og blev snart Sæde for den næsten uafhængige
Statholder. 1072 erobredes P. af Normannerne.
Kejser Frederik II blev opdragen i P. og holdt
her sit pragtfulde Hof. 1282 begyndte den
sicilianske Vesper i P. Medens P. nu blev Sæde for
Øens sp. Vicekonge, havde den en meget,
selvstændig Kommunalforfatning under en Prætor
og 6 Senatorer, der aarlig valgtes bl. den høje
Adel. En Revolution mod Adelsherredømmet
1647 mislykkedes. 1799 maatte Ferdinand IV
flygte til P., hvor han residerede næsten
uafbrudt til 1815. Opstandene 1820 og 1848
mislykkedes; men 1860 lykkedes det Garibaldi at
bemægtige sig Byen, der siden da har hørt til
Kongeriget Italien. (Litt.: Zimmermann,
»P.«, Bd 25 af Serien »Berühmte Kunststätten«
[Leipzig 1905]).
(H. P. S.). C. A.
Pales, en gl, ital. Guddom, der tænktes
særlig at beskytte Hjordene, og til hvis Ære man
21. Apr. fejrede Festen Palilia (ell. med en
anden Skrivemaade Parilia). Man bad om
Trivsel for Kvæget og om, at det maatte
bevares for Uheld; man bad om Tilgivelse, hvis
hellige Lunde ell. Kilder uforvarende krænkedes
af Hjordene. Endvidere foretog man en
symbolsk Renselse af Dyrene ved 3 Gange at drive
dem over Ild, ligesom ogsaa Hyrderne selv 3
Gange sprang over Ilden. Det var en alm.
Glædesdag, og den gjaldt for Roms Stiftelsesdag.
H. A. K.
Palestine [’pä£ista^in], By i U. S. A., Texas,
300 km N. f. Galveston, har Bomuldsrenserier
og Handel med Bomuld og Tømmer. (1918)
11854 Indb.
G. Ht.
Palestrina, By i det mellemste Italien, Prov.
Roma, ligger 37 km ØSØ. f. Rom paa
Skraaningerne af Monte Prenestini. (1911) 7150 Indb.
P. har mærkelige Bymure, der hidrører fra de
forskelligste Tider, en Domkirke samt det store
Palads Barberini og er Sæde for en Biskop.
P., der i Middelalderen tilhørte Familien
Colonna, har lidt meget under Fejderne mellem
Paverne og den rom. Adel. P. hed i Oldtiden
Præneste. Et Stykke oven for Byen ligger paa
en stejl Højde med herlig Udsigt lige til Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
